Besøg i praksis

 Det gør de, fordi den pædagogiske praksis og konkrete virkelighed rummer kilden til nytænkning af egen praksis. Når lærere på en såkaldt læringsuge (se evt. Folkeskolens Fællesskaber for beskrivelse af en læringsuge på: aarhus.dk/ffa) besøger fremmede kolleger på en anden skoler, sammen med fremmede kolleger fra andre skoler, så gør de det for at få inspiration og ideer til egen praksis. Almindeligvis tænker de fleste, at når jeg får besøg i min praksis af kolleger fra samme kommune, er det for at hjælpe mig og give mig nye ideer. Anderledes når jeg får besøg af kolleger fra andre lande eller byer. Så ved jeg godt, at de kommer for at se min praksis. Og så tager de det med sig hjem, som giver mening i deres praksis.

I Folkeskolens Fællesskaber besøger lærere lærere fra samme kommune. Kan man lære noget af lærere fra naboskolen? Eller naboklassen? Og hvad forestiller man sig, når der tales om besøg i praksis med efterfølgende refleksion mellem gæst og vært?

Umiddelbart er der mange, der forestiller sig, at det er gæsten, der efterfølgende skal sige noget kvalificeret om den undervisning, der overværes. Give sparring, supervisere eller måske coache. I hvert fald observere med henblik på respons.

Sådan er det ikke når lærere besøger lærere i løbet af en læringsuge. Så er der omvendt: Gæsten kommer for at få ideer med sig hjem. Værtslæreren stiller sig blot til rådighed. Og det er i princippet ligegyldigt, hvilken pædagogisk praksis, der finder sted.

I Folkeskolens Fællesskabers ideologi er begrebet ’observation’ ikke-eksisterende. Med den begrundelse at hvis en professionel observerer en anden professionel, er det typisk for at kunne tilbyde kvalificeret sparring og supervision. Det er ikke hensigten, når lærere besøger lærere på en læringsuge. Her er hensigten, at den ene professionelle stiller sig til rådighed for den anden, for at den anden i spejlingen af den førstes pædagogik samt i en efterfølgende reflekterende samtale får bekræftende eller nye ideer til egen pædagogiske praksis.

I Folkeskolens Fællesskaber tilbydes der ikke supervision og sparring. Det gøres der i andre sammenhænge.  I Folkeskolens Fællesskaber tilbydes der åbne døre og invitation til at se og besøge det, der er, fordi al pædagogisk praksis kan danne grundlag for kvalificeret refleksion og nytænkning. Uanset hvor, hvem, hvor meget, hvordan og hvorfor.