Hamze Sabri
Blog
Empatiske børn i en egoistisk verden
Mennesket er grundlæggende indpodet fra fødslen med godhed og fornuft. Men denne godhed og fornuft, som vi fra naturens side bærer på, skal stimuleres, udvikles og vedligeholdes, hvorfor opdragelse og dermed pædagogik er en nødvendig forudsætning for godhed.
“Children have never been very good at listening to their elders, but they have never failed to imitate them.” – James Baldwin
Forskning viser, at børns emotioner og særligt empati, påvirker deres læring, motivation og metakognitive færdigheder, og at disse dermed påvirker elevers akademiske præstation. Det vil sige, at børns præstationer i grundskolen og på ungdomsuddannelsen, er stærkt forbundet med deres følelsesmæssige forhold under uddannelsesprocessen.
Den dominerende antagelse i den pædagogisk psykologiske litteratur er i dag, at mennesket fødes med en tendens til altruistisk adfærd, og dermed en tendens til at agere empatisk overfor dets omgivelser.
En undersøgelse foretaget af psykologerne Carol Dweck, Karina Schumann og Jamil Zaki viste, at mennesker, der tror at empati kan udvikles, i højere grad stræber efter at forstå og dele andres følelser end dem, der mener at empati er en fast evne, der ikke kan forbedres og dermed ikke behøver opmærksomhed. I deres undersøgelse konkluderede de ydermere, at når mennesker lærer at empati kan forbedres, er de mere tilbøjelige til at agere empatisk overfor andre mennesker, hvis etniske baggrund er anderledes fra deres egen.
Som mennesker er vi mere tilbøjelige til at være empatiske over for mennesker, der ”ligner os” end vi er over for mennesker, der ikke ligner os. I et såvel multietnisk som multikulturelt samfund, er det en nødvendighed at børn tilegner sig evnen til at agere empatisk over for andre, uagtet deres kulturelle eller etniske tilhørsforhold. Derfor er det essentielt, at det over for børn eksplicit udtrykkes, at medfølelse og empati er en evne, som de kan udvikle, og at der derudover skabes rammer, der kan bidrage til udviklingen af deres empatiske evner.
Denne tilgang til empati og medfølelse påvirker en anden vigtig social faktor, nemlig vores evne til at opleve relationel stabilitet i form af omgængelighed, og dermed social integration. Det er selvsagt mere rart at være i selskab med en person, der besidder empati, end det er at være i selskab med en person, der i lavere grad besidder evnen til medfølelse.
I bogen UnSelfie: How to Raise Empathetic Kids in an All-About-Me World, giver uddannelsespsykolog Michele Borba flere råd i form af henholdsvis tre ’steps’, der kan skabe velordnede rammer til udviklingen af børns empati og medfølelse:
1. Step
Udtryk eksplicit over for børn, at deres empatiske evner kan udvikles og forbedres. ”Empati kan udvikles og forøges ligesom muskler bliver større ved træning. Jo mere du øver dig, jo bedre bliver du til at forstå andres tanker og følelser.”
2. Step
Understreg, at den empatiske proces er nøglen til succes fremfor at fokusere udelukkende på resultatet af den empatiske ageren. "Du har virkelig gjort en indsats for at hjælpe bedstefar ved at købe ind til ham. Se hvor glad bedstefar er blevet på grund af din hjælpsomhed”.
3. Step
Børn skal hjælpes til at handle empatisk og altruistisk. Dette kræver, at vi rent praktisk rammesætter empatiske samt altruistiske handlinger, de kan udføre.
- Hav en kasse, som er afsat til legetøj, som børnene kan benytte sig af når de vil donere deres brugte legetøj til andre børn, der ikke har råd til samme legetøj.
- Tilskynd at barnet donerer en del af deres lommepenge til en velgørenhedsorganisation.
- Find måder at hjælpe andre på om end det er ved at hjælpe en ældre nabo med at rive græsplænen, eller at hjælpe far eller mor med at plante i haven.
Ovenstående punkter styrker ligeledes barnets evne til mentalisering. Mentalisering er evnen til at forstå egen og andres mentale tilstand, blandt andet gennem ydre adfærd, hvilket kan resultere i en styrket evne til derefter at forestille sig selv i vedkommendes position.
Mennesket er grundlæggende indpodet fra fødslen med godhed og fornuft. Men denne godhed og fornuft, som vi fra naturens side bærer på, skal stimuleres, udvikles og vedligeholdes, hvorfor opdragelse og dermed pædagogik er en nødvendig forudsætning for godhed.
Opfattelsen af empati som en evne, der kan udvikles, kan potentielt reducere mobning og hadefuld retorik, samt forme børn til at være medfølende og altruistiske.