Ann-Berit

Ann-Berit

Blog

Mit hemmelige ønske

Når man pludselig bliver ramt af en lille bitte idé, der viser sig at være virkelig fin og i høj grad brugbar.....

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nogle gange opstår fine idéer helt spontant. I morges blev jeg ramt af en tanke, som endte med noget rigtig fint. Nu skal I bare høre....

En pige - vi kan kalde hende Line... Lines mor kom i morges og fortalte, at Line havde haft en svær morgen. Hun havde ondt i maven og ville ikke i skole. Hun havde været rigtig ked af det. Mor måtte ikke sige det til mig eller Hanne, for Line ville ikke snakke om det. "Det er, hvad vi oplever hjemme", sagde mor. Jeg måtte oprigtigt sige, at vi SLET ikke ser det her i skolen. Line er en sej og stærk pige, der har gå-på-mod og er fagligt stærk. Altid i gang med en leg. Jeg takker mor mange gange for info og siger, at vi selvfølgelig nok skal holde godt øje med Line.

Ann-Berit

Jeg er dansklærer og PLC-medarbejder på Mølleskolen i Ry. I mit lærerliv er børnene i centrum. Min undervisningstid er ikke min egen. Det er børnene. Jeg har særligt fokus på børnefællesskaber. Det er vigtigt for mig, at børnene er trygge i deres fællesskab. Så bliver de nemlig i stand til at deltage i undervisningen og få optimalt udbytte. Jeg elsker mit arbejde og tænker på det uafbrudt - også når jeg har fri, og jeg gør det med glæde og stolthed.

Straks vil jeg gerne gøre noget - og samtidig i første omgang respektere mor og Lines ønske om, at jeg konfronterer Line med min nye viden. Jeg mangler altså en kanal - eller en indgangsvinkel, hvor Line kan lukke op for de ting, som fylder så meget i skolen lige nu, at hun får ondt i maven og ikke vil herhen.

Vi har hvert morgen 20 minutters morgenbånd - om mandagen efterfølges de 20 minutters læsning med 10 minutters "skriv pænt".

I løbet af de 20 minutters morgenbånd blev jeg ramt af min fine idé. Jeg klippede A4-ark i 4 lige store stykker. Da morgenlæsning var slut, sagde jeg følgende (cirka) til børnene:

Nu skal vi prøve noget nyt. Det hedder "Mit hemmelige ønske". Alle børn i klassen må skrive et ønske på sedlen. Det kan være noget, I gerne ville var anderledes i skolen. Det kan være noget, I gerne vil være bedre til. Noget, I har lyst til at vi gør noget mere. En måde, I godt kan lide at arbejde på. Noget, I gerne vil have er anderledes i forhold til frikvarteret. Legeaftaler. Venner. Konflikter. De voksne i skolen. Alle emner kan bringes i spil.

Alle skal skrive ET ønske - med børnestavning - på sedlen - folde sedlen sammen to gange og aflevere den til mig. Derefter går man i gang med at skrive pænt i sit hæfte.

Jeg læser alle sedlerne højt i klassen, så alle kan høre de forskellige ønsker. Men ingen ved, hvem der har skrevet dem, så man behøver ikke være bekymret for, hvad andre tænker.

Man må ikke skrive noget fjollet eller noget dumt. Så krøller jeg sedlerne sammen og smider dem ud.

Alle børn fik lov at sidde et sted i klassen, hvor ingen kunne se, hvad de skrev - og alle undtagen to elever fik skrevet noget i løbet af 4-5 minutter. En enkelt elev fik lov at lade være. Han synes bare alt var fint. Jeg tænkte, at han nok ville få noget inspiration og derfor deltage næste gang.

I pausen læste min klassepædagog Christian og jeg sedlerne igennem sammen.

EKSEMPLER:

Jeg vil gerne have nogle flere legeaftaler.

Jeg vil ønske, der var mindre larm i klassen

Jeg vil gerne lege banke banke bøf

Jeg vil ønske flere kæpheste

Jeg vil ønske at vi læste noget mere

Jeg vil ønske at vi havde nogle sjovere bøger i klassen

Jeg vil ønske at vi laver mere krea på projektdage

Jeg vil ønske at vi havde længere frikvarterer

Jeg vil ønske at vi havde mere legetid

Jeg vil ønske at nogle drenge ikke fjoller så meget

Christian og jeg blev enige om at sætte et lille projekt i gang omkring kæphestene. Jeg skærer hovederne på skolens lasercutter. Christian sætter dem på pinde og sætter nogle børn til at male hestehovederne i SFO.

Da vi begge kommer ind i klassen igen efter 12-pausen læser jeg alle ønskerne højt for børnene. Jeg fortæller dem, at Christian og jeg vil opfylde ønsket om flere kæpheste. Så beder dem at overveje, hvilke ønsker, der er lette at opfylde.

De siger den med banke bøf, den med læsetid, den med legeaftaler, den med legetid, den med krea på projektdage, den med larm i klassen.

Jeg gennemgår de nævnte ønsker en for en og spørger børnene, hvem der kan opfylde ønskerne. Nogle af dem kan jeg eller Christian opfylde. Nogle kan børnene selv være med til at opfylde. Nogle ønsker kræver at enkelte børn gør en særlig indsats.

Vi bliver enige om, at den med banke-bøf er let at opfylde - og den kan vi faktisk opfylde allerede i denne uge. Vi aftaler også, at den med mere krea på projektdage, skal Christian og jeg tage med på vores lærermøde, så vi kan fortælle de andre lærere om det.

De to hænger øverst på vores tavle sammen med ønsket om kæphestene. De skal alle tre opfyldes snarest.

Nedenunder hænger den med larm i klassen. Den er vi nødt til at hjælpes ad med at finde ud af, hvordan vi opfylder.

Vi fik også en god snak om legeaftaler. Hvordan laver man egentlig en legeaftale? Vi finder ud af, at det er bedst, hvis forældrene er en del af at lave aftalerne, fordi det er dem, der har styr på kalenderen.

....

"Mit hemmelige ønske" skal gentages hver mandag inden "skriv pænt". Der er rigtig mange gode samtaler gemt i disse hemmelige ønsker. Og måske finder vi hver gang frem til en-to eller tre ting, vi sammen kan forandre så let som ingenting. Samtidig kan vi tale om de ting, som er svære at lave om på - men vi kan i hvert fald gøre hinanden opmærksomme på, at der er noget, vi gerne vil have er anderledes. Børnene kan blive en del af at opfylde hinandens ønsker. Der er masser af spændende udfald - som jeg bare venter på at udforske.....

Jeg ser følgende muligheder for læring i denne lille aktivitet:

* at give plads til at børn kan sige de ting, som de ikke har lyst til at sige højt.

* at give hinanden indblik i, hvad der fylder i børnene, og hvilke forandringer de ønsker sig

* at involvere børnene i at løse "hverdagsudfordringer"

* at få øje på, at forskellige udfordringer ikke kan løses på samme måde - eller af de samme mennesker

Flere ting dukker sikkert op hen ad vejen... Men ovenstående er da også en ret god gevinst.

Powered by Labrador CMS