Filosofi med børn - Idealer og praksis

Caroline Schaffalitzky og Cæcilie Ketil Hejl fra Filosofi i Skolen har analyseret en rapport om facilitering af filosofiske dialoger i en dansk grundskolekontekst. Deres analyse viser, at selvom man har de bedste intentioner om at fremme dialogen blandt sine elever, så kan det være udfordrende at gøre i praksis.

Idealerne

Rapporten indeholder en række idealer for, hvordan de filosofiske dialoger skal foregå. Idealerne stemmer overens med de idealer, der typisk gør sig gældende inden for feltet filosofi med børn, og som også typisk gør sig gældende inden for dialogbaserede tilgange til undervisning. Inden for filosofi med børn er der først og fremmest et fokus på at give eleverne taletiden og lade dem bestemme indholdet, mens læreren træder ind i en mere faciliterende rolle hvis opgave det er at facilitere dialog mellem eleverne samt holde samtalen respektfuld og filosofisk relevant.

Udfordringer i praksis

Analysen af de dialoger, som indgår i rapporten, viser, at der en række udfordringer med at praktisere de idealer, som indgår i rapporten.

En af udfordringerne er, at læreren kommer til at styre samtalen for meget. Det kan for eksempel komme til udtryk ved, at læreren for ofte tager ordet. Det kan betyde, at samtalen kommer til at gå gennem læreren frem for mellem eleverne, og at indholdet af samtalen i høj grad kommer fra lærerens input. Som facilitator kan man komme til at have bestemte temaer, man selv finder interessante, som pejlemærke for sin styring af dialogen. Det kan være ud fra et ønske om at sikre kvalitet i samtalen, men det kan stå i vejen for at lade dialogens indhold blive styret af, hvad eleverne bringer på banen. Det gør det svært for eleverne at opleve ejerskab over samtalen.

Andre steder er udfordringen, at der mangler facilitering. Det ses for eksempel ved, at man som facilitator stiller et spørgsmål, hører idéer fra eleverne, og så går videre til at stille et nyt spørgsmål, som ikke indholdsmæssigt er i forlængelse af noget af det, som eleverne lige har bidraget med. Derudover bliver elevernes input ikke kædet sammen. Samtalen kommer til at minde om en brainstorm frem for en dialog, og der kommer til at mangle sammenhæng i samtalen.

Nogle anbefalinger

Det kan være en god idé at blive ved det samme spørgsmål, indtil alle elever har fået delt deres tanker og emnet synes uddebatteret. Derudover kan det være godt løbende at vende tilbage til de samme spørgsmål for at sikre den røde tråd, dybden i samtalen og progression.

Netop progression i samtalen bør være et særligt opmærksomhedspunkt. I rapporten kan man se på de transskriberede dialoger, at børnene sjældent bliver bedt om at forklare, uddybe, begrunde og give eksempler samt udvikle deres idéer. Som facilitator kan man nogle gange blive for optaget af, hvor mange der siger noget frem for at få udfoldet det, som den enkelte siger.

Det er en god idé at få udfoldet elevernes input så meget som muligt, inden man går videre til den næste elev. Her er det vigtigt at være tålmodig, da det nogle gange kan tage lidt tid, inden man kommer hen til det filosofisk relevante.

Som facilitator kan man have en følelse af at skulle ’nå et vist program’, når man gennemfører en dialog. Det er dog vigtigt at huske på, at det afgørende ikke er, hvorvidt man når en bestemt række af spørgsmål og temaer. Det afgørende er at sikre kvaliteten af dialogen.

Noget af det vigtigste, når man gennemfører en filosofisk dialog, er, at man får kædet elevernes bidrag sammen. Det kan man for eksempel gøre ved at bede eleverne om at forholde sig til hinandens udsagn samt lade børnene få lov til at svare på de kommentarer, de får.

Der er fri adgang til hele artiklen her: https://tidsskrift.dk/spf/article/view/122384/177553

Læs mere her

https://blog.folkeskolen.dk/blog-danskundervisning-didaktik/stil-bedre-sporgsmal/3256842

https://blog.folkeskolen.dk/blog-didaktik-filosofi/hvad-er-filosofi-med-born-overhovedet/3277008