Tak Christian Fuhlendorff

”Når jeg er i almenklassen, så passer jeg ikke ind, når jeg er i specialklassen, så passer jeg heller ikke ind. Hvor passer jeg ind”? Spørger Rasmus.

Rasmus går i 9.kl., han startede i min specialklasse, for et år siden efter en skolegang med mange nederlag og kampe for at være god nok, som den han er. Rasmus har autisme og ADHD, han er mere intelligent end de fleste, og han kender til diagnosen, følelsen af at være anderledes, og han frygter fremtiden. Rasmus vil som alle andre unge, passe ind i flokken, være som de andre unge på godt og ondt. Rasmus ved, at hvis han skal tage en afgangsprøve, så skal han først og fremmest modtage sin undervisning i specialklassen. I almenklassen får han tilgodeset sit behov for at være ung, med andre helt almindelige unge mennesker.

Vi har et skolefag der hedder ”socialfag”. Her lærer eleverne selvforståelse. De lærer, at autismen, ADHDén, OCDén, touretten og alle de andre diagnoser, er et vilkår i deres liv. Diagnosen er vigtig, for den giver lærerne og pædagogerne en viden og en forståelse for, hvorfor børn udvikler sig forskelligt, og ikke altid passer ind i de rammer, som folkeskolen skaber.  Diagnosen giver lærerne og pædagogerne en mulighed for, at ændre på miljøet, på krav og på forventninger, så børn med diagnoser kan trives i folkeskolen. Rasmus er først og fremmest et menneske, som alle andre unge. Han har også drømme og ønsker for fremtiden. Han er ikke sin diagnose, han har en diagnose. Han er ikke autist, han har autisme.

I socialfag så vi dokumentaren ”Mig og klassen” med Christian Fuhlendorff. Rasmus, som almindeligvis skal ud og drikke vand ca. hvert 10 minut, når vi ser tv, sad som klistret til skærmen. Efter dokumentaren talte vi om indholdet. Hvordan er det at køre med en handicapbil til skolen? Hvordan er det at gå i en specialklasse? Hvordan er det at føle sig anderledes? I klassen har jeg 9 elever med autisme, så vi kom langt omkring i samtalen.

Christian Fuhlendorff fortalte, at det vigtigste han havde opnået i livet, var sin kone og to børn, at han havde fået et helt almindeligt liv.

Unge mennesker med diagnoser kan få hjælp til uddannelsen fra veluddannede lærere og pædagoger.

Den vigtigste hjælp, er den de får, når de møder mennesker, der som dem selv, har følt, tænkt og handlet anderledes, og alligevel har opnået succes i livet.

Tak Christian, du fortalte Rasmus, at selvom han går i en specialklasse og føler sig anderledes, så kan han opnå et liv, der er helt almindeligt med kone og børn.