Kodning af specialklasserummet

Det er afgørende, at man tydeligt både fornemmer og kan se, hvor hvilke funktioner er tænkt udført, idet rum opleves intuitivt i forhold til tryghed, harmoni og balance eller det modsatte som utryghed, kaos og rod.

Den/de voksnes ’bolig’ Noget af det første, man ubevidst kigger efter, når man træder ind i et klasserum er typisk, hvor den voksne ’bor’. I tidligere tider var dette markeret tydeligt med et kateder. I moderne tid er der mange forskellige andre designs, der angiver hvor ansvarligheden og autoriteten i klasserummet skal findes. Det kan være i form af en knage, en hylde, en reol, en pult, et bord eller andet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det har en betydning, hvor eleverne intuitivt skal søge hen, når de har brug for hjælp eller søger voksenstøtte. Endvidere at det påvirker den voksne over tid at møde sig selv og sin ’bolig’ i rummet. Der er forskel på at have valgt et lille hjørne til tasken og så et stykke inventar, der signalerer tryghed og en form for tyngde.

Arbejdsidentiteter I en specialklasse er der behov for forskellige arbejdsidentiteter afhængigt af målgruppen og de muligheder og vilkår, de konkrete fysiske rammer åbner for. Ideelt set bør der være tre typer af arbejdsstationer:  -    Et stykke inventar til fælles undervisning som et bord, et tæppe, en dialogtrappe eller andet, hvor der er en plads til alle -    Gruppearbejdspladser til både faste grupper og til midlertidige temagrupper som et læsehjørne, et matematikhjørne, et månebord eller andre fysiske afgrænsninger, der gennem placering af inventar og visuelle støtter signalerer aktiviteten -    Individuelle arbejdspladser som borde, sammenklappelige skærme til brug på det enkelte bord, pausehjørne og/eller andre former for markering af den individuelle arbejdsplads eksempelvis i form af tapemarkering på gulv eller på væg, kasser/poser/hylde/andet til individuelle elevarbejder mv.

Placering af elever Der er i alle rum rolige og aktive steder afhængigt af placering af indgangsdøren og vinduerne. De tryggeste steder i et rum er der, hvor der er en hel væg i ryggen og fuldt udsyn til indgangsdøren. Eleverne bør ideelt set være placeret de roligste steder og de voksne på de mindst rolige som lige inden for eller tæt på døren. Der vil altid være konkrete vilkår, som må iagttages, eksempelvis at et vist antal af eleverne formentligt er nødt til at sidde med ryggen eller siden til indgangsdøren. Nogle elever kan bedre tåle det end andre. Og måske bedre i nogle perioder end andre. Det vigtigste er, at den voksne er bevidst om, hvorfor eleverne er placeret netop der, hvor de er, ikke bare i forhold til andre elever, men også i forhold til oplevelsen af trygheden i rummet.

Visuelle støtter og ophæng I specialklasserne er der behov for visuelle støttesystemer som time timer, piktogrammer, stemmeskala, tavler med dags- og lektionsforløb, alfabet, tal, elevarbejder mm. Tavler og ikoner bør placeres strategisk og gerne således, at væggen bag tavlen/skærmen og der, hvor den voksne står, når der undervises, opleves så roligt som muligt. Der bør i forbindelse med tavlen/skærmen alene hænge visuelle støtter, der har med planlægning og gennemførelse af undervisning at gøre. Derfor er åbne reoler, kurve og lignende ikke optimalt at have placeret under eller ved siden af tavlen/skærmen. Jo mere visuel ro netop der jo bedre. Ophæng bør kategoriseres, så tal hænger samlet eksempelvis i et ’matematikhjørne’, bogstaver i et læsehjørne, elevarbejder for sig, og i det hele taget bør de professionelle tage bevidst stillingtagen til ophængning, således det hurtigt kan kodes, hvor der er fokus på hvad. Ophæng af enhver art uanset tema bør ideelt set ikke være trykt på tyndt papir og hængt op med tape, da de hurtigt kan blive krøllede og dermed give et uhensigtsmæssigt intuitivt signal om ’slidthed’, eller måske ’ikke mere vigtigt , men ingen har lige fået det fjernet.'

Ting ’bor’ Undervisning er dynamisk og kræver stillingtagen på mange niveauer. For at sikre de tryggeste fysiske og dermed også mentale rammer for målgruppen bør ’ting’ i klassen have en fast plads. Fordi ting ’bor’, og hvis de ikke har deres faste pladser, som de voksne er enige om og har fordelt ansvaret for, så finder tingene ’ af sig selv’ derhen, hvor de voksne sjældnere kommer som fx hjørner, oven på skabe, under reoler, i kurve, i kasser, på bænke eller lignende. Den form for ’rod’ gør, at klasserummet opleves mindre trygt og mindre harmonisk, hvilket kan have større betydning end som så, da det er velkendt, at læring og trivsel understøttes af netop trygge og harmoniske rum.