Stine Clasen

Blog

De fysiske rammer som mellemform

Der er mellemformer overalt for tiden. Den klassiske definition og forståelse af en pædagogisk mellemform er at lade det traditionelt specialpædagogiske fusionere med det traditionelt almenpædagogiske.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et klokkeklart mellemformsdesign er Nest-klasserne, hvor børn med og uden autisme går i samme klasse. Forudsætningen for, at det er lærerigt, kreativt og dannende for alle børn, er, at pædagogikken tilrettelægges og gennemføres i en autismevenlig pædagogisk kontekst. Det gælder både i forhold til rammeforholdene i kommunen og på skolen, de organisatoriske rammer om undervisningen og brugen af (specialpædagogiske) tilgange og metoder.

Stine Clasen

Stine Clasen har i en årrække blogget på Folkeskolen.dk. Hun er udviklingskonsulent i PPR, Aarhus og har kompetenceudvikling, procesfacilitering og innovation som hovedopgaver. De sidste fem år har hun arbejdet med implementering af Nest pædagogik, hvor hun blandt andet har bidraget til design af tjeklister med fokus på rummets didaktik og brug af specialpædagogiske metoder i klassen. Aktuelt arbejder Stine Clasen med at udvikle mellemformer mellem almen- og specialområdet, som har til formål at flere børn kan trives, udvikle sig og lære i Folkeskolens fællesskaber. En væsentlig del af hendes virke er at udgive bøger og artikler på det pædagogiske og specialpædagogiske område. Senest er hun medforfatter og -redaktør til bøgerne Inklusion i skolen, Nest i Danmark og Nest metoder.

I Nest-pædagogikken er der på metodeniveau et særligt fokus på de fysiske rammer omkring undervisningen. Som på samme vis er autismevenlige forstået som kodede læringsrum, hvor det øjeblikkeligt fremgår, hvad eleverne inviteres ind i, hvor hvilke aktiviteter tænkes gennemført, hvor, hvordan og hvornår. Der er visuelle støttesystemer som dagsprogrammer, lektionsprogrammer, samt en visualisering af hvad der arbejdes med lige nu, og hvad næste opgave er. Ligesom der vil være forskellige former for visualiseringer af skaleringer som hjælp til den fortløbende træning i selvregulering. Materialerne er kategoriserede, og der er taget bevidst stilling til de fysiske rammer ud fra faglige refleksioner omkring, hvordan rummet så meget som muligt kan støtte den pædagogiske hensigt og dermed fungere som den 3. pædagog.

Fordi pædagogik er defineret som mødet mellem mennesker, vil der altid være tale om en dynamisk proces fra et sted til et andet. Det gælder al læring og udvikling, og det gælder også rammerne omkring pædagogikkens udfoldelse. Rammerne kræver vedholdenhed i at være det oplevede og synlige udtryk for det, vi gerne vil med eleverne. De sander let til, og måske ser vi ikke mere det passive rod, der har en tendens til at samle sig i hjørnerne, oven på skabe eller andre steder, hvor vi ikke ’kommer’ så tit. Og som vi ikke tror, vi ser. Men pointen her er, at det gør vi intuitivt. Eller elevarbejderne med eksempler på et forløb, der blev afsluttet for længe siden.

Læringsrummet skal til alle tider være opryddeligt og aktuelt i de visuelle guidninger. Det kræver, at rammerne indgår i teamsamarbejdet på samme strukturerede måde, som tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning i øvrigt kræver.

Når de fysiske rammer omkring undervisning lever op til de i Nest pædagogikken beskrevne kriterier for indretning, bliver de den umiddelbare og konkrete oplevelse af en ’mellemform’. Eller sagt anderledes: Af et inkluderende læringsmiljø, der understøtter den intenderede skole for alle.