Hamze Sabri

Hamze Sabri

Blog

Lederudvikling starter fra barndommen

Før industrialiseringen og den efterfølgende urbanisering, levede danskerne i et traditionelt samfund. Et samfund hvis fokus var på traditioner, familie og religion. I dag er fokus dog et helt andet sted. For mens socialkarakteren i det traditionelle samfund var karakteriseret ved traditionsstyrede individer, hvis fremtid var forudbestemt, grundet de faste normer og værdier som disse internaliserer, er socialkarakteren i det senmoderne samfund omvendt karakteriseret ved gruppestyrede individer, som mangler lederevner og som derfor er utrygge, usikre og ansvarsløse. Den øgede globalisering, hvor alle har adgang til uendelig strøm af informationer, øger blot disse karaktertræk hos individer i det senmoderne samfund.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Før industrialiseringen og den efterfølgende urbanisering, levede danskerne i et traditionelt samfund. Et samfund hvis fokus var på traditioner, familie og religion. I dag er fokus dog et helt andet sted. For mens socialkarakteren i det traditionelle samfund var karakteriseret ved traditionsstyrede individer, hvis fremtid var forudbestemt, grundet de faste normer og værdier som disse internaliserer, er socialkarakteren i det senmoderne samfund omvendt karakteriseret ved gruppestyrede individer, som mangler lederevner og som derfor er utrygge, usikre og ansvarsløse. Den øgede globalisering, hvor alle har adgang til uendelig strøm af informationer, øger blot disse karaktertræk hos individer i det senmoderne samfund.

Spørgsmålet er så: Hvordan kan man bidrage til dannelsen af ansvarsfulde- og bevidste individer i dag?

For børn i førskolealderen spiller barnets tryghed og tilknytning til egne forældre en vigtig rolle i udviklingen af barnets lederevner. Forskning indikerer nemlig, at førskolebørn som har en sikker og tryg tilknytning til deres forældre, udviser højere grad af lederegenskaber senere i deres ungdomsliv. Dermed er barnets sikre tilknytning til sine forældre en essentiel byggesten i barnets udviklingsproces. Men hvordan skabes en sikker og tryg tilknytning mellem forældre og børn?

Hamze Sabri

Som lærerstuderende på UCC Carlsberg med engelsk som linjefag og en enorm interesse for det pædagogiske samt filosofiske felt, deler jeg mine refleksioner og tanker omkring forskellige emner som primært er af pædagogisk karakter.

I førskolealderen sker dette i høj grad gennem leg. Leg med børn indeholder et enormt potentiale, hvor forældre i et vidt omfang har mulighed for at facilitere samt rammesætte forskellige lege med fokus på eksempelvis positivt lederskab. Lege der kræver indbyrdes samarbejde for at lykkes, kan udvikle adskillige kompetencer og evner hos børn, som samlet set er vigtige for udviklingen af lederevner. Derudover kan børn gennem leg blive nødsaget til at tage stilling til, hvordan de vil handle i moralske dilemmaer. Snyd er et godt eksempel på et dilemma, som et barn kan befinde sig i under en leg. Her har forældrene en mulighed såvel som et ansvar, for at indlejre en positiv lederidentitet hos barnet, ved at promovere egenskaber og værdier som fairplay, retfærdighed, hjælpsomhed og mm.

I de tidlige skoleår skal børn forholde sig til nye ansigter og helt nye sociale dynamikker. Lærere har forventninger til deres elever, og det stiller krav til børnenes ageren og præstationer i faglige såvel som sociale sammenhænge i skolen. Her finder børnenes lederudvikling i højere grad sted gennem kontakten med deres klassekammerater og jævnaldrende, hvor læreren står med et enormt ansvar for at udvælge arbejdsmetoder, der kan bidrage til elevernes faglige og sociale udvikling. En arbejdsmetode, som indeholder et enormt potentiale til faglig samt social udvikling, og som mere specifikt kan udvikle lederevner hos deltagerne, er ’Cooperative Learning’ metoden. Cooperative learning har kort sagt fokus på strukturerede og aktive samarbejdsaktiviteter og består af forskellige grundprincipper. Et af disse grundprincipper er S-P-I-L-principperne:

Samtidig interaktion: Alle elever er aktive på samme tid. Hvis et gruppemedlem taler, så lytter, bidrager eller noterer de resterende gruppemedlemmer.

Positiv indbyrdes afhængighed: Ethvert gruppemedlems succes afhænger af de resterende gruppemedlemmers succes. På den måde skabes positiv indbyrdes afhængighed, da eleverne skal arbejde sammen for at opnå succes.

Individuel ansvarlighed: I forlængelse af princippet om ’positiv indbyrdes afhængighed’, er det vigtigt, at hvert enkelt gruppemedlem føler et ansvar for at bidrage til gruppens arbejde, da alle gruppemedlemmer skal præsentere deres arbejde i slutningen af arbejdsprocessen.

Lige deltagelse: Det er vigtigt, at alle er involveret i gruppearbejdet.

Læreren bør klargøre disse 4 principper i cooperative learning metoden og dermed have en forventning til, at eleverne lever op til disse i gruppearbejdet. Men udover lærernes forventninger til eleverne, er forældres forventninger til deres børn ligeledes afgørende for deres lederudvikling. I hjemmet kan børnenes deltagelse i udførelsen af huslige pligter såsom borddækning, opvask, rengøring, indkøb, oprydning mm. gøre børn bevidste om deres rolle samt ansvar i hjemmet. Her er det afgørende, at barnet bidrager i sådan en grad, at resultatet og effekten af barnets bidrag kan observeres og/eller opleves af barnet selv. Dermed kan barnet føle sig betydelig for sine omgivelser om end det er i skolen eller i hjemmet. Dette kan have en enorm betydning for udviklingen af barnets lederevner, eksempelvis gennem indlæringen af rollen som en ydmyg og tjenende leder.

I deres teenageår, kan børnenes udvikling af lederevner fortsætte gennem kontakt med deres klassekammerater og jævnaldrende samt gennem deres ansvarsbevidsthed i hjemmet. Der er dog den forskel, at yngre børn tages i hånden af forældre eller lærere, når de skal udføre opgaver og håndtere udfordringer, hvilket gør yngre skolebørns ansvarsområder relativt kunstige. Herimod får teenagere på naturlig vis flere ansvarsområder i takt med, at de udvikler sig til mere selvstændige individer. Børn vælger nemlig i deres teenageår mere selvstændigt, hvilke fritidsaktiviteter de vil være en del af, og dermed hvilke ansvarsområder de vil tilegne sig. Dermed er det vigtigt at førskole- og skolebørn tilegner sig en positiv lederidentitet samt robuste lederevner, således at disse kan anvendes i deres teenageår, hvor de i højere grad skal tage hånd om de udfordringer de møder selvstændigt.

Lederudvikling er noget man i dag primært hører om i voksenlivet, selvom det er noget der bedst udvikles i en tidligere alder.

Powered by Labrador CMS