Stine Clasen

Blog

Interessen for Nest programmet

Der har siden introduktionen af Nest programmet været en massiv interesse. Hvorfor er der så stor interesse for Nest programmet? Hvad er det, der gør, at lige netop det program får så stor medie, professionel og forældreinteresse?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et bud har lige fra begyndelsen været, at Nest programmet kunne være en 3. vej. En vej, som endnu ikke er afsøgt i sin fulde konsekvens. Inklusion har mestendels været italesat som en bevægelse henimod inklusion af børn med særlige behov i almene undervisningsmiljøer. Nest programmet er en anderledes italesættelse, da det er det almene læringsmiljø, der så at sige integreres eller inkluderes i et miljø, der er præget af gode, velkendte og afprøvede specialpædagogiske strategier med tilhørende didaktik. Det har været benævnt som ’omvendt inklusion’, hvad der måske ikke er helt præcist, men alligevel antyder en anderledes tilgang.

Stine Clasen

Stine Clasen har i en årrække blogget på Folkeskolen.dk. Hun er udviklingskonsulent i PPR, Aarhus og har kompetenceudvikling, procesfacilitering og innovation som hovedopgaver. De sidste fem år har hun arbejdet med implementering af Nest pædagogik, hvor hun blandt andet har bidraget til design af tjeklister med fokus på rummets didaktik og brug af specialpædagogiske metoder i klassen. Aktuelt arbejder Stine Clasen med at udvikle mellemformer mellem almen- og specialområdet, som har til formål at flere børn kan trives, udvikle sig og lære i Folkeskolens fællesskaber. En væsentlig del af hendes virke er at udgive bøger og artikler på det pædagogiske og specialpædagogiske område. Senest er hun medforfatter og -redaktør til bøgerne Inklusion i skolen, Nest i Danmark og Nest metoder.

Interessen for Nest programmet er båret af en øjeblikkelig oplevelse af meningsfuldhed, genkendelighed, enkel logik og ikke mindst en etisk tilgang til det at høre til og være en del af. For fællesskaber opstår som bekendt ikke nødvendigvis af sig selv. At opleve sig som en kompetent bidragsyder, som en, der er både regnet med og regnet med, fremkommer ikke alene af den omstændighed, at flere er samlet i et rum på samme tid. Der skal rammer og kontekstuelt ansvar til, for at den enkelte uanset behov og forudsætninger kan opleve sig inkluderet og værende en del af. I særdeleshed er det i lærings- og udviklingsmiljøer en forudsætning, at der er skabt et så trygt miljø, at læring i form af indtræden i næste zone for udvikling kan finde sted.

De 8 h’er

Når mennesker ved, hvad de skal, hvorfor de skal, med hvem de skal, hvor de skal, hvor længe de skal og endnu flere af de velkendte hv spørgsmål, er der lige netop skabt basis for, at den mentale energi til læring kan frisættes. Nogle mennesker har mere behov for denne form for rammesætning end andre, men ingen har nogensinde taget skade af at kende konteksten. Metaforen med legepladsen på toppen af et højhus er enkel: Er der rammer, tør vi gå tættere hen til kanten og i det hele taget udnytte hele rummet.

Når man møder Nest programmet i udøvet pædagogisk praksis, sådan som politikerne og forvaltningscheferne fra Aarhus gjorde det dengang tilbage i 2014 i New York, var det netop tydeligheden, trygheden og den mentale varme i klasserummet, der gjorde indtryk. Det var rart at træde ind, det var nemt at se, hvad hensigten med undervisningen var, det var nemt at se, at eleverne var optaget af det, der foregik og at lærerne var dedikerede og stolte. Det var oplevelsen af et læringsmiljø med højt selvværd.

Nest programmet er gennemtænkt, det er struktureret, og så er det baseret på sunde, enkle etiske værdier. Som forældre er det ønskværdigt, at ens barn lærer og trives bedst muligt sammen med andre børn uanset, om barnet har særlige behov eller ej. Og hvad er i det hele taget ’særlige behov’ kunne man lidt polemisk spørge? Nogle børn har så særlige behov, at der må tages helt specifikke hensyn, men pædagogikken i Nest programmet tager afsæt i, at det, der er godt for den enkelte, som oftest er godt for alle. Tilbage til logikken i, at ingen har endnu taget skade af tydelighed og struktur som forudsætning for trygge læringsmiljøer, der giver plads til mangfoldighed og mange forskellige slags behov.

Faglig stolthed

Hvad er medvirkende til, at de professionelle er stolte af deres arbejde i et inkluderende læringsmiljø? Miljøer, der gennem en årrække har været præget af historier om lærere og pædagoger, der har fundet opgaven med at inkludere i mange tilfælde for særdeles vanskelig og udfordrende. En af fortællingerne har været, at det ikke er muligt at imødekomme to, tre, fem, otte eller 21 børns forskellige behov som den eneste voksne i klassen. Hvad der ikke er svært at forestille sig. I en Nest arbejdes der målrettet med at gøre det særlige behov til et generelt behov. Helt specifikke behov undtaget. Samtidig er der to voksne i klassen, som arbejder konsekvent ud fra en co-teaching model med seks forskellige måder at samarbejde på. Det afgørende her er ikke hvilke måder, men at det er nøje aftalt og forberedt, hvem der gør hvad hvornår. En kontekstafklaringstilgang, der tilsvarende præger teamsamarbejdet, der på lignende vis er aftalt i forhold til roller og ansvar. De professionelle er særligt kvalificerede til at påtaget sig undervisningen i en Nest klasse herunder klasserumsledelsen, relationskompetencen, team- og forældresamarbejdet samtidig med, at de har erhvervet fagspecifik viden om autisme og specialpædagogisk didaktik.

Vedholdenhed og kreativitet

Styrken og dermed interessen for Nest pædagogikken som den opleves udefra, handler om nogle meget enkle principper, som genkendes af både hjernen og hjertet. Man ser, hører og forstår øjeblikkeligt, at der er taget bevidst stilling også til detaljen, og at der arbejdes målrettet og ikke mindst vedholdende på alle fire niveauer i Nest nøddeskallen. Man er fælles om at være vedholdende omkring værdierne, systemstrukturerne, samarbejdet og klassserumsstrategierne. Man oplever fagligt kompetente voksne, der ved, hvad de gør og hvorfor. Og når det ind i mellem ikke lykkes, oplever man voksne, der er trygge ved at gøre noget andet, når det, de troede ville virke, viste sig ikke at gøre det alligevel. At de har ansvaret for læringsrummet er med til at skabe tillid og respekt omkring de voksne, der er robuste nok til at forsøge nye ikke nødvendigvis allerede afprøvede veje. De voksne opleves strukturerede og forudsigelige samtidig med, at de i samarbejdet har en innovativ og eksperimenterende tilgang til det pædagogiske arbejde.

Når Nest programmet taler ikke bare til hjernen men også til hjertet, er det fordi, det er ok at være den, man er. Også som gæst. For man ved, før man kommer ind, hvad der forventes af en. Ligesom elever, forældre og de professionelle ved, hvad der forventes af dem. Og så er vi måske i nærheden af endnu et bud på, hvorfor interessen for Nest programmet er så stor. Fordi der er taget et gennemgribende ansvar for rammen, fællesskabet og læringsmiljøet, som betyder optimal trivsel og læring for alle, uden at de professionelle er frataget deres metodefrihed og eleverne deres kreativitetsudfoldelse.

Klangbund i Nest nøddeskallen

Nest programmet skaber klangbund og resonans på alle fire niveauer: Politikerne får en anderledes etisk vej at gå med inklusionsdiskursen, systemet får en anderledes vej at gå i forhold til det nødvendige samarbejde mellem forvaltninger/PPR og skoler, de fagprofessionelle får en anderledes vej at gå i team- , forældre- og klasserumssamarbejdet, og forældre og elever får et læringsmiljø præget af struktur, høj faglighed og tryghed.

Som gæster fra andre kommuner begrunder interessen:

- Navnet ’Nest’ giver øjeblikkelige associationer til omsorg og tryghed

- Et muligt svar på det, vi alle sammen har ledt efter i årevis

- Genkendelighed med et twist

- At der som sådan ikke er noget nyt, men mere måden at være vedholdende på

- En sammensmeltning af alt det gode, vi ved, virker

- At det er gennemprøvet andre steder

- At det giver mulighed for at etablere ægte inkluderende miljøer for de fleste børn