Ann-Berit

Ann-Berit

Blog

Mine elever kan godt selv.....

Jeg gør mit bedste for at lade børnene tænke selv. Sådan har jeg bestemt ikke altid undervist. Det er blevet tydeligt i min bevidsthed indenfor de seneste år - og jeg gør mit bedste for at holde mig på stien.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det slog mig forleden... Hvor meget jeg (heldigvis) har udviklet mig som lærer. Det er faktisk et mål for mig - hele tiden at se mig selv i spejlet og dygtiggøre mig. Noget går helt af sig selv, fordi man får flere lærer-år på bagen (I skrivende stund 25 år), andet arbejder jeg meget bevidst på, fordi der pludselig er noget, jeg VIL lære - eller VIL vide noget mere om.

Vi har i dette skoleår fået nye Ipads og Chromebooks til indskolingen, men på 2. årgang har vi endnu ikke haft fingrene i de der Chromebooks - og det er vi jo nødt til. 

Ann-Berit

Jeg er dansklærer og PLC-medarbejder på Mølleskolen i Ry. I mit lærerliv er børnene i centrum. Min undervisningstid er ikke min egen. Det er børnene. Jeg har særligt fokus på børnefællesskaber. Det er vigtigt for mig, at børnene er trygge i deres fællesskab. Så bliver de nemlig i stand til at deltage i undervisningen og få optimalt udbytte. Jeg elsker mit arbejde og tænker på det uafbrudt - også når jeg har fri, og jeg gør det med glæde og stolthed.

Havde det været for 10 år siden, havde jeg lavet en opskrift til mine elever. En folder, hvor jeg med "screendumps" instruerede børnene i, hvad de skulle gøre trin-for-trin. Sikke en dræber!!!

Ikke noget overladt til nysgerrigheden. Ikke noget med at gå på opdagelse. Nej - bare følg opskriften, så lærer du helt sikkert noget..... Eller???

Jeg giver børnene (i makkerpar) en Chromebook i hænderne og beder dem finde ud af, hvordan man tænder den.

Herefter stiller jeg dem flere opgaver i samme retning. Altså "Find ud af, hvordan...." - ikke ved at jeg fortæller dem, hvad de skal gøre, men ved at de selv skal prøve sig frem. Nogle børn får sig en dejligt frustrerende oplevelse, men det er dælme også vigtigt at frustrere børn ind imellem. Andre svømmer i høj grad som små fisk... 

Jeg er blevet meget bedre til at bruge børns nysgerrighed som drivkraft. Og jeg vil gerne være endnu bedre. 

Jeg øver mig rigtig meget, alene når jeg får spørgsmålet: "Ann-Berit, hvordan skal jeg gøre det her?", for jeg giver dem ikke svaret, men stiller spørgsmålet: "Hvad tror du selv?" -eller "Hvor kan man måske starte?" 

I dansktimerne arbejder vi med træningsopgaver i tre grupper. En lille gruppe med de børn, som kræver meget hjælp. En lidt større gruppe, som godt kan løse opgaverne, men skal have noget støtte, og en stor gruppe, som selv skal løse opgaverne og som ikke må spørge om hjælp. DET er virkelig interessant. Det er cirka halvdelen af klassen, der arbejder i den sidste gruppe - og de kan ind imellem bruge ret lang tid på at finde ud af, hvordan en opgave skal løses. Der er altid en opgaveforklaring, men børn er tydeligvis opdragede til at spørge om hjælp før de tænker selv. 

Og selvfølgelig hjælper jeg, hvis de strander helt, men der sker godt nok sjældent. For det meste hjælper de hinanden, og ellers kan de faktisk godt selv, når de ikke har andre muligheder. 

Powered by Labrador CMS