Stine Clasen

Blog

FITness ledelse

At lede og lade sig lede

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Stine Clasen

Stine Clasen har i en årrække blogget på Folkeskolen.dk. Hun er udviklingskonsulent i PPR, Aarhus og har kompetenceudvikling, procesfacilitering og innovation som hovedopgaver. De sidste fem år har hun arbejdet med implementering af Nest pædagogik, hvor hun blandt andet har bidraget til design af tjeklister med fokus på rummets didaktik og brug af specialpædagogiske metoder i klassen. Aktuelt arbejder Stine Clasen med at udvikle mellemformer mellem almen- og specialområdet, som har til formål at flere børn kan trives, udvikle sig og lære i Folkeskolens fællesskaber. En væsentlig del af hendes virke er at udgive bøger og artikler på det pædagogiske og specialpædagogiske område. Senest er hun medforfatter og -redaktør til bøgerne Inklusion i skolen, Nest i Danmark og Nest metoder.

FITness ledelse


Vi står overfor 23 lærere. Det er tirsdag eftermiddag, og klokken er 14. Lærerne er samlet på lærerværelset efter en arbejdsdag med undervisning og møder. Udenfor skinner solen. Foråret er på vej. Der kastes lange blikke ud af vinduerne, der er lidt grå og matte af den megen regn og slud fra de sidste uger. Vi stiller os ved siden af hinanden foran lærerne. De, der sidder nærmest, lægger hurtigt mærke til, at vi har taget opstilling så at sige. Vi venter lidt, endnu flere ser, at vi er klar og afslutter den stille samtale, de har ført rundt om bordene. Nu er der helt stille i lokalet. Vi præsenterer os.
Vores første invitation retter sig mod den måde, lærerne sidder på. Helt konkret er de placeret rundt om de borde, der almindeligvis står i personalerummet. Hvilket vil sige, at næsten halvdelen af lærerne sidder med ryggen til os eller skævt i forhold til os. Vi beder derfor alle om at rejse sig og være behjælpelige med at få bordene ud til siden og stolene i en halvcirkel i midten af lokalet. Dette sker hurtigt. Lærerne finder sig en ny plads.
Den først forstyrrelse har allerede fundet sted. Ingen havde nok forestillet sig, at der skulle ændres på den vanlige bordopstilling. Men det skulle der. Dels for at signalere en ny kontekst, dels fordi vi gerne vil have gulvplads til nogle af vores FITness træningsøvelser.

Vi beder alle om at lægge det, de måtte have i hænderne, under stolen. Rejse sig op. Finde sammen med en partner, der har samme type fodtøj på som dem selv. Alle vender derefter blikket nedad og der bliver en vandren rundt i lokalet. Mange finder en partner. De fleste finder en partner relativt hurtigt. Nogle har dog svært ved at finde et match. Vi stopper processen allerede her og beder dem, der ikke har en partner, række hånden op. De finder en anden, der har hånden oppe. Nu har alle en partner. Næste instruktion bliver på skift at fortælle om sig selv. På ét minut. Vi tager tid og på signal skiftes der, således den anden fortæller om sig selv på ét minut. Den, der er født først på året, begynder. Værsågod at gå i gang.

Hvorfor vælger vi at indlede et længerevarende kvalificeringsforløb for 23 lærere med denne enkle øvelse? Baggrunden er, at vi er blevet kontaktet af skolens ledelse med henblik på afklaring af, om vi ville kunne varetage et forløb for lærere, som opkvalificeret lærerne i forhold til at lede møder. Det gælder enhver form for samarbejdsmøder med kolleger internt og eksternt samt forældre og elever.

Form
Den første lille øvelse var et enkelt eksempel på tankegangen i hele forløbet: at vi tog ledelse af fællesskabet på form, indhold og tid.
På formen ved at de skulle arbejde sammen to og to efter ’tilfældighedsprincippet’. Hvis vi havde valgt at bede dem ’finde en partner’, ville opmærksomheden hos den enkelte øjeblikkeligt blive opslugt af kvalificerede overvejelser over, hvem man skulle vælge at arbejde sammen med: en man kender, en man lige har været sammen med, en man havde lyst til at lære at kende, eller vente og håbe på, at man ville blive valgt. Denne afventen og tøven, der til en vis grad ville fylde rummet, ville medføre en kollektiv oplevelse af usikkerhed. Ved at give en klar instruktion i forhold til valg af partner, skabes der tryghed. Alle kan forstå instruktionen, der favoriserer ikke nogen frem for andre. Alle har fodtøj på, og er der ikke lige en med lignende fodtøj, skabes der øjeblikkeligt et nyt kriterie for valg af partner: En, der også har hånden oppe. Formen besluttes eksklusivt af os. Og den står dermed ikke til diskussion. Hermed er F’et på plads.

Indhold
Dernæst tager vi på lignende utvetydige vis ansvaret for valg af indholdet i øvelsen: Dit liv, og du bestemmer selv, hvad du vil vælge at fortælle om dig selv. Alle kan være med. Alle har et bud på indhold. Man skal ikke tænke længe og grundigt, man kan bruge første indfald. Alt kan bruges. Indholdet er 100 % overladt til hver enkelt. Alle bidrager her ind i det samme indhold, som dog er helt unikt for hver enkelt. Den omstændighed, at alle gør det samme og alligevel forskelligt, understøtter balancen mellem oplevelse af individualitet og fællesskab som ramme om individet.
I’et er på plads.

Tid
Styring på tid kan af nogle opleves som den mest krævende. Både fysisk og mentalt. Fysisk fordi man hurtigt kan blive indfanget af overvejelser som: Er det tid nok? Får alle sagt det, de gerne vil på den afstukne tid? I øvelsen her er det ikke noget problem. For tidsrammen gælder alle. Så når der er gået et minut, gives der tegn og alle skifter. Så er det den anden, der fortæller. Anderledes udfordrende kan det være, hvis der gives taletid i en runde for eksempel, og en eller flere af deltagerne ikke formår at overholde tiden. Skal man da afbryde eller lade tiden skride? Og er der sat tid nok af i forhold til indholdet? Kan opgaven løses fagligt og ansvarsfuldt på den afstukne tid? Og hvornår er der tid nok?

Principperne i FITness ledelse
Vi er dem, vi er og vi har den tid, vi har og vi bidrager med det, vi har. Så kort kan det formuleres. Med FITness ledelse tager vi det fulde ansvar for rammen for at skabe mest mulig plads til indholdet. Hvis man forestiller sig en børnehave på toppen af et højhus uden hegn omkring. De fleste børn ville klumpe sammen på midten af angst for at komme for tæt på kanten og falde ned. Hvis der derimod var en tydelig afgrænsning og markering af, hvor kanten var, er sandsynligheden for at hele arealet ville blive udnyttet fuldt ud meget større.
Psykologien i denne lille metafor gælder i samtlige møder mellem mennesker: Hvis du er tryg ved rammen – både på form, indhold og tid - er du mere tilbøjelig til at give af dine ressourcer. Dine bidrag ind i fællesskabet vil øges markant, både i kvantitet og kvalitet. Vi tør mere, når vi er trygge. Præcis som tryghed er forudsætning for læring, er tryghed forudsætning for at bidrage ind i fællesskabet.

Tilbage til den lille øvelse: Fortæl om dit liv på ét minut. En eksemplarisk FITness ledet øvelse. Ledelsen af øvelsen kan overføres til komplicerede og komplekse mødesammenhænge. Uafhængigt af opgaven og antallet af mødedeltagere. Det helt afgørende er tydeligheden i hvem, der har ansvaret for, at der sættes en ramme om det indhold, der er på dagsordenen. Når form, indhold og tid er klart og tydeligt for de involverede, kan der skabes optimale betingelser for, at mennesker kan dele viden og erfaring, udvikle nye ideer og tage beslutninger.

Efter yderligere 14 timer og 45 minutter fordelt over fem eftermiddage, hvor deltagerne have været i det mentale FITness center i forhold til at træne tydelighed og stringens i ledelse på form, indhold og tid, afsluttes forløbet med en tilkendegivelse fra deltagerne af, at de føler sig bedre klædt på til i højere grad at lede de nødvendige møder på skolen. De er blevet tryggere ved principperne samtidig med, at de er blevet bedre til at improvisere, og bruge det til enhver tid tilgængelige ’materiale’, både det menneskelige: Vi er dem vi er, vi bidrager med det, vi har, og det fysiske: Vi har den tid, og de ressourcer, vi har. De er blevet bedre til at lede og lade sig lede.