Stine Clasen

Blog

I alle specialklasser

Skoleåret 2018-19 besøger vi alle specialklasser i Aarhus Kommune.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi har fokus på indretningen i læringsrummene, herunder hvordan inventaret og eleverne er placeret i forhold til rolige og mindre rolige steder. Vi kigger på, om rummet hurtigt kan kodes i forhold til overblik over de funktioner, rammerne skal understøtte. Endelig er vi optaget af balancerne og graden af orden i klasserne.

Stine Clasen

Stine Clasen har i en årrække blogget på Folkeskolen.dk. Hun er udviklingskonsulent i PPR, Aarhus og har kompetenceudvikling, procesfacilitering og innovation som hovedopgaver. De sidste fem år har hun arbejdet med implementering af Nest pædagogik, hvor hun blandt andet har bidraget til design af tjeklister med fokus på rummets didaktik og brug af specialpædagogiske metoder i klassen. Aktuelt arbejder Stine Clasen med at udvikle mellemformer mellem almen- og specialområdet, som har til formål at flere børn kan trives, udvikle sig og lære i Folkeskolens fællesskaber. En væsentlig del af hendes virke er at udgive bøger og artikler på det pædagogiske og specialpædagogiske område. Senest er hun medforfatter og -redaktør til bøgerne Inklusion i skolen, Nest i Danmark og Nest metoder.

Vi oplever alle de fysiske rammer som mere end en æstetisk oplevelse. Vi fornemmer også intuitivt rummets tryghed og harmoni. Er det en rum i balance, eller er det kaotisk og uden tydelige markeringer af ’rum i rummet’, og er der en grad af orden, der sikrer overblik?

Når vi vælger at gå ud i samtlige specialklasser er det med det formål at være med til at inspirere til nogle læringsrum, der bedst muligt kan understøtte læring og trivsel for både elever og det pædagogiske personale. Vi tager udgangspunkt i det, der allerede er i rummet og kigger sammen med klassens team på, om placering af inventar, visuelle støtter, lærerens arbejdsplads, ophæng af forskellig slags, materialeopbevaring og elevernes placering er hensigtsmæssigt valgt ud fra den konkrete elevgruppe.

Vi tilbyder en række konkrete værktøjer, som har sit afsæt i en balancetænkning. Fordi man ved, at mennesker lærer og trives bedst i trygge rum, og trygge rum opnås, når der er balance mellem modsætningerne som for eksempel det lyse/ det mørke, det høje/ det lave, det runde/ det firkantede, det hårde/ det bløde mv.

Et andet fokus er på, hvor de rolige og mindre rolige steder i rummet er, og hvordan de udnyttes bedst muligt i forhold til placering af funktioner og placering af elever, der kan have en forskellig robusthed. Visse elever kan bedre tåle at sidde tæt på eller med ryggen til døren, hvor det for andre vil være for udfordrende og dermed ikke i tilstrækkelig grad give dem oplevelsen af at være i et rart og harmonisk rum.

Vi kommer ud i klasserne hen over efteråret 2019 med opfølgningsbesøg foråret 2019. Vi taler ikke om nyanskaffelser, men om vigtigheden af at foretage bevidste valg og ikke være tilfreds med udsagn som: ”Sådan har det altid været.”

VI opfordrer til udvidet respekt for detaljen og de små skridt. For det handler ikke nødvendigvis om store tiltag og indsatser, men måske blot om at flytte en reol, en tavle, lærerens arbejdsplads, ændre bordopstilling, kategorisere undervisningsmateriale, eller rydde op. Til det brug har vi formuleret en huskeliste, som det pædagogiske personale kontinuerligt kan vende tilbage til.

Huskeliste

1. Placering af de voksnes arbejdsplads som bord, pc, kateder, pult, knage etc

2. Placering af elevernes arbejdspladser:

     - Fælles som bord, tæppe, dialogtrappe, mødested etc

     - Gruppesteder som lille bord, månebord, læseposer, -telt, -hjørne etc

     - Individuelle arbejdspladser

3. Placering af elever i forhold til rolige/mindre rolige steder

4. Placering af et pausehjørne

5. Placering af visuelle støtter

     - Uden for klassen som navneskilt, billeder, illustrationer, tøj/taskeskabe etc

     - I klassen som time-timer, stemmeskala, piktogrammer, dagsforløb,    lektionsforløb, guidelines, selvreguleringstavler, fagspecifik placering af bogstaver og tal, kreative udtryk etc

6. Opmærksomhed på de visuelle støtters aktuelle relevans og graden af evt. slidthed

7. Placering af reoler, skabe, tasker, bøger, mapper, farveredskaber etc

8. Fokus på vedvarende overskuelighed og orden