Er den grimme ælling en helt?

HC Andersen er kanonforfatter og hans eventyr har status af nationalt arvegods. Alle elever skal møde ham i folkeskolen, men mange lærere har oplevet at det kan være en udfordring at engagere eleverne i læsningen af HC Andersens værker. Filosofi i Skolen har i et samarbejde med HC Andersen Centret ved SDU set på mulighederne for at bruge viden fra Filosofi med børn til at få åbnet nye tilgange til eventyrene.

Vægten af kulturarven

Forskere peger på HC Andersens eventyr altid er flertydige – de lægger op til at læseren selv må reflektere og der er ingen lette svar. Dette afspejles dog ikke altid i undervisningsmaterialer til HC Andersen og hans forfatterskab. I en forskningsartikel fra samarbejdsprojektet beskriver vi eksempler på materialer der er præget af forsimplede læsninger baseret på fx biografiske forhold, romantikken og forventninger om enkle moraler. Klassiske eksempler kunne være fortolkningen af Den grimme ælling som en ligefrem selvbiografisk allegori eller som en historie om mobning.  

En filosofisk tilgang

Tanken bag vores projekt om HC Andersen og Filosofi med børn var at de filosofiske spørgsmål ville tilbyde en mindre forudindtaget tilgang til eventyrerne. De filosofiske spørgsmål er ”autentiske” på den måde at de er åbne for at der kan være gode svar der trækker i flere forskellige retninger.

Så i stedet for fx at spørge om der er en forbindelsen mellem ællingens udvikling og HC Andersens eget liv (hvilket næppe vil blive opfattet som et ægte åbent spørgsmål), foreslår vi i en forskningsartikel fra projektet at man kan åbne klassedialogen med fx at spørge eleverne om ællingen er en helt. Her bliver der plads til forskellige læsninger og uforudsete perspektiver.  

Ikke så nemt som det lyder

Og der findes faktisk eksempler på lærervejledninger med baggrund i Filosofi med børn. I arbejdet med HC Andersen og Filosofi med børn har vi også undersøgt materialer der er lavet til eventyrene ud fra en filosofisk tilgang. Fx har den danske pioner inden for Filosofi med børn, Per Jespersen, udformet en række lærervejledninger til eventyrene.

Et interessant fund var dog her at selv Jespersen falder i ”kanon-fælden”: Hans vejledninger til eventyrene er langt mere lærerstyrede og lukkede end hans øvrige materialer inden for Filosofi med børn, og de strider på flere måder imod hans egne idealer. I en forskningsartikel om Jespersens vejledninger skriver vi at en sandsynlig forklaring på dette endnu engang er, at den enorme kulturelle betydning og historiske arv er svær at gøre sig fri af selv for den erfarne.  

Prøv den filosofiske tilgang

Så det er ikke lige til at bruge den filosofiske tilgang til eventyrene. Og hvis man er vant til den klassiske lærerrolle og den autoritet der ligger i den, er det heller ikke let at skifte over til at være facilitator af dialog. Men måske kan mindre også gøre det. Prøv at se hvad der sker, hvis eleverne taler om hvorvidt den grimme ælling er en helt. Måske kan dette simple spørgsmål hjælpe til at ryste samtalen ud af de fastlåste læsninger.

For hvad synes du? Er den grimme ælling en helt?

Links til et par af vores artikler om filosofi med børn og HC Andersens eventyr:

Bom & Schaffalitzky (2019): Is the ugly duckling a hero? Philosophical inquiry as an approach to Hans Christian Andersen's fairy tales in Danish primary school teaching, link: http://www.fwls.org/Download/2019/0810/307.html

Schaffalitzky & Bom (2021): Philosophical dialogues on Hans Christian Andersen’s fairy tales: a case study of dialogue manuals, link: https://www.e-publicacoes.uerj.br/index.php/childhood/article/view/54386