Stine Clasen
Blog
Tilfældighedsprincippet – kan alle lære af alle til alle tider og alle steder?
Ja, det kan de. Under forudsætning af, at der skabes fællesskaber, hvor det bliver både legalt og muligt at lære af hinanden, og hvor alle oplever sig som kompetente bidragsydere.
Hvor alt kan bruges, og hvor det handler om at få adgang til al den viden, erfaring og indsigt, vi hver især og tilsammen bærer rundt med. Læringsbegrebet her forstået som inspiration til nye måder at tænke og dermed handle på.
Når vi har brug for løsninger på problemstillinger, gælder 80-20 reglen som i de fleste andre sammenhænge også her: at vi 80% procent af tiden bruger 20% af vores viden. Fordi netop de 20% repræsenterer løsninger, vi plejer at bruge og dermed har erfaring med og er trygge ved. Og det giver god mening at anvende kendte løsninger, når de fortsat er bæredygtige. Alt andet ville være ufornuftigt. Det er først, når vi er presset ud i at finde helt nye løsninger, at vi går nye veje. Og det er netop vilkåret for os i en lang række scenarier i aktuel tid. At vi skal finde radikalt nye løsninger inden for en lang række temaer som økonomi, klima, sundhed, uddannelse…
I den pædagogiske verden har vi en særlig opgave lige nu: at udvikle en inkluderende folkeskole, hvor vi underviser de børn, vi har. Hvor vi både etisk og økonomisk gør op med den specialundervisningspraksis, der har været gældende gennem en årrække. Vi skal kunne udvikle nye fællesskabskontekster, der i langt højere grad inkluderer de børn, unge og voksne, der ’tilfældigvis’ er en del af gruppen. Fællesskaber, hvor dét at høre til, hvor begrebet ’belonging’, er dominerende.
Her kommer tilfældighedsprincippet os til hjælp. Når alle skal kunne opleve sig som kompetence bidragsydende, og når alt skal kunne bruges, skal der skabes et helt særligt rum herfor. Et kreativt rum, der er defineret ved en række rammer, regler og etiske normsæt:
- Der arbejdes udelukkende med ideer. Og da ideer ikke er farlige, eftersom de endnu ikke er blevet til en beslutning og dermed en handling med eventuelle konsekvenser, kan man roligt kaste sig ud i at bidrage med en ide og gerne en vild ide, da den netop kan gemme på det endnu ikke sete
- Alle ideer er kun et afsæt for en ny ide. Derfor siges der et rungende ja til alle ideer og ordet nej fravælges bevidst i denne kommunikative sammenhæng
- Der arbejdes kvantitativt. Jo flere ideer jo bedre, så der er flere at vælge imellem, når det efterfølgende skal komme til beslutning og handling
- Negativt ladede ord som forkert, dårligt, dur ikke, undgås bevidst her, fordi sprog skaber virkelighed
- Alle kan bidrage uanset alder, køn, baggrund, viden, erfaring, karakterer, løn, eller andre kendte kriterier for forskellighed
Her kan alt bruges, alle er velkomne, alle kan bidrage.
Her hersker tilfældighedsprincippet!
For ideer til konkret iscenesættelse af kreative rammesætninger i pædagogiske kontekster, se antologien 'Praksisanvendelse af Den Kreative Platform i uddannelse, læring og undervisning' på uva.aau.dk