Autismevenlig skole

I dag starter de fleste børn med autisme i en almindelig folkeskole, og først når det går helt galt, får nogle børn hjælp. Stress, angst og ufrivillig skolefravær er resultatet. Herfra er der lang vej tilbage til skolen, fordi de mange timer med misforståelser, stress, angst og ondt i maven, sætter sig i en barnekrop. Tilliden er brudt, og der er lang vej, når tilliden skal bygges op på ny. Mange unge med autisme tror ikke mere på folkeskolen, når den en gang har svigtet dem. 

Kunne vi lade børn med autisme starte deres skolegang i et autismevenligt skolemiljø, så de oplever forståelse, succes og glæde i skolen?

Et autismevenligt skolemiljø kræver at undervisningsministeren erkender problemet, og forstår hvorfor ufrivillig skolefravær opstår. At kommunerne afsætter resurser, så folkeskolerne kan oprette autismeklasser. At lærerne og pædagogerne får den tid, viden og forståelse, som de mangler, når de møder en elev med autisme. 

Her er mit bud på et autismevenligt skolemiljø.

Autismeklasserne skal ligge på almindelige folkeskoler, således at inklusion i alle de former, som findes, kan finde sted, både mellem elever, mellem pædagoger og mellem lærere. Mennesker med autisme skal ikke gemmes væk på specialskoler, men deltage i folkeskolens liv i det omfang, hvor det giver glæde og mening for dem.

Lærere og pædagoger, der underviser elever med autisme skal have en grundlæggende viden om autisme, så de forstår hvorfor eleverne agerer, som de gør. Alle børn gør det, så godt de kan, når de ikke gør det godt, så er det lærerens/pædagogens ansvar, ikke elevens. Underviseren skal forstå skoledagen ud fra et autismeperspektiv, og tilrettelægge undervisningen, således at eleverne oplever skoledagen som en succes. Autismepædagogik skal forstås og læres. 

TEACCH hjælper med at skabe et autismevenligt miljø.

Low arousal hjælper med at skabe et medmenneskeligt samspil uden stress, angst og skolevægring.

Autismeklasserne skal indrettes, så eleverne lærer, at arbejde sammen med andre, at arbejde alene, og at holde pause. Lokalet skal indrettes så det tager hensyn til at alle elever har tre pladser, en plads ved et fællesbord, en plads ved et arbejdsbord og en pauseplads. Pausepladsen er individuel og tilpasset elevens særlige interesser og behov. Autismehjernen er på overarbejde hele tiden, og skal have pauser på pausepladsen, så den kan slappe af, og klare en skoledag. Mange elever med autisme slapper af ved at spille computerspil, andre tegner, hviler eller går en tur.

Autismeklasserne skal være på 6-8 elever, således at det er muligt for eleverne at skabe relationer til hinanden. Store klasser og forskellige lærere/vikarer stresser en autismehjerne, og den lukker ned. Elever med autisme søger naturligvis også venner, men opgiver hurtigt, når gruppen bliver for stor og uoverskuelig. Det tager tid, at relatere sig til et andet menneske. Den tid skal vi give.

Autismeklasserne skal altid have 2 voksne, en lærer, der skal fokusere på undervisning, og en pædagog, der skal fokusere på trivsel. Læreren og pædagogen skal have daglig mødetid til at evaluere og planlægge skoledagene, og alle de aktiviteter, der følger med, når man går i en folkeskole.

Eleverne skal forstås, som alle andre børn, de er forskellige, men de har en ekstra dimension, autismen. Deres måde, at have autisme på er også forskellig. Autismen er et livsvilkår. Autismen er ikke et tabu, men skal omtales både med de fordele og ulemper, som den giver eleven. Eleverne skal undervises i socialfag, så de lærer at forstå sig selv og deres autisme, og så de lærer at agere i et samspil med andre mennesker. 

Elevernes forskellige måder, at have autisme på skal anerkendes, således at klasselokalet er visuelt og auditivt roligt. Dimseting, time-timere, kugleveste, sækkepuder m.v. skal være til rådighed og tilbydes efter behov. Elevernes særlige evner og interessser skal anerkendes, fremhæves og dyrkes. Der skal altid være en voksen i lokalet, som har tid til at støtte en elev, der har behov for at trække sig fra undervisningen, tage en samtale, gå en tur eller komme tidligere hjem.

Underviseren skal være faglig stærk, således at undervisningen sidder på rygraden og den nyeste viden hele tiden er klar til at blive præsenteret. Underviseren skal være nysgerrig, begejstret og motiveret for at undervise. Underviseren skal forstå elevernes måde, at tænke på, og kunne ændre på opgaverne, så de bliver overskuelige og forståelige for eleverne med autisme. Underviseren skal aktivere flere sanser i undervisningen ved at variere sin undervisning, og bruge konkreter, video, lydfiler, billeder, tekst o.m.a.

Pædagogen skal være elevens forlængede arm i undervisningen. Pædagogen kan være skrive-, læse-, viske-, holde- og tænke-, svareservice. Pædagogen hjælper urolige elever i undervisningen, således, at undervisningen ikke stoppes af en konflikt, men løses uden, at de øvrige elever bliver påvirket, og undervisningen fortsætter.

Elever med autisme udtrættes hurtigt, fordi de skal forholde sig til alt, og ikke kan udelukke sanseforstyrrelser. Elever med autisme har en hjerne med lang forarbejdsningstid. Det kræver længere tid, og mere energi for dem, at gå i skole.

Derfor bør elever med autisme have kortere skoledage, og længere tid til at forberede sig til prøver og eksamener. Flydende skolestart og flydende udskoling burde være en ret for elever med autisme. Skoletiden bør tilpasses til den enkelte elevs behov. 

Alle børn med autisme burde have mulighed for at gå 11 år i skole, og have retten til at tage folkeskolens afgangsprøve over tre år, fra 8.-10. klassetrin. 

Inklusion kommer helt af sig selv i et autismevenligt skolemiljø :)