Tre stilladser i Nest-pædagogikken Nest-pædagogikken spreder sig stille og roligt på grund af de tre stilladser, som kort introduceres her. Stine Clasen
Pædagogisk diversitet Overskriften er inspireret af biodiversiteten, som er et aktuelt og påtrængende tema ind i en større global sammenhæng.
De fysiske rammer som mellemform Der er mellemformer overalt for tiden. Den klassiske definition og forståelse af en pædagogisk mellemform er at lade det traditionelt specialpædagogiske fusionere med det traditionelt almenpædagogiske.
Et pædagogisk partitur Metaforen ligger lige for: Flere stemmer, der når de spiller sammen kan frembringe verdener, der inviterer, inspirerer og skaber fællesskab.
Hvorfor inspirerer Nest i Øst og i Vest? Nest tilgangen er et udtryk for det, vi hyppigere og hyppigere efterspørger: Bæredygtighed og væredygtighed.
Nu eller aldrig ”Vi har stort set ingen konflikter!” ”Alle ved, hvad de skal. Hvor og sammen med hvem!”
Bæredygtighed & Væredygtighed i Skolen Hvorfor taler vi nu ikke bare om bæredygtighed, men også om væredygtighed? Det gør vi, fordi de to begreber er gensidigt afhængige af hinanden.
Før- og efterbilleder Vi blev af skoleledelsen inviteret til at komme en time onsdag eftermiddag på et samlet møde for alle lærere og pædagoger i skolens specialklasser.
Forandring fryder, men kommer sjældent af sig selv. Lærere ved godt, hvad der skaber unødig støj i et klasseværelse. Med enkle redskaber og justeringer af de eksisterende rammer kan læringsrummet i sin helhed forbedres markant til glæde for både elever og lærere.
Tænd lyskæden Vi sidder fem mennesker rundt om det firkantede bord. Der er kaffe og the på bordet. Denne gang også lidt chokoladekage, hvad der er usædvanligt. En februarkage, som den blev navngivet.
Det store i det små På en skole besluttede man, at alle klasser skulle starte med et læsebånd på tyve minutter. Man ønskede en fælles start, som var præget af ro og tryghed ved en kendt kontekst for alle.
Tjekliste I Nest programmet har vi udviklet en tjekliste med det formål at have et fælles udviklingsredskab.
Mange specialklasser senere Vi har i dette efterår været ude i de fleste af kommunens specialklasser for at se på indretning.
Kodning af specialklasserummet Når man træder ind i en specialklasse, bør man ideelt set efter bare otte sekunder kunne kode rummet i forhold til de funktioner, rummet inviterer til.
Kodning af specialklasserummet Når man træder ind i et specialklasserum bør man ideelt set efter bare otte sekunder kunne kode rummet i forhold til de funktioner, rummet inviterer til.
Det du ikke ved du ved Der sidder 28 mennesker i lokalet. De er inviteret til at lytte til et oplæg, der handler om rammernes betydning for læring og trivsel.
Interessen for Nest programmet Der har siden introduktionen af Nest programmet været en massiv interesse. Hvorfor er der så stor interesse for Nest programmet? Hvad er det, der gør, at lige netop det program får så stor medie, professionel og forældreinteresse?
Interessen for Nest programmet De klassiske værdier i Nest programmet er: ’Børn er mere ens end forskellige’ ’Alle børn har krav på god undervisning’ ’Hvis børn ikke lærer på den måde, vi underviser dem på, må vi undervise dem på en anden måde'
Robusthed i samtalen Som professionelle relationsarbejdere handler det i samtalen om tre ting: Rammesætning, rammesætning og rammesætning
Fire opmærksomhedspunkter Anbefalinger i forhold til at få flere elever i specialklasserne til at tage 9. klasses prøven
TV Tid: Tvungen Videndeling - et tankeeksperiment Jeg er midt i et notat. Jeg er langt inde i det faglige fokus og bliver derfor lidt forskrækket, når der pludselig kommer den velkendte besked op på min skærm: ’Om fem minutter går din skærm i sort!’
Regnskov og pædagogik Mere glæde og mere ro. Tilbage til det enkle. Til nærværet, til dèt at være nær og nære været. Hvordan gør man det?
Det, der er... Hvordan kan man omgås eksistensen, pædagogikken, de andre og sig selv, hvis et grundlæggende dogme er accept af det, der er? Ikke som det endegyldige, men som forudsætningen for det næste.
Formidling af viden ’Ok jeg gør det’. Hun gik op på det hvide stykke flip over papir, der lå lige der midt på gulvet. Vi andre sad i en halvcirkel rundt om. Der var helt stille i kursuslokalet.
Tab ved forandring Cedrik har fået sin nye skoletaske. Han kan ikke vente længere. Han har som de fleste andre skolebegyndere talt ned til første skoledag. For ham er der ikke tale om forandring, for han har aldrig prøvet andet.
Jeg ser... De sidder rundt omkring i lokalet. Alle har blikket vendt mod tastaturet og fingerspidserne dansende på tasterne. Skærmene er slukket, så de ikke kan se, hvad de skriver.
Er ledelse kompetenceudvikling? Ja, ledelse er kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling er fælles værdier, fælles kultur, sprog og forståelse og dermed handlinger i fælles retning. Bjergets tinde skal være tydelig for alle. Så kan det godt være, der er mange veje derop. Men ingen skal være i tvivl om retningen.
Krav og forventninger En række indlæg i avisen gjorde indtryk. En 6. klasses elev, der efterspurgte ro og disciplin, så hun kunne få ro til at lære.
Ansvar for Fællesskabet På en cafè et sted i Danmark: Far og søn sætter sig ved vinduet. Ved siden af hinanden på de høje stole. Far har kaffen i hånden og sønnen har en kakaomælk i hånden.
Inkluderende adfærd Kan man overhovedet tale om inkluderende adfærd, og hvorfra kommer inspirationen til at sætte disse to ord sammen?
Ledelse af forældrefællesskaber Tydelig kommunikation, overskuelighed og krav til forældrene. Sådan udtrykte den unge kvindelige lærer det, da hun for en gruppe kolleger fra andre skoler holdt oplæg om forældresamarbejde.
Hvornår er nok nok? I Ted.Talks videoen How to start a movement fortælles der om dét at starte en bevægelse. Måske er det ikke det vanskeligste at starte, men snarere at kende tid og sted for videregivelse eller afslutning. Hvor længe skal man være en del af noget, og hvornår kan eller bør man give videre til den eller de andre eller måske endog afslutte?
Ingen kender forandringens tid og bane Ingen ved dybest set, hvornår når er. Sådan formulerede den norske psykiater Tom Andersen det.
Folkeskolens Fællesskaber i Washington Marts 2013 blev Folkeskolens Fællesskaber introduceret på The Networker Symposium - USA’s største konference for relationsarbejdere – i en workshop under titlen Communities of Practice.
Pædagogisk nudging Nudging er det lille kærlige skub. En metode du kan bruge til at fremme den adfærd, som du gerne vil have mere af. Og du kan gøre det med ret små virkemidler.
At vejlede til det ikke kendte Almindeligvis forstår vi vejledning som at lede vejen – underforstået at den, der leder vejen, kender vejen. Har gået den før og ved, hvor den fører hen.
Fællesskaber for Alle Effekten af ’Fællesskaber for Alle’ er tredelt: 1. Større faglig stolthed 2. Mere mod til at turde gå nye veje 3. De åbne døres politik
En Læringsuge En uge med det nærvær og den dybde, der skaber forandring langt ind. Hvad er det, der får en procesansvarlig til at beskrive en læringsuge i Folkeskolens Fællesskaber således?
Hvis lokale er det? Når læreren kommer ind i for at varetage undervisning, hvis lokale er det da? Elevernes eller lærerens? Og gør det overhovedet nogen forskel, hvis lokale det er?
At fylde og at holde rummet Hvordan sikrer proceskonsulenten i Folkeskolens Fællesskaber balancen mellem at fylde rummet og at holde rummet?
'Nano Writing' November måned opleves af mange på vores breddegrader som lang og mørk. Engang var der nogen, der fik en ide:
Nye ord og begreber giver nye handlemuligheder. Det er der ikke noget nyt i. Hvad er en læringsuge? Hvad kan den? Og hvad skal den? I kompetenceudviklingsprojektet Folkeskolens Fællesskaber arbejdes der bevidst med ændret retorik.
