Det du ikke ved du ved

De arbejder alle i specialklasser i en af landets største kommuner. De har tilmeldt sig et grundkursus i specialpædagogik.  Deltagerne er både lærere og pædagoger. Der er en  tilbagetrukket forventning, da jeg kommer ind. Jeg har 60 minutter til min rådighed. Jeg har min egen pc med. Jeg sætter det første billede på, hvorefter jeg trykker på b knappen på tastaturet. B for black og b for back. Jeg vil ikke have et billede bag mig. Der skal kun være dem og mig i rummet lige nu. For om lidt vil jeg skrue op for en billedserie på 34 slides med eksempler på indretninger.

Jeg fortæller deltagerne, at det, de nu skal høre noget om, på ingen måde vil være noget, de ikke ved noget om. Men måske ved de ikke, at de ved det. For det, oplægget handler om, er hvilke redskaber der findes i forhold til at gøre et givent rum mere harmonisk, mere balanceret og trygt i forhold til det, rummet skal kunne. Jeg vil give eksempler på, hvad der skal til for at skabe de tryggeste og mest harmoniske rammer i forhold til den pædagogiske hensigt samt ideer til, hvordan der kan justeres på eksisterende vilkår, så man bruger det, der allerede er, bedst muligt.

 Det handler således ikke om æstetik og design, eller hvad der er pænt eller grimt. Det handler den intuitive oplevelse af et rum og dermed om at være opmærksom på skæringspunktet mellem modsætninger. For det er netop i skæringspunktet mellem modsætninger, at det nye tredje opstår. Hvad der alt andet lige helt fysisk er grunden til, at vi lige nu er 29 mennesker i lokalet. Fordi det feminine og maskuline engang tilbage i tid mødtes. Sådan er det også med det fysiske rum. Hvis man kan balancere mellem modsætningspar som eksempelvis det høje og det lave, det brede og det smalle, det mørke og det lyse, det lige og det buede med flere, så er der stor sandsynlighed for, at rummet vil opleves rart og trygt at opholde sig i.

Jeg gennemgår mine 34 slides. Efter ca 7-8 slides beder jeg deltagerne vende opmærksomheden mod en kollega og sammen undersøge, hvor de rolige og mindre rolige steder er i deres respektive lokaler, eller hvor hvilke elever er placeret og hvorfor, eller hvordan inventaret er placeret, eller hvor lokalet fungerer eller ikke fungerer, eller hvor der er passivt eller aktivt rod i lokalet.

For hver af de fire refleksioner undervejs stiger samtaleniveauet, hvilket jeg oplever som udtryk for stigende interesse. Alle har en intuitiv opleves af et rum, eksempelvis hvilke pladser, der altid først bliver taget. Uanset om det er i et undervisningslokale, et mødelokale, på en cafe, eller i en stue. Deltagerne får i løbet af oplægget konkret viden om, hvordan man kan identificere de rolige, trygge og harmoniske rum og placeringer, og hvad der kan gøres for at optimere eksisterende vilkår.

Oplægget slutter med at deltagerne fortæller, hvad de i særlig grad har hæftet sig ved. Her bliver det tydeligt, at det har handlet om det, de ikke vidste, de vidste.