Skønlitteratur og autisme

Det er vinter. Udenfor er det mørkt, solen har ingen magt over dagen. Mørket skaber de perfekte rammer, til at se, og læse en billednovelle på tavlen. Ingen solstrejf, der slører teksten. Jeg underviser Markus i dansk, sammen med 4 af hans kammerater. De har alle autisme på hver deres måde. Vi læser billednovellen ”Paradis” af Kim Fupz Aakeson.

”At have en kæreste”, svarer Markus. Han reflekterer over spørgsmålet ”Hvad er vigtigt, for at leve livet fuldt ud?

For et år siden havde skønlitteraturen svære kår i vores klasse.

David læser meget, også skønlitteratur, men altid den samme bog. Jannik har dysleksi og holder en pause fra læsningen. Mads lærer at læse, autismen har gjort, at han først som 14- årig, har overskud og energi til at knække læsekoden. Carl og Markus læser kun faglitteratur. Skønlitteratur gider de ikke at læse. Det er fantasi, spild af tid og meningsløst.

Når drengene siger, at de ikke gider, at læse skønlitteratur, så tænker jeg. De gider godt, men de kan ikke. Det er min opgave, at lære dem, at læse skønlitteratur.

Et struktureret undervisningsforløb blev forberedt. Samme tid og sted hver uge. Billednovellen blev læst på storskærm og i fællesskab, talte vi om illustrationerne. Til hvert kapitel havde jeg skrevet 6 spørgsmål. De første 3 spørgsmål var de lette. Her kunne Markus finde svar på spørgsmålene direkte på linjen. De næste to spørgsmål krævede, at han søgte, som en detektiv. Han skulle lede mellem linjerne, for at finde et svar. Det sidste spørgsmål krævede, at hjernen tænkte stort. Her skulle svaret på spørgsmålet findes bag linjerne.

Strukturen og forudsigeligheden betød, at Markus blev tryg, og vidste hvilke forventninger, jeg havde til ham. Han lærte en konkret metode, til at forstå en tekst. Han begyndte, at forstå, at læsning er mere end afkodning af ord. Han oplevede de lag, der ligger under en fiktiv tekst. Teksten fik ham til at tænke på en anden måde. Han lærte mere om sig selv, fordi han skulle forholde sig til eksistentielle spørgsmål. Han begyndte, at lytte til de andre elever, og reflektere over deres svar. Han lærte, at skønlitteratur også giver mening.

At komme igennem Kim Fupz´s billednovelle, som er ganske kort, varede et par måneder. Bogen sluttede først, da foråret kom, og solen bankede på.

I år skal vi læse romanen ”Monster” af Patrick Ness, strukturen og metoden bliver den sammen. At lave autismevenlige opgaver til skønlitterære tekster, er et kæmpe arbejde. Det er vejen frem, når elever med autisme skal forstå, at læsning af skønlitteratur også har en værdi.