Den filosofiske schweitzerkniv

Inden for Filosofi med børn er der en diskussion som er næste lige så lang som feltets historie: Hvad er begrundelsen for filosofi? Er den middel til noget andet eller mål i sig selv?

Mange har peget på at filosofi er vigtigt i sig selv og ikke behøver begrundes med at eleverne fx bliver bedre til matematik eller til at formulere sig. Lidt ligesom det virker fattigt at begrunde skak eller musik med noget andet, når nu det er aktiviteter som er værdifulde i sig selv – uanset om de gør børnene bedre til matematik eller ej!

Lang diskussion – kort svar

Så hvor står vi i Filosofi i Skolen i denne diskussion? Vi mener at filosofi har værdi af mange grunde, men reelt er der nok ikke meget i verden der har ubetinget værdi i sig selv. Det har formentlig kun ting som lykke, kærlighed og selvbestemmelse.

Musik og skak er fx godt fordi det er aktiviteter som bringer glæde og som man har lyst til at bruge tid på. Hvis folk ikke kan lide musik eller skak (selv efter at have givet det en ordentlig chance), er det svært at hævde det har værdi i sig selv og at man derfor bør spille musik eller skak hver dag.

På samme måde med filosofi: Det har blandt andet værdi fordi det er en aktivitet der er lystbetonet. Samtidig med dette, tyder vores erfaringer på at filosofisk dialog kan have en lang række andre gavnlige virkninger i skolen. Det kan fx være på fællesskabsoplevelse, på peer-interaktion, på trivsel, på inklusion, på nysgerrighed, på evnen til at håndtere uenighed eller på abstrakt tænkning.

Lige som en schweitzerkniv rummer filosofisk dialog altså redskaber der kan en række forskellige ting. Man kan muligvis ikke gøre det hele på én gang, men det betyder blot at det bliver skolens og lærerens ansvar at beslutte hvad man vil med den filosofiske dialog. Skal det give de stille elever i klassen mod til at byde ind i plenum? Skal det forbedre kvaliteten i klassens fælles samtaler? Eller skal det ”bare” være sjovt og hyggeligt? Alle dele er fine grunde til at vælge filosofisk dialog.

Skolens ansvar for aktiviteter

Børn har typisk ikke ret meget frihed i skolen. De bestemmer ikke hvem de er sammen med, hvad de laver, hvornår de gør det og hvordan, og de bliver meget sjældent spurgt. Samtidig er de nødt til at lære forskellige former for strategisk kommunikation, fordi det ikke altid er klogt for dem at sige deres mening (fx når de bliver spurgt hvad de mener). Det giver de voksne der bestemmer over elevernes skoledag et særligt ansvar i valget at aktiviteter.

I vores projekt beder vi ofte eleverne om at beskrive de filosofiske aktiviteter og der kommer ofte ord som ”hyggeligt” og ”ro” frem, men også ”svært” og ”kedeligt”. Grunden til at vi spørger eleverne er netop at vi mener det er helt afgørende for værdien af aktiviteterne – hvis eleverne ikke bryder sig om dem, skal der være virkelig, virkelig gode grunde til at gennemføre dem.

Så filosofi er ikke godt i sig selv. Men det tyder på at mængden af værdi det kan skabe, er ret overvældende. Og vi arbejder målrettet i projektet med at se om vi kan vise det.

Links

Læs mere om vores forskningsprojekter her: https://www.sdu.dk/da/om_sdu/Institutter_centre/ikv/forskning/Forskningsprojekter/Filosofi+i+Skolen/Projekter 

Læs indlæg fra Unicef om børns indflydelse i skolen her: ”Vi skal tale med børn, ikke kun om dem”: https://www.unicef.dk/2018/09/14/vi-skal-tale-med-boern-ikke-kun-om-dem/