Stine Clasen
Blog
Før- og efterbilleder
Vi blev af skoleledelsen inviteret til at komme en time onsdag eftermiddag på et samlet møde for alle lærere og pædagoger i skolens specialklasser.
Den 3. pædagog
Vores opgave var at holde et kortere oplæg om de principper og redskaber, som vi navigerer efter, når vi er på de årligt tilbagevendende besøg i alle kommunens specialklasser. Vi kommer med et fokus på de fysiske rammer, og hvordan de ud fra lokale vilkår og muligheder bedst muligt understøtter den pædagogiske hensigt.
Invitationen var i forlængelse af dette års besøg, hvor vi så mange justeringer og optimeringer i forhold til forrige år. Det havde udløst en interesse hos ledelse og det pædagogiske personale for at vide mere om, hvilken tilgang og metoder, der ligger bag vores besøg. Vi kaldte vores oplæg: Rummets didaktik og Rummet som den 3. pædagogog.
Rolige/urolige steder
Vi gav nogle konkrete eksempler på, hvad der karakteriserer de rolige/urolige steder i et lokale. Dette i forhold til, hvor voksnes og elevers arbejdspladser placeres, og hvordan og hvor inventar til henholdsvis fordybelse og bevægelse prioriteres.
Kodning af rum
Vores næste tema var tydelig kodning af rummet. Forstået som rum i rummet, således man efter meget kort tid efter indtræden i lokalet tydeligt kan afkode, hvor hvilke funktioner er tænkt udført. Det giver overblik og skaber ro og tryghed.
Aktivt/passivt rod
Hvilket naturligt ledte over i vores næste tema, der var aktivt/passivt rod herunder kategorisering. Det aktive rod giver energi, det passive tager energi. Det passive rod er karakteriseret ved at være ’alle de ting og sager’ man ikke bruger aktuelt, og som derfor helt af sig selv finder vej hen i hjørner, oven på skabe, under forhæng og lignende steder, hvor man tror, man ikke ser det. Passivt rod er giftigt i et læringsmiljø, da det tager opmærksomheden fra det, det handler om: læring og trivsel.
At håndtere passivt rod fordrer aftaler og logistikker for, hvem, hvornår, hvordan, der kontinuerligt ryddes op, således indlæringsmiljøet til enhver tid bliver en fysisk refleksion på den pædagogiske hensigt.
Visuel støtte
Næste tema var visuel støtte. Her er vores pointe, at man kun skal have de støtter fremme, der aktuelt er brug for. Og at man forholder sig kritisk til, hvor de placeres, og hvordan de ser ud.
Dynamisk afskærmning
Vores sidste tema var dynamisk afskærmning herunder, at der løbende tages stilling til, hvilke elever der har brug for hvilken form for afskærmning hvornår og hvor længe, således det ikke bliver en automatiseret tilgang.
Fokus
Herefter bad lederen de specifikke specialklasseteam om at vælge et fokus, gå ud i klasserne og tage et førbillede og derefter i de kommende uger justere og optimere i henhold til oplægget. For så derefter at tage et efterbillede.
Lederen informerede herefter om, at vi ville komme tilbage efter fire uger. Her skal alle klasseteamsne så vise deres før- og efterbilleder og fortælle hele gruppen, hvorfor de har valgt netop det fokus, hvad de har gjort, og hvilken effekt det har haft. Samt hvordan de vil fastholde fokus herunder hvilke aftaler, de har truffet.
Opfølgning
Når vi kommer igen, vil før- og efterbillederne være et konkret afsæt for videndeling og gensidig inspiration mellem det pædagogiske personale og ledelsen på skolen, men i lige så høj grad vil det for os som PPR konsulenter være indsigt i nogle konkrete ideer og handlinger, som vi kan bringe med videre ud i de mange andre specialklasser og læringsmiljøer i øvrigt i kommunen.