Hvad er en kok? Hvad er en inklusionsvejleder?

En kok har brug for råvarer for at kunne lave mad. Ingredienser. En kok lader råvarer møde råvarer og skaber på den måde en ret. Og lader retter møde retter og får derved skabt en menu. Måske i samspil med en kollega, der har viden om og forstand på drikkevarer. Så måske ender det i en kombineret mad- og vinmenu. Kokke for ting til at mødes. En kok ved noget, vil noget, får noget til at ske.

Hvad er en inklusionsvejleder? Det er straks vanskeligere at svare på. Eller er det? Et bud kunne være, at det er en, der laver processer. Hvad er en proces? Det er at nogen mødes, noget udveksles, noget sker eller opstår. Er der forskel på en kok og en inklusionsvejleder? Måske, måske ikke. Måske arbejder de bare inden for forskellige verdener, den ene i en meget konkret fysisk verden, den anden i en også abstrakt, mental verden. Måske har de samme intention: at skabe noget, nogen kan næres af. Som ikke kan undværes.

I øjeblikket uddannes der inklusionsvejledere overalt i Danmark. Fordi vi skal og vil have en mere inkluderende folkeskole. Det giver god mening at have nogle spydspidser, nogle spejdere, der rider i forvejen, når vi ikke helt kender terrænet. Nogle, der har trådt skridtene lidt i forvejen, nogle der kan vise vejen og samtidig tør tage skridt i retninger, ingen endnu har betrådt.

Kokke fusionerer køkkener. Chokolade og lakrids. Et af de hotte møder for tiden. De to råvarer var engang utænkelige sammen. Ikke længere. Inklusionsvejledere fusioner ideer og handlinger. For modsætninger til at mødes. Får ny pædagogisk praksis til at opstå. Ved at have mod til at turde. Både det kendte, det ukendte og mødet mellem dem.

Inklusionsvejlederne er tænkt som fyrtårne for inkluderende praksis i folkeskolen. I Aarhus Kommunes inklusionsprojekt ’Folkeskolens Fællesskaber’, er der udviklet en anderledes uddannelse af inklusionsvejledere. Et forløb over 1½ år. Først som deltagere på en såkaldt ’læringsuge’, hvor fagfæller besøger fagfæller i konkret pædagogisk praksis. Dernæst som inklusionsvejleder/procesansvarlig for 10 inklusionsbesøg hos fagfæller. Hvis de var kokke, ville det svare til, at de kom på besøg hos kokkekolleger, og at de der tog ansvar for videndeling, erfaringsudveksling og nytænkning. For i praksis er det nemmere og mere legalt at lære af hinanden og sammen prøve noget nyt.

I ’Folkeskolens Fællesskaber’ defineres pædagogik som ’mødet mellem mennesker’. Inklusionsvejlederne har mod til at stå lige her, lige nu også uden nødvendigvis at kende svaret. De bruger den viden og erfaring de har med sig, stor eller lille, til i dialog med kolleger at få mest muligt ud af eksisterende potentiale. De er eksperter på processer, ikke nødvendigvis på indhold. De får det bedste frem i de kolleger, forældre, børn og unge, de skaber processer med. De er pædagogiske kokke, der tør lade lakrids møde chokolade.

Kokke laver mad. De specialiserer sig. Nogle inden for det søde, nogle inden for det sure. Nogle med det grønne som speciale, nogle med kødet som speciale. På samme måde med inklusionsvejlederne: de skal og må nødvendigvis også specialisere sig. For deres skyld, for kollegers skyld og for sagens skyld må der være en stor spændvidde i deres særlige interesse, viden og erfaring med inkluderende pædagogisk praksis. Specialerne har vi til gode. Inklusionsvejlederbetegnelsen er ny, og fagprofilerne skal udvikles. Afhængig af, hvordan inklusionsvejlederne bliver brugt og lader sig bruge. To funktioner er dog fælles for inklusionsvejlederne i Folkeskolens Fællesskaber: De skaber processer og tør gå nye veje.

Fællesskabsskabende innovationsproceskonsulenter, kunne en ikke mundret funktionsbeskrivelse måske være!