Empty article - Title

Blog

Udforsk potentialet for filosofi i specialtilbud

Når det drejer sig om filosofisk dialog, er vores erfaring at der ikke er den store forskel mellem hvad elever i specialtilbud og andre elever motiveres af og kan.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På baggrund af blandt andet det årlige Sorø-møde er der for tiden stort fokus på inklusion og specialområdet. Lærere, pædagoger og andre børnefaglige faggrupper som arbejder i specialtilbud for elever med fx ADHD eller autisme, er typisk vant til at skulle tage en række hensyn til eleverne når der planlægges aktiviteter. Dette kan være særligt vigtigt når der bliver introduceret noget nyt som fx filosofiske dialoger.

I Filosofi i Skolen har vi efterhånden arbejdet med elever fra specialområdet en del gange, og en af de mest interessante ting er faktisk, at de filosofiske dialoger med denne elevgruppe ikke adskiller sig væsentligt fra dialoger med andre elever på samme klassetrin: De er mindst lige så engagerede, tænksomme, selvforglemmende og kreative.

En anekdote

Filosofi i Skolen

Filosofi i Skolen er et tværfagligt forsknings-, udviklings- og efteruddannelsesprojekt ved Syddansk Universitet. Vi har arbejdet med filosofisk dialog i alle afskygninger siden 2017, men er særligt interesserede i filosofi med børn i formelle læringsfællesskaber som skolen. Vi vil nemlig gerne bidrage til at forbedre børns læring, trivsel, udvikling og skoleoplevelse. På bloggen her deler vi erfaringer og oplevelser fra projektet. Du kan læse mere om os på www.filosofiiskolen.dk og kontakte os på filosofiiskolen@sdu.dk.

Et pudsigt eksempel fra projektet var da en af vores facilitatorer (en filosofistuderende her fra SDU) var i en klasse på mellemtrinnet som bestod af 8-10 elever med autisme-diagnoser. Det var første gang, vi var i den klasse. Både vi og de fagprofessionelle var meget spændte på hvordan det ville gå, og derfor var der en ansat i lokalet pr. elev for en sikkerheds skyld. Men alt forløb som det plejer. Det eneste var at facilitatoren blev lettere irriteret over en elev som hun synes pjattede lige rigeligt.

I opsamlingen med de ansatte bagefter var alle enige om at det var gået godt. Men det var især den pjattende dreng der havde gjort indtryk: Ingen på skolen havde nogensinde før oplevet at han havde lavet sjov i de seks år de havde kendt ham.

En anekdote mere

I en anden sammenhæng havde en elev på en specialskole trukket sig fysisk fra dialogcirklen da temaet var frihed og lykke. Han havde en generel aftale i undervisningen om at han måtte gå hvis han ville, men han forlod ikke lokalet og forstyrrede ikke. Han ville dog ikke at sidde i kredsen eller sige noget. Efter ca. 30 minutters intens dialog mellem de andre børn og hen imod slutningen af sessionen, sagde en af deltagerne at hun føler sig fri når hun er hjemme, fordi hun der kan gøre hvad hun vil.

Pludselig kom han så tilbage i cirklen og sagde: ”Man er aldrig fri. Der er altid nogen der bestemmer over én. Og lykke findes ikke”. En af de ansatte på skolen bemærkede efterfølgende at hun var overrasket over at høre at drengen havde det sådan. Hun var også overrasket over hans vilje til at deltage og evne til at formulere sit perspektiv, da ingen før havde hørt ham udtrykke sig så reflekteret og velartikuleret.

Forskning og efteruddannelse

Det er fint med anekdoter, men vi er også nødt til at undersøge det her systematisk. Hvad virker på specialområdet? Og hvad er behovet hos de fagprofessionelle?

En rapport fra 2013 peger på behov for efteruddannelse af lærere og pædagoger inden for undervisningsmetoder og interventionstiltag målrettet den specifikke elevgruppes behov (Dyssegaard og Larsen). Og baseret på anbefalingerne fra et metastudie fra 2014, bør efteruddannelsen indeholde en række strategier med fokus på fx læringsmiljø, adfærd, samarbejde, sociale og meta-kognitive færdigheder (Mitchell).

Vores gæt er, at vi med mere forskning på området ville kunne vise at netop filosofisk dialog med stor fordel for både lærere, pædagoger og eleverne kan bruges til at sætte ind på flere af de anbefalede områder. Og næste skridt bliver så at sørge for at de fagprofessionelle føler sig klædt på til opgaven så teknikkerne til faciliterering af filosofisk dialog bliver en naturlig del af deres værktøjskasse – også i specialtilbuddene.

Links og henvisninger

Dyssegaard og Larsen 2013: Viden om inklusion. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU https://dpu.au.dk/fileadmin/edu/Udgivelser/Clearinghouse/Viden_om/VidenInklusion.pdf 

Mitchell 2014: Hvad der virker i inkluderende undervisning – evidensbaserede undervisningsstrategier, Dafolo Forlag. Kan lånes her: https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A51206126 

Artiklen ”Oplevelser af filosofiske dialoger i uformelle læringsfællesskaber” indeholder også lidt om erfaringer med filosofisk dialog i specialtilbud. Den er trykt i tidsskriftet Liv i Skolens temanummer om dannelse fra 2019. Artiklen kan bestilles på biblioteket her: https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%3A47509718 

Powered by Labrador CMS