Blog

Allan Jørgensen

Blog

Fasthold gode lektievaner

I følge min seneste temperaturtagning på den danske folkeskole er størrelsen af den stadigt mindre mængde faglige krav blevet en forventning færre, og det seneste læs til kompostbunken er begrebet lektier.

Offentliggjort Sidst opdateret

Flere steder i medielandskabet er jeg stødt på tanken om lektiefrie skoler og både flere elever og forældre jubler ved tanken om ikke at skulle forberede sig hjemmefra. Det er ikke fordi, jeg ikke kan se fordelene ved en lektiefri skoledag for både lærere, elever og forældre.

Fordelene ved ikke at give sine elever lektier for er nemlig ganske mange:

  • man slipper for bøvlet med at få dem skrevet ind

  • man skal ikke samle op på dem

  • man er fri for at ærgre sig over og handle på de elever, der ikke laver dem

  • man holder sig gode venner med forældre, der ikke orker at kæmpe med deres børn over lektierne derhjemme.

Allan Jørgensen

Uddannet folkeskolelærer med bachelor i idræt. Tidligere efterskolelærer og træner. Presseansvarlig hos Team Saxo Bank (2010-2014), Team CULT Energy (2015) og VIRTU Cycling (2018-). Bloggen kommer til at handle om kulturel og social dannelse, læringskultur og en generel afstandtagen til nænsomhedstendenserne i folkeskolen og i samfundet.

Alle ovenstående grunde falder i tråd med tidens trend om at være inkluderende og at indrette den faglige udvikling eller mangel på samme efter laveste fællesnævner, imens de ambitiøse og almindeligt velfungerende elevers ønske om større faglig progression endnu en gang svigtes.

Nuvel, lektier giver ingen mening i fagligt uambitiøse klassekulturer, hvor fokus er status quo, og hvor skolen for alle parter blot er midlertidige ophold med fokus på afvikling af hverdagen, og hvor hverken lærer, elev eller dennes forældre formår at håndtere hjemmeopgaver. Og lektier bør ej heller gives a’conto, men de skal give mening i forhold til at optimere læringssituationen og undervisningstiden på klassen.

Al god undervisning starter med relationen mellem lærer og elev, og har man en relation præget af respekt og fælles målsætning om faglig udvikling, ønsker ingen af parterne at svigte denne relation med en uambitiøs på grænsen til laissez-faire-domineret indstilling til udviklingsprocesser og det faglige fællesskab.

Min egen oplevelse med lektier er, at den giver mening i fagligt ambitiøse fællesskaber med fokus på udvikling og dygtiggørelse. Lektier fungerer fremragende i tilfælde, hvor der kræves megen tekstlæsning, da denne aktivitet ikke kræver lærerens indblanding eller vejledning. I disse tilfælde optimeres lektionstiden til vejledning, opgaveløsning, gennemgang og elevsamarbejde. Lektier tjener også målet om evnen til fordybelse og træning af koncentrationsevnen i en tid, hvor børn og unges daglige og passive forbrug af sociale medier vænner deres hjerne til at kræve nye input hvert 10.-15. sekund for ikke at kede sig.

Herudover er det vores opgave som lærere at forberede eleverne til næste skridt i deres ud dannelsesliv, hvor forberedelse og hjemmestudie er en integreret del af læringskulturen, og dét forudsætter gode og disciplinære læsevaner. Selvdisciplin er ikke blot en medfødt egenskab, men noget der kan trænes og optimeres i rette og velovervejede doser. Det kræver naturligvis, at vi som forældre og lærere gør op med tanken om, at noget ikke må føles ubelejligt eller være kedeligt.