Børn med autisme

Børn med autisme

Blog

Psykoedukation

Vi har brug for de skæve og krøllede hjerner, der bidrager til ny viden og en udvikling, som vores almindelige hjerner ikke evner, at tænke. Vi skal dyrke og styrke forskelligheden, den gør vores samfund stærkt.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg møder Asmus i 5.klasse, han har autisme, og drives af sine drifter, mad, søvn og sex. Samtidig har han en viden om astronomi, der ligger langt over gymnasieniveau. Jeg møder Asmus forældre, de har fire børn med autisme, og de har selv diagnoser. Jeg møder Anna, hun har autisme, hun har de faglige evner til at tage folkeskolens afgangsprøve, men hun kan ikke se meningen med at gøre det, og kommer ikke i skole. Jeg møder Annas forældre, der ikke forstår, hvorfor Anna ikke kan gå i en almindelig folkeskole, når hun er meget klogere end andre børn.

Ethvert menneske har en personlighed, er en del af et socialt fællesskab, har en faglig viden og et funktionsniveau. Sådan er det også for mennesker med autisme. Autismen er forskellig. Autismen måles på et spektrum. Vi kan sige, at mennesker med autisme, er lige så forskellige, som alle andre mennesker, og der ud over har de autismen, som også er forskellig fra andre mennesker med autisme.

Elever med autisme kan godt gå i almindelige folkeskoler, når folkeskolerne laver er skoledag, og et fysisk miljø, som er tilpasset deres behov. En klasse med et veluddannet personale, struktur, rutiner, et fysisk overskueligt og genkendeligt miljø er ofte det eneste, som det kræver. I sådan en klasse, kan eleverne gå på forskellige vilkår. Nogle elever har al deres undervisning i denne klasse, andre har delvis deres undervisning her. Nogle er inkluderet i almenklasser, og andre er ikke. Nogle går i skole på fuld tid, og andre gør ikke. I sådan en klasse kommer eleverne i skole, og deltager på det niveau, som de formår.

Folkeskoleloven giver lærerne mange muligheder for at differentiere undervisningen, men når eleverne med autisme skal afslutte folkeskolen, så stilles de overfor de samme opgaver.

Det giver læreren to muligheder. At lave en undervisning, der tager udgangspunkt i barnet og giver mening, eller at lave en undervisning, der fører mod afgangsprøven, og som føles meningsløs.

Kunne vi gøre det bedre?

Vi kunne arbejde med psykoedukation. Eleverne med diagnoser giver os en viden, og et udgangspunkt, som vi bør bygge på.

I en psykoedukation deltager den unge, forældrene og de professionelle voksne omkring den unge. Vi får en fælles viden om den unge, og det netværk, som han er en del af. Vi lægger en fælles strategi, som giver mening.

Børn med autisme

Jeg er folkeskolelærer og autismerådgiver på Nr. Vedby Skole og Børnehus. Mit udgangspunkt er ydmyghed og respekt overfor mennesker, der tænker og oplever verden på en anden måde end du og jeg. Jeg ønsker at skrive den gode historie, der hvor det lykkes i skolen for børn og unge med autisme. Jeg håber at mine indlæg, ideer og løsningsforslag kan anvendes på andre skoler, således at vi fremadrettet kan skabe en skolegang for børn og unge med autisme, så også de bliver så dygtige som de kan. Mine indlæg tager altid udgangspunkt i virkelige oplevelser fra mit job som lærer.

I psykoedukationen lærer den unge, forældrene og de professionelle, hvilke styrker og udfordringer, som den unge har i sin personlighed, i sit sociale netværk, i sin faglighed, i sit funktionsniveau, og i sin autisme. En kortlægning af styrker og udfordringer giver et overblik, og en mulighed for at tilrettelægge et undervisningsforløb, som er tilpasset den enkelte elev.

Asmus kan med den rette forståelse, og tilpasning skrive videnskabelige artikler om astronomi. Anna kan tage en afgangsprøve, men ikke efter 9.kl. Hun har brug for mere tid, og når hun som 20-årig har fået sin afgangsprøve, så er hun klar til en ungdomsuddannelse.

De fleste unge vil fortsat tage den almene vej mod afgangsprøven, men de 5-10% som ikke får en ungdomsuddannelse, har brug for en ny tilgang. Her kan psykoedukation være en mulighed, som vi bør udforske og afprøve.

Powered by Labrador CMS