Grund- & situationsstress

En gang om året inviterer vi et mennesker til skolen, som kan fortælle om autisme. I år inviterede vi Louise Egelund. Louise er en voksen kvinde, som har autisme. Hun tager rundt i landet, og fortæller om sit liv med autisme, hun vil gerne kaldes autist, fordi hun mener, at autismen er en del af hendes personlighed. Hendes angst og depression, er noget hun har oveni autismen. 

Louise er en helt almindelig, stærk voksen kvinde. Hun er rejst fra Fyn til Falster, for at holde foredrag, hun er veltalende, har humor, selvindsigt og en stor viden. Hun har netop gennemført et maratonløb, og skrevet sin tredje bog.

Louise fortæller om stress og autisme. Det er umuligt at forstå, at denne veltalende kvinde, ikke både kan handle, og gå til frisør på den samme dag.  At hun ikke kan have en samtale med en myndighedsperson, uden at have en bisidder med, fordi hun utallige gange er blevet misforstået. At hun ikke kan gå videre i Føtex, når medisterpølsen er flyttet, og ikke ligger på samme sted i kølemontren. Baggrundsmuzak, mange menneskers uforudsigelighed, skarpt lys, forskellige lugte og ustandselige forskelligartede udstillinger betyder, at Louise kun kan handle i Føtex, hvis hun har en hjælper med.

I alle skoler findes der børn og unge med autisme. Vi kan ikke se, hvordan de plages af den stress, der følger med autisme. Der er to former for stress, grundstress og situationsstress. Grundstress er den stress, der dagligt er tilstede og som er svær, at ændre på: At stå op, morgentoilette, spise morgenmad, pakke taske, tage i skole osv. Situationsstress er den stress vi oplever igennem pludselige ændringer: Vækkeuret ringer ikke, søster er for længe på toilettet, mor har glemt at købe havrefras, mit sædvanlige håndklæde er til vask, det regner, bussen er forsinket osv.

Alle os uden autisme lever fint med grundstressen, vi indretter os, så vi ikke bemærker den. Situationsstressen opstår også for os, men den vælter ikke hele dagen. Vi oplever den i et kort øjeblik, får omstruktureret eller siger ”pyt”, og så er roen genoprettet. Det sker ikke for mennesker med autisme. Grundstressen ligger hver dag så højt, at ganske få oplevelser med situationsstress, kan vælte hele dagen. 

Skemaer, visuel struktur, faste aftaler og rutiner nedsætter grundstressen for mennesker med autisme. Når grundstressen er reduceret, så kan mennesker med autisme, også klare en vis mængde af situationsstress, uden at dagen vælter.Det er grunden til, at skoler der indretter lokaler, skema, undervisning og opgaver til børn med autisme, har større succes med, at få eleverne i skole.

Et besøg af Louise åbner vores øjne, så vi kan forstå hvorfor mennesker med autisme har så meget stress, at de bliver handlingslammede, skolevægrende, angste eller udvikler depression. 

Når vi ser Louise, den unge veltalende kvinde, der løber maratonløb, så ser vi toppen af isbjerget, de 10 %. Når Louise fortæller, så forstår vi, hvorfor hun er på førtidspension, og har brug for en hjælper, for at klare en helt almindelig dag. Hun viser os de 90% af isbjerget, som ligger under havoverfladen.

Invitér et menneske med autisme, som kan fortælle om sit liv. Det giver viden og forståelse, så vi kan indrette vores skoler til alle børn, også til de børn, der har autisme.