Uvidenhed skaber mobning

Hvorfor lærer forældre ikke deres børn, at opføre sig ordentligt? Hvorfor har nogen børn så lavt et selvværd, at de skal hævde sig ved at mobbe andre? Hvorfor har skolen en kultur, hvor mobning bliver et mønster? Jeg er sikker på at disse vinkler med rette er en del af årsagen til mobning, men jeg tror også at uvidenhed spiller en stor rolle.

De unge i toget, kollegaen på arbejdspladsen, mennesker på de sociale medier er bange for det, de ikke ved noget om. De putte deres frygt ind i nogle stereotyper og gør nar af dem.

Hvis folkeskolen har den nødvendige specialviden og erfaring, så kan mobning undgås!

Autisme er et ret komplekst handicap. De mennesker der har autisme har vanskeligheder inden for social forståelse, men hvad er det?

Social forståelse lærer vi automatisk. Alle spædbørn lærer i det nære samspil med deres mor, at aflæse ansigter og at føle tryghed. De skaber et fundament for intuitivt, at forstå andre mennesker. Den forståelse bringer vi med os videre i livet, vi bygger ovenpå, når vi møder andre mennesker og udvikler os socialt. Vi der ikke har autisme, tænker ikke over vores sociale forståelse, den er der bare. Det er derfor, at det er så svært for os, at forstå, at der findes mennesker, der ikke tænker som os.

Mennesker med autisme føler, tænker og handler helt rationelt ud fra den forståelse af verden, som de har. På os virker de akavede, asociale, uhøflige og specielle. Vi forstår dem ikke, det skaber usikkerhed og frygt.

Vi skal undgå tabuer. Børn med autisme skal kende deres handicap. Det er en del af deres selvforståelse. Forældrene har en pligt, til at tale med deres barn om autisme. Det gør barnet stærkt. I skolen har vi pligt til at informere og inddrage skolebestyrelsen, personalet, forældrene og de andre børn i den viden, som vi har. På en skole hvor der går børn med autisme, skal alle kende til diagnosen. Det er min erfaring, at når vi har en fælles viden og forståelse, så undgår vi mobning.

Jeg har undervist unge med autisme i 18 år, og mødt mange forskellige unge gennem årene. Jeg læser, lytter og prøver at forstå eksperter, der forsker og frembringer ny viden om mennesker med autisme. Jeg har med empati og ydmyghed lyttet, og prøvet at forstå hver en ung, som jeg har mødt. Denne tilgang er nødvendig, og den tager tid.

Jeg arbejder på en folkeskole hvor vi har skabt et miljø, der er tilpasset mennesker med autisme. På vores skole har vi mange forskellige hensyn og individuelle aftaler. Det skaber ikke konflikt, fordi eleverne ved, at i en mangfoldig skole, er der forskel på børn og derfor også forskel på regler og aftaler.

For 10 år siden blev amterne nedlagt og kommunerne sammenlagt. I den strukturændring har nogen kommuner nedlagt specialinstitutioner og dermed specialviden.

Det har vist sig, at være katastrofalt, når folkeskoler inkluderer børn med autisme uden at have den nødvendige viden, forståelse og erfaring. I nogle kommuner kommer børn og unge med autisme ikke i skole. Børn med autisme bliver marginaliseret og nogen ender som Silas, som et mobbeoffer.

Regeringen trak sit måltalsregulerede inklusionsprojekt tilbage. Det bifalder jeg, at sætte tal på inklusion giver ingen mening. Jeg kan frygte, at hele inklusionstanken spiller fallit, og det vil jeg være ked af.

Det kan lykkes, at inkludere børn og unge med autisme i folkeskolen, når den nødvendige specialviden, forståelse og erfaring er til stede.

Når inklusionen lykkes, så lykkes det, at skabe en skole og et samfund, hvor man ikke mobber handicappede børn.