Lærerliv m.m.
Blog
Ret og pligt til efteruddannelse til kandidatniveau
Efteruddannelse for lærere skal være en ret – men også en pligt for den enkelte lærer. Målet må være, at alle lærere har et kandidatniveau – og at læreruddannelse bliver en kandidatuddannelse.
Fra tid til anden foreslås det, at læreruddannelsen skal ophøre med at være en professionsbacheloruddannelse og i stedet omlægges til en kandidatuddannelse. Flere andre lande, vi sammenligner os med, har placeret læreruddannelsen som en kandidatgrad fra et universitet eller lignende institution.
Såfremt læreruddannelsen forlænges et år og ændres til en kandidatgrad, vil de nye lærere utvivlsomt uddannes bedre – alt andet lige vil mere uddannelse give bedre kandidater, så længe uddannelsens kvalitet fastholdes. Det vil også betyde, at lærerne vil kunne bestride flere udviklingsopgaver direkte fra uddannelsen, da den teoretiske basis bliver stærkere, hvilket igen på længere sigt vil give mulighed for et lønløft til lærerne.
Vi får altså nyuddannede lærere, der er dygtigere og kan varetage en bredere vifte af arbejdsopgaver end professionsbacheloruddannede lærere kan.
Alt dette er meget godt, men vi glemmer at udskiftningen af lærerstaben tager mindst tyve år, og den tidshorisont er voldsomt lang. Af samme årsag bør der være større fokus på at sikre de MVU- og professionsbacheloruddannede lærere (værende på niveau 6 i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring) ret og pligt til videreuddannelse på kandidatniveau (i denne kontekst forstået som niveau 7 i ovenstående ramme).
Det er rigtigt – ret og pligt! Det skal være en klokkeklar ret for lærere at få den nødvendige faglige, praktiske og teoretiske efteruddannelse til kandidatniveau, som der er brug for – men det skal også være en pligt, der sikrer, at lærerværelsernes sammenhængskraft fastholdes, og der ikke opstår en opdeling mellem ”niveau 6”-lærere og ”niveau 7”-lærere – hverken kulturelt eller lønmæssigt.
Ret og pligt-efteruddannelsen vil koste spidsen af en jetjager for arbejdsgiverne, men det vil samtidig give en lærerstab med et højere formelt og reelt kompetenceniveau, der vil kunne varetage flere og mere komplekse arbejdsopgaver. Denne mulige udvidelse af arbejdsfeltet indeholder et potentiale for langsigtede ressourcebesparelser, da flere lærere vil kunne være selvledende – men det er jo forbudt at sige til arbejdsgiverene – så det gør vi ikke…..
