Når elevdemokratiet begynder at virke

En af grundskolens vigtigste opgaver er at udvikle børn til at blive aktive demokratiske medborgere. Som elevrådskontaktlærer er du skolens demokratiske bankene hjerte, for det er dig, der har kontakten til eleverne på tværs af klassetrin og kan skabe de rammer, der gør det muligt for eleverne at sige deres mening og blive hørt. Det forudsætter på de fleste skoler, at elevrådskontaktlæreren udvikler en elevdemokratisk skolekultur, der hidtil ikke har set dagens lys.

Jeg har de sidste fem år arbejdet for at udvikle elevdemokratiet på Frederiksberg lokalt såvel som kommunalt. Som elevrådskontaktlærer uden økonomiske midler eller en stærk organisation i ryggen har det krævet intet mindre end en enorm indsats at nå så langt, som tilfældet er i dag. Jeg må tilstå, at jeg er virkelig stolt af min præstation.

I skoleåret 2017 blev jeg elevrådskontaktlærer på en skole uden elevdemokrati: De nyvalgte elevrødder forbandt ikke elevrådsarbejdet med at tale elevernes sag, men derimod med den årlige elevrådsattraktion ”Pizza- og coladag”, og elevdemokratiet var slet ikke sat på skolens dagsorden blandt ledelse og lærere. Kommunalt var der heller ikke meget at råbe ”hurra” for. På trods af, at Frederiksberg er elevvenlig kommune - dvs. en kommune, der prioriterer elevernes demokratiske dannelse - har kommunens eneste indsats de sidste fem år været at tilbyde én eneste temadag i 2017 for kommunens elevrådskontaktlærere om elevrådsarbejde. En mere blodfattig indsats for demokratiet skal man lede længe efter! (Nogen kommune der kan trumfe den?).

Det blev mit første mål at udvikle elevdemokratiet og gøre Lindevangskolen til en elevdemokratisk forgangsskole i kommunen. Mit næste mål var at bruge eksemplet fra Lindevangskolen til at udvikle best elevdemokratisk pratice nedefra og bringe elevdemokratiet op på kommunalt niveau og herfra brede det ud til alle kommunens elever. Det har været en kolossal opgave, men i år er der sket vigtige gennembrud, der opvejer de mange timers arbejde.

Elevdemokratiet på Frederiksberg tager form.

På Lindevangskolen oplever flere elever i elevrådet indflydelse på beslutninger - altså at blive taget alvorligt. Det er ikke det samme som, at vi er kommet i mål, men det er et vigtigt skridt på vejen mod et reelt elevdemokrati.

Blandt skolens voksne - dvs. skolebestyrelse, skoleledelse, lærere og pædagoger - blomstrer elevdemokratiet. Elevrådet er ikke længere bare en ø placeret langt væk fra resten af skolen, men er blevet en del af skolelivet. Det viser sig, når de voksne har sagt ja til nedsættelse af et Demokratiråd, hvor voksne og børn indgår i en demokratisk samtale for at finde løsninger. Og når lærerne uafhængigt af mig tager initiativer på baggrund af elevernes forslag - eksempelvis deltager i et forum for udskolingselevrødderne på baggrund af elevernes ønske om et bedre ungemiljø. Vi har ikke en elevdemokratisk skolekultur, men vi bevæger os i retning af en sådan kultur.

Jeg har i løbet af de foregående år forsøgt at bringe elevdemokratiet i kommunalpolitisk fokus i form af flere temadage eller fællesindsatser, dog uden den store klangbund før nu: Kommunen har vedtaget et nyt børneløfte om elevinddragelse og det årlige event Elevernes Talerstol.

Hvad er et børneløfte? Og hvad er Elevernes talerstol?

På Frederiksberg udvikler man en masterplan kaldet ”Fremtidens Folkeskole på Frederiksberg 2030”, hvor man i år har vedtaget konkrete børneløfter. For at klæde beslutningstagerne på til vedtagelse af børneløfterne blev der i sensommeren afholdt et børnetopmøde, hvor blandt andet Danske Skoleelevers forperson var inviteret til at give sit syn på masterplanen. Ifølge hende handlede de på daværende tidspunkt seks børneløfter alt for lidt om elevdemokrati. I salen var flere enige med forpersonen. På baggrund af disse stemmer skrev jeg et høringssvar om at gøre plads til et syvende børneløfte om elevdemokrati. Andre - bl.a. skoleledere og skolebestyrelser - fulgte trop og skrev også høringssvar om mere elevinddragelse.

Frederiksberg Kommunes nye og yderst engagerede ungekonsulent arbejder med kommunens Fælleselevråd, som består af to elever fra hver folkeskole på Frederiksberg; tilsammen repræsenterer de kommunens mere end 7.500 skoleelever. Ungekonsulenten inviterede mig med til Fælleselevrådets månedlige møde, hvor jeg præsenterede vores elevdemokratiske arbejde på Lindevangskolen, der har fået navnet ”Initiativet Demokrati i Skolen”. På mødet fik jeg også præsenteret formatet Elevernes Talerstol, der giver eleverne ordet foran kommunens magtfulde voksne. Fælleselevrådet vedtog enstemmigt at afholde Elevernes Talerstol. Ungekonsulenten sikrede, at begivenheden blev til noget, og samtidig blev der arrangeret to workshops med en talecoach, der skulle hjælpe eleverne med at skrive og udtrykke deres taler. 26. april blev Elevernes Talerstol afholdt samtidig med, at kommunens børneløfter blev præsenteret. Blandt de nye børneløfter kom det syvende børneløfte om elevdemokrati. Eleverne fra Fælleselevrådet holdt rørende, engagerede og stærke taler foran borgmesteren, undervisningsudvalget og skoleledere om deres elskede koloni, som de ønsker at bevare, mental sundhed, grønne områder, bedre skolemøbler og kønsidentiteter. Jeg stod foran scenen og filmede talerne og tænkte: ”Det lykkedes. Jeg gjorde det. Det lykkedes virkelig.” Og i samme åndedrag tænkte jeg på alle de elever, forældre, lærere og pædagoger, skoleledere, politikere, ungekonsulenten, skoleforskere og retorikere, der har hjulpet med at flytte projektet hertil, fordi de også har et hjerte, der banker for elevdemokratiet.