Hvad er ”filosofi med børn” overhovedet?

Det kan være fristende at se ”Filosofi med børn” som ét samlet felt, men faktisk er det nærmere en paraply-betegnelse som dækker over en række beslægtede praksisser.

Filosofi med børn som praksisfelt

Oprindelig var ”Filosofi med børn” en betegnelse for en bestemt metode til at lære børn kritisk tænkning. Nu er det mere en betegnelse for en bevægelse, der samler tilgange, der vil give børn mulighed for at deltage i samtaler og aktiviteter med filosofiske indhold.

Dette afspejles også i de mange forskellige navne som feltet går under internationalt. Hvor det på engelsk oprindelig hed “philosophy for children” (jf. Mathew Lipmans Institute for the Advancement of Philosophy for Children), kaldes tilgangen nu også fx P4C, philosophy with children, PwC, eller community of philosophical inquiry.

Lighederne

På grund af variation inden for feltet, er det ikke muligt at give en præcis beskrivelse, der passer perfekt på alle former for Filosofi med børn, men en række kendetegn går ofte igen og adskiller samlet set Filosofi med børn fra andre aktiviteter i skolen:

Faglige mål: Målet er normalt ikke faglig viden (om filosofi, fx i form af viden om filosoffer eller filosofihistorie), men er selve praksissen at børnene selv filosoferer.

Pædagogiske idealer: Filosofi med børn er typisk kendetegnet ved fokus på begrundelser og argumenter (snarere end på rigtige svar), på fælles dialog, og på elevernes engagement.

Lærerrollen: Eleverne ses typisk som vidensproducenter og læreren som facilitator (hvilket kan udfordre det traditionelle magthierarki).

Organiseringen af klasserummet: Afviklingen involverer ofte regler for turtagning (måske med en ”talebold”) og en fysisk opsætning hvor børnene er placeret i en cirkel eller halvcirkel (så alle kan se og høre hinanden).

Forskellene

Men hvor der er en vis ensartethed i forhold til rammer og idealer, er variationerne til gengæld meget store i forhold til hvad man opfatter som formålet med aktiviteterne, hvad man ser som gode emner og spørgsmål, og hvordan man forvalter facilitatorrollen (se fx Vansieleghem & Kennedy 2011 og Välitalo & al. 2011 for historiske oversigter). Det vil føre for vidt at forsøge med et overblik her, men jeg kan give nogle eksempler.

Formål

I forhold til formålet med aktiviteterne er der fx uenighed om hvorvidt det overhovedet er rimeligt at tale om at de har et formål. Nogle foretrækker i stedet at tale om at Filosofi med børn er et mål i sig selv, og at man ikke skal se det som noget, der har instrumentel værdi. Tanken er, at det har værdi i sig selv og ikke fordi det er redskab til at opnå noget andet (fx kognitive færdigheder, trivsel, fællesskab eller andet).

Indhold

Hvad angår emner og spørgsmål, kan man se at materialer har meget forskellige fokus. Hvor nogle tager udgangspunkt i barnets personlige oplevelser og følelser, holder andre sig til abstrakte emner. Og hvor nogle har et forholdsvist snævert fokus på filosofiske emner og argumenter, har andre en tilgang der inviterer til kreativitet, undren eller fantaseren (som fx en aktivitet hvor man tegner, hvordan man forestiller sig en engel).

Facilitatorrollen

Forskelle i opfattelse af facilitatoren har at gøre med hvilken rolle, man mener denne spiller i aktiviteten. Er det fx en ligeværdig partner, der undersøger sammen med børnene, en person der ved sine spørgsmål leder til at tænke nye tanker, eller en, der sørger for at alle børn får en stemme? Hvilken rolle facilitatoren har, har stor betydning for, hvordan man didaktisk skal gribe opgaven an.

Kan det ikke være lige meget?

Nej, det er ikke lige meget at der er disse forskelle.

Det er lige som når betegnelsen ”kæledyr” viser sig at dække over en ret bred vifte af dyr: Det kan være svært at vide hvad man får, hvis man ikke formulerer nærmere ønsker. Det er selvfølgelig ikke helt så ekstremt når det angår Filosofi med børn, men det betyder dog i praksis at det fx er vanskeligt for interesserede at navigere i de forskellige tilbud.

Det betyder også at det er vanskeligt at lave forskning på området. Det vil mit næste blogindlæg handle om.

....

Indlægget her bygger på en artikel til bladet Religionslæreren 2020 (nr. 3) forud for Religionslærernes dag 2020 som har temaet ”Om at filosofere med børn”. Den fulde artikel kan læses af abonnenter via denne side: https://www.religionslaererforeningen.com/religionslaereren

Henvisninger

Vansieleghem & Kennedy 2011. “What is Philosophy for Children, What is Philosophy with Children—After Matthew Lipman?”, Journal of Philosophy of Education 45(2), s. 171-182.

Välitalo Riku, Hannu Juuso & Ari Sutinen 2016. “Philosophy for Children as an Educational Practice”, Studies in Philosophy and Education 35, s. 79–92.