Lærerkrisen kradser i værdinihilistisk fagligt fravær

Da man i 1814 i bedste oplysningsånd havde fået vedtaget den første skolelov var det en markering af, at samfundet var blevet så tilpas kompliceret, at man fra statens side ønskede at oplyse alle landets borgere, fra dreng til pige, fra fattig til rig. Læsning, skrivning, regning, kristendom, sang og gymnastik var de først prioriterede fag på skemaet, og siden fik historie, geografi, naturhistorie og orientering om landets love også plads i hverdagens skole, der med ofte hård hånd blev styret med udenadslære af præsten eller en anden mandlig underviser.

Vor tids værdinihilisme

Siden har vi med stor succes lagt den sorte skole bag os, men vi befinder os ikke længere i en balanceret ligevægt mellem trivsel og faglig udvikling. Vi svæver i en patologisk narcissistisk kultur med en hidtil uset besættelse af, hvordan vi har det, og fokus på fagligheden i den danske folkeskole hensvinder i en værdinihilistisk ramme, hvor alt på dagsordenen, med undtagelse af trivsel, sideordnes. Og når alting er lige gyldigt, bliver alting ligegyldigt, og lærerne stresser sig selv og eleverne til sygdom og ensomhed, fordi man ikke formår at prioritere. Det er symptomatisk for vores kultur, at ingen værdier er givet på forhånd, og det er op til hver enkelt at anslå prioriteringen af dagens gøremål. Det giver sig til kende i forhandlingsmentalitet, manglende rammesætning og ignorance i forhold til uønsket elevadfærd.

Den kravløse lærerpraktik

En alt for lang periode med taxametersystem på gymnasier og seminarier har udvandet kvaliteten af folkeskolelærerne. Seminarerne har altså gennem en nu lang periode modtaget en pose penge for hver startende studerende og en økonomisk bonus for hver studerende, der kommer igennem uddannelsen. Herudover har jeg oplevet fjerdeårsstuderende i praktikforløb med så ringe kvalitet, at en enhver utrænet gymnasielev ville have kunnet levere langt mere kvalificerede undervisningsforløb, og jeg har overvejet, hvorfor denne studerende ikke er blevet stoppet før? Skal man fortsat bevare respekten for vores erhverv, bør man som praktiklærer kræve langt mere af vores lærerstuderendes evner, og det forudsætter til dels, at man som lærer tør konfrontere de studerende med faglige, pædagogiske og retoriske mangler, og til dels som studerende at man viser en interesse for alt det, man ikke ved i forvejen.

Vi har fået lærere ud på gulvet til vores børn, der ikke formår at levere den faglige vare, og som ikke påtager sig den professionelle umage omkring lærer/elevrelationen, og som enten har en offerrolle som nærmeste læreridentitet, eller også forsøger de sig med et horisontalt venskabsforhold til eleverne, der fratager dem selv al autoritet, hvilket får den faglige undervisning til at smuldre.

Test, prøver og undersøgelser i en endeløs evaluering

At der er et absurd fokus på trivsel i verdens lykkeligste land kommer til udtryk i den lavine af tests og undersøgelser, vi som lærere skal bruge undervisningstid på. Og bruger man 13.7 milliarder års udviklet bevidsthed på at koncentrere sig om, hvordan man har det, så forekommer det mig, at man hurtigt kan få det skidt. Her er et udpluk af de tests og undersøgelser, jeg har brugt undervisning- og forberedelsestid på i dette skoleår:

Uddannelsesparathedsvurdering

STprøve i dansk

Nationale test

Undersøgelse om udadreagerende adfærd fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

T3-undersøgelse

Ungeprofilundersøgelsen

National Trivselsmåling fra Ministeriet

Selvskadeundersøgelsen

Medarbejderundersøgelse

Spørgeskema angående potentielle inklusionselever

Herudover er der aktionslæringsplan i forhold til T3

Der er kun få af de nævnte undersøgelser, der er decideret uvæsentlige, men den samlede mængde gør undersøgelserne meningsløse, og de obstruerer i en hverdag, der i forvejen mangler fokus på faglig undervisning. Samtidigt bliver der sjældent fulgt op på disse undersøgelser, og man kan overveje, hvem disse undersøgelser i virkeligheden tjener?

Det ikke-faglige indhold i undervisningstiden

Der er 200 skoledage om året, og man kan have en vis forventning om et solidt fagligt udbytte. Men med en lang række mere eller mindre meningsløse og udefrakommende tilranelser, er tallet nede på under 140 skoledage, og med de konstante afbrudte undervisningsforløb, forsvinder dét flow, der sikrer fordybelse, kreativitet og elevmedbestemmelse, som i sidste ende forankrer sig som faglig viden.

Nedenstående liste er et overblik over dage og uger uden reel undervisning på 8. årgang

Skills

Uddannelsesvejledninger

Elevrådsdage

Brobygning

Praktik

Sundhedsplejerskebesøg

Førstehjælpskursus

Trænerkursus

Idrætsdag

Motionsdag

Juleklippedag

Julevolleyturnering

Højskoledage

Alternative uger

Fra UNG TIL UNG

Forældrenes rolle i værdinihilismen

Herudover obstrueres de faglektioner og dage, hvor forældre fritager deres børn fra skole. Mange forældre forstår enten ikke vigtigheden af deres børns skolegang, og de sætter sig ikke ind i det afbrudte flow og fordybelse, deres børn ellers ville opleve. Det er endnu et eksempel på den værdinihilisme, der hersker i vores kultur. Alting er lige gyldigt. Her er en liste over årsager til fravær.

Ferie uden for skolernes ferie

Læge

Tandlæge

Bøjletandlæge

Kiropraktor

Fysioterapi

Fødselsdage

Fejring af ældre søskendes eksamen

Sport/stævner

Hyggedage

At skulle udvikle sig menneskeligt, alsidigt og fagligt kræver flow, rammesætning, prioritering og dybde, men vores samfund og kultur er karakteriseret ved konstante afbrydelser, rammeløshed, værdinihilisme og overflade samt en historisk set abnorm omsorg for trivsel. Politikerne ytrer sig ofte om, at ”vi har verdens bedste folkeskole”, og derfor finder man et politisk incitament for besparelser, og dette gør finansministeren til den afgørende faktor i forbindelse med midler og rammer. Samtidigt er vores hverdag gennemsyret af en evalueringskultur med undtagelse af politikernes beslutninger. Alt i den danske folkeskole skal evalueres, men det kan undre, at politikerne slipper for at tage ansvaret for fejlslagne beslutninger som fx skolereformen fra 2014. Lad os styrke fagligheden ved at føre en bevidst prioritering af indholdet af den daglige undervisning, italesætte vores værdier og gøre forældre, politikere og ledere medansvarlige for, at vores unge får det faglige udbytte af dagligdagen, de har krav på og fortjener.