Hamze Sabri
Blog
Børn er ikke altid ateister eller ikke-troende
I en verden præget af kriser og konflikter, skiller det danske samfund sig ud på en helt særlig måde. Mangfoldighed er nøgleordet. Mangfoldighed i form af omfavnelsen af den diversitet af livsanskuelser og livsfilosofier, som det danske samfund er præget af. Men er vi egentlig så mangfoldige?
I en verden præget af kriser og konflikter, skiller det danske samfund sig ud på en helt særlig måde. Mangfoldighed er nøgleordet. Mangfoldighed i form af omfavnelsen af den diversitet af livsanskuelser og livsfilosofier, som det danske samfund er præget af.
Fundamentet for den danske folkeskole er de demokratiske værdier, herunder dannelsesidealet der indebærer visionen om dannelsen af autonome, selvtænkende og myndige borgere der hver især bidrager til samfundet på deres helt egen måde.
Kravet for dette dannelsesideal er, at børnene ikke bliver påvirket i bestemte retninger samt, at ingen livsanskuelser er ukorrekte. Dermed skal dén viden og de stimuleringsprocesser vi går til værks med når vi arbejder med børn, være objektive uden et glimt af implicitte budskaber. Men børn bliver ikke kun påvirket eller begrænset ved direkte indgriben (f.eks. ved forkyndelse eller direkte kommunikation med lærer), men også ved indirekte mangel på hensyntagen til den enkelte elevs udfoldelsesbehov. Når børn begrænses, afgrænses deres dannelsesmuligheder således at det udstødte område bliver svært at indtræde.
Det er yderst dadelværdigt og til al kritik, at man i nutidens Danmark kan iagttage beslutninger i institutioner, som indikerer mangel på mangfoldighedsudøvelse. Børn i folkeskolen, der vil praktisere religiøse ritualer i deres pauser, begrænses når der ikke er et fordybelsesrum at finde. Dette er én af årsagerne bag nogle børns udstrømning fra danske folkeskoler til private friskoler. Når folkeskolen ikke tager hensyn til alle elevers udfoldelsesbehov, sendes der nemlig implicit et budskab om, at bestemte udfoldelser, om end det er religiøse, faglige eller sociale udfoldelser, ikke er foretrukne.
Dermed kan det siges, at folkeskolens primære udfordring her, er accepten og anerkendelsen af børns forskelligartede identiteter og deraf hensyntagen til børns forskellige måder at udfolde sig på.
Jo mere mangfoldig den danske folkeskole bliver, jo lavere bliver tilstrømningen til privatskoler.
