Børn med autisme

Blog

Dumpet i kommunikation

Det giver ingen mening, at prøve Anton, Jens og Mikkel i kommunikation, når kommunikation er deres handicap. Den mundtlige prøve i dansk, er ikke for unge med autisme.

Yvonne Olsen Lærer og autismerådgiver

Publiceret mandag 27. februar 2017 - 16:12 Senest opdateret mandag 27. februar 2017 - 16:12

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kompetencemålene i dansk er læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation.

Kommunikation og socialt samspil er en kompleks læring, som børn og unge med autisme, bruger en stor del af deres liv på at lære, og alligevel sjældent kommer til at mestre. De skal aktivt lære kommunikation og socialt samspil, gennem kopiering og imitation. Det er et kæmpe arbejde, som de dagligt træner sig i.

Anton, Jens og Mikkel går i 9.kl. Som alle andre drenge, har de forskellig personlighed, social baggrund og fagligt niveau. De har også autisme på forskellig måde. Anton og Jens har ADHD. Antons ADHD er medicineret, han er rolig og introvert. Jens tåler ikke medicinen, han er hyperaktiv i både adfærd og tanke. Mikkel har autisme med en bogstavelig, og konkret tankegang.

Anton taler med enstavelsesord og en lyd, som slutter midt i halsen. Når jeg anstrenger mig, så kan jeg forstå hvad han mener, ikke altid hvad han siger. Jens hører et halvt spørgsmål, og begynder at tale. Han er velformuleret, aggressiv, sort/hvid i sin tankegang, taler og tænker tre gange så hurtigt, som jeg gør. Han skal trækkes tilbage på sporet, jeg skal nuancere hans synspunkter, smile, skabe ro og få han til at slappe af. Mikkel svarer præcist på mine spørgsmål, når svaret findes på tekstens linjer. At læse mellem eller bag linjerne, giver ingen mening for ham. Han har svært ved at holde opmærksomheden, for han ser ingen mening med de tekster, som vi gennemgår.

For et år siden sad de hver for sig og arbejdede i grammatikbøger, lavede stave- eller læsetræning. I år forbereder jeg drengene, til den mundtlige afgangsprøve. Vi læser forskellige værker, fordyber os i genrer og forfatterskaber. Drengene har udviklet sig enormt. Det ser forældrene og det ser jeg.

Til prøven må censor godt vide, at de tre drenge har et kommunikationshandicap, men hun må ikke tage hensyn til det. De skal præstere på samme niveau, som alle andre unge, til den samme prøve.

Når Anton, Jens og Mikkel går op til afgangsprøven i mundlig dansk i juni måned, så er de heldige, hvis de får karakteren 02. For mig er det fint. 02 er bestået. For Anton, Jens og Mikkel er det et nederlag.

Årskarakteren skal afspejle deres faglige niveau. Når jeg giver dem 02, så ved jeg, at de opgiver.

Børn med autisme

Jeg er folkeskolelærer og autismerådgiver på Nr. Vedby Skole og Børnehus. Mit udgangspunkt er ydmyghed og respekt overfor mennesker, der tænker og oplever verden på en anden måde end du og jeg. Jeg ønsker at skrive den gode historie, der hvor det lykkes i skolen for børn og unge med autisme. Jeg håber at mine indlæg, ideer og løsningsforslag kan anvendes på andre skoler, således at vi fremadrettet kan skabe en skolegang for børn og unge med autisme, så også de bliver så dygtige som de kan. Mine indlæg tager altid udgangspunkt i virkelige oplevelser fra mit job som lærer.

Anton, Jens og Mikkel har lært en masse. De har arbejdet hårdt, men de vil aldrig nå kompetencemålene i dansk kommunikation af en eneste grund: De har et kommunikationshandicap.

Skal unge måles på deres danskfaglige udvikling og læring, eller skal de måles på deres handicap?

Afgangsprøverne skal afspejle den mangfoldighed, der findes i folkeskolen. At have samme prøve til alle unge, det giver ingen mening.