Valgugen set indefra

I uge 36 er der Valguge, og jeg er meget spændt på, om den kan styrke elevdemokratiet på vores skole. Valgugen er et ambitiøst nationalt anlagt tilbud fra Danske Skoleelever til grundskolerne i Danmark, der handler om at ”styrke elevernes demokratiske selvtillid, øge elevernes skolepolitiske indflydelse, give eleverne gejsten til at ville elevdemokratiet og lærerne metoderne til at arbejde med demokrati”. Valgugen skal altså styrke skolernes demokratiske kultur.

Men kan man implementere et demokratisk projekt som Valgugen af frivillighedens vej i en folkeskole, der i sit udspring er udemokratisk? Vil lærerne tage Valgugen til sig? Hvad har eleverne fået ud af ugen, når den er gået? Hvordan kan Valgugen spille sammen med vores egen i forvejen elevdemokratiske praksis? Og hvad skal jeg som elevrådskontaktlærer gøre for, at ugen bliver den succes, jeg drømmer om? Spørgsmålene er mange.

I de kommende uger skriver jeg om Valgugen i håbet om at blive klogere på ugen og nogle af de udfordringer og muligheder, jeg oplever, når jeg som elevrådskontaktlærer skal stå i spidsen for Valgugen på min skole. Valgugen muliggør refleksion over min egen praksis, og du, kære læser, får indblik i elevrådskontaktlærernes krævende, men meningsfulde arbejde.

Dilemmaet elevdemokrati

Vores danske livsform forbinder vi med demokrati. Derfor er der heller ikke noget mærkeligt i, at folkeskolen har en demokratisk dannelsesopgave. Ifølge folkeskoleloven skal ”…skolen forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”.

Skolen skal med andre ord ikke kun undervise eleverne i demokrati, men selv skabe en ramme om elevernes skoleliv præget af demokrati. Men hvordan skal skolen faktisk virke demokratisk, når elevernes magt ikke er ligestillet med lærernes og skoleledelsens? Eleverne kan ikke selv bestemme vilkårene for deres egen skoleeksistens, medmindre de voksne giver dem plads til det. Valgugen skriver sig netop ind i samme sammenhæng som mit virke som elevrådskontaktlærer; uden demokratisk indstillede voksne bliver Valgugen ingen succes.

Min arbejdsplads

På min arbejdsplads Lindevangskolen på Frederiksberg har vi haft et særligt fokus på elevdemokrati de sidste tre-fire år. Det betyder, at vi ikke er en profilskole, der er forpligtet på vores profil, men at der på skolen er en vilje til et vedvarende og systematisk arbejde med at udvikle vores kultur, så den i stigende grad bliver elevdemokratisk. Projektet, som jeg står i spidsen for som skolens elevrådskontaktlærer, hedder Initiativet Demokrati i Skolen, og det gør faktisk en forskel, men kun pga. de pædagoger, lærere og ledelse, der ønsker at være med til at gøre denne forskel for elevdemokratiet.

Vores elevdemokratiske virke er stærkt sammenlignet med andre folkeskoler, fordi mange voksne bidrager til skabelsen af en demokratisk ramme om elevernes skoleliv ved at bakke op om elevrådsindsatserne. De voksnes opbakning til elevdemokratiet er med til at skabe en gryende motivation i elevrådet og tro på, at det nytter at gøre en forskel. Kort beskrevet, er vi i en periode på en håndfuld år gået fra et passivt til et aktivt elevråd, hvor eleverne taler elevernes sag på skolen. Jeg tror, at det skaber en stolthed i lærerne at opleve deres elever sige deres mening foran en forsamling.

På den anden side er vores elevdemokrati også skrøbeligt og kan smuldre hurtigere, end du kan nå at sige: ”Reel empowerment”. Skolelærere har en presset hverdag, det ved jeg, og derfor er jeg også yderst taknemlig for den opbakning, jeg får fra mine kollegaer. Som elevrådskontaktlærer skal man fremfinde en velfungerende fingerspidsfornemmelse, ikke mindst når lærerne skal i gang med et stort og ambitiøst projekt som Valgugen samtidig med, at alle mulige andre faglige, tekniske og sociale opgaver skal løses. Så hvordan kan jeg skabe de bedst mulige rammer for Valgugen, så lærerne ikke blot føler, at de kan overskue ugen, men får lyst til at tage den til sig og sætte fokus på elevdemokratiet i deres egen klasse? Et par bud på dette samt en kanin op af hatten får du i næste blog.