Inklusion – hvad er det?

Og ja, ikke bare får man lov til det, det er hele ideen med Aarhus Kommunes Kompetenceprojekt Folkeskolens Fællesskaber: Gennem besøg og refleksion over og i praksis at synliggøre viden, dele viden, lade sig inspirere og sammen søge radikalt nye veje i den pædagogiske praksis, der er understøttende for inklusion i folkeskolen.

Hvad er inklusion? Vi vil ikke nødvendigvis kende et endegyldigt svar. Det, vi derimod vil, er at skabe rammer og vilkår for, at lærere, pædagoger og ledere får mulighed for at mødes og skabe læring i praksisfællesskaber.

I projektet får pædagogisk personale mulighed for at besøge hinanden på samme måde, som når vi tager udenlands eller udenbys for at se og lade os inspirere af, hvordan ’andre gør’. I projektet er der skabt en organisering og logistik for, at 1200 lærere og pædagoger kommer på besøg hos kolleger på 50 forskellige skoler. Hen over 1½ år.

Margrethe Vestager formulerer i skoleprogrammet ’Vores Skole’: Vi tror på lærerne’. Det er lige præcis også, hvad vi gør i projektet: Tror på lærerne. Tror på, at den viden og erfaring , der skal til for at understøtte inkluderende praksis, i høj grad allerede er til stede i skolen . Og for at få dette store potentiale mere i spil, skal der skabes en organisation og logistik, der inviterer og forpligter til et fagligt fællesskab med rødder i praksis. I projektet er kompetenceudviklingen derfor flyttet fra kursuslokaler og ud i konkret pædagogisk praksis, ud på skolen, i klasserummet, i SFO.

I forlængelse heraf har det været nødvendigt at udvikle ny retorik og begrebsdannelse som afsæt for nye handlemuligheder. Vi taler om et læringsforløb og ikke et kursus, om at besøge og ikke om at observere, om at være gæst og vært. Med tilhørende etik, organisering og praksis.

Et læringsforløb er omdrejningspunktet i projektet og består af to dele: en uge, hvor en lærer/pædagog sammen med 19 fagfæller fra forskellige skoler besøger undervisning /SFO på en anden skole i kommunen. Ugen er bygget op omkring de faglige temaer, vi fra forskningen ved, skal være til stede, for at
’Der er ikke noget gangbart alternativ til den gode lærer og det forpligtende fællesskab. Lærerens vigtigste kvalifikationer er evnen til at lede en klasse, til at skabe gode relationer og til at undervise.’ ( Citat fra Erik Schmidts kronik Politiken 7.11.11)

Efter at have været deltagende og kompetent bidragsydende på en læringsuge, hvor man har ’set andres praksis’, får man i månederne efter mulighed for at ’se egen praksis’. Dette gennem tre besøg af en inklusionsvejleder, som er særlig kvalificeret til at understøtte, hvordan man får mest ud af det, der allerede er, og måske ideer til at bruge det på nye måder. Man kunne også kalde en inklusionsvejleder en ’innovationsagent’, nemlig en, der har særlige kompetencer i forhold til kreativitet og innovation, en der kender spørgsmålet men ikke nødvendigvis svaret.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini udtalte i Politiken sensommeren 2011: ’Teori og praksis skal kobles sammen og Fællesskabet skal i front’. Disse to udsagn kunne være en anden måde at beskrive Projekt Folkeskolens Fællesskaber på.