Børn med autisme

Børn med autisme

Blog

Hvordan TEACCH ?

I 1997 udgav Theo Peeters bogen: Autisme- fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis. I samme periode rejste danske visionære ledere og lærere til North Carolina,  USA, for at lære om TEACCH* systemet. De tog systemet med hjem, tilpassede det til danske forhold, og blev autismepædagogiske fyrtårne i Danmark.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nu 25 år senere, bygger de fleste børnehave- skole- bo- og jobtilbud til mennesker med autisme på TEACCH. TEACCH er ikke en entydig størrelse, fortolkningen af TEACCH er forskellig fra institution til institution. En uklar fortolkning af TEACCH kan skabe usikkerhed og stress hos både personale og elever.

På vores skole taler vi om TEACCH en gang om året, gennemgår grundlaget og diskuterer hvordan vi anvender TEACCH. Nye kolleger er kommet til, og har brug for at vide, hvordan vi arbejder med TEACCH. I personalegruppen har vi brug for at afstemme vores tilgange og metoder, så vi møder eleverne på den samme måde. Det giver ro og reducerer stress. Det betyder, at eleverne kan lære. 

Vores udgangspunkt er, at autisme er et gennemgribende og livslangt vilkår. Derfor skal vi arbejde med løsninger, der skal ses i et livslangt perspektiv. Vi arbejder i et ligeværdigt samarbejde mellem skole, hjem og fritid. Det betyder, at vi deler viden og finder løsninger i fællesskab, som barnet kan bruge både i skolen, i hjemmet og i fritiden. 

I vores forståelse af TEACCH har vi fem dimensioner:

  • Grundlæggende viden og forståelse af autisme
  • Individuel tilgang
  • Alternativ mening
  • Dynamisk undervisning og afstemt pædagogik
  • Livslangt perspektiv

Grundlæggende viden og forståelse af autisme:

Vi kvalificeres gennem kurser, vidensdeling, vejledning, litteratur, og i mødet med mennesker, der har autisme.

Individuel tilgang:

Børn med autisme

Jeg er folkeskolelærer og autismerådgiver på Nr. Vedby Skole og Børnehus. Mit udgangspunkt er ydmyghed og respekt overfor mennesker, der tænker og oplever verden på en anden måde end du og jeg. Jeg ønsker at skrive den gode historie, der hvor det lykkes i skolen for børn og unge med autisme. Jeg håber at mine indlæg, ideer og løsningsforslag kan anvendes på andre skoler, således at vi fremadrettet kan skabe en skolegang for børn og unge med autisme, så også de bliver så dygtige som de kan. Mine indlæg tager altid udgangspunkt i virkelige oplevelser fra mit job som lærer.

Vi ser det hele menneske, ikke kun autismen. Vi ser, hvordan den enkelte elev har autisme. Vi anerkender personligheden, fagligheden, særinteresserne, sanseforstyrrelserne, de sociale færdigheder, de kommunikative evner, forestillingsevnen, IQ, de eksekutive funktioner, tillægsdiagnoserne og elevernes placering på autismespektret.

Alternativ mening:

Undervisningen skal give mening. Vi skaber overblik, og giver tydelige mål. Vi producerer redskaber og giver strategier til forståelse, og til at løse opgaver. Vi strukturerer dagen, timen, opgaven, pausen, frikvarteret og de sociale arrangementer.

Dynamisk undervisning og afstemt pædagogik:

Vi er kreative og i konstant bevægelse i arbejdet med at finde nye løsninger, når eleven går i stå, går baglæns eller springer et udviklingstrin over. Vi afstemmer krav og forventninger. Vi går efter succeser. Vi afstemmer følelser, tanker og handlinger. Vi overholder aftaler, siger det vi gør, og gør det vi siger.

Livslangt perspektiv:

Vi lærer eleven færdigheder, der giver selvstændighed og selvværd. Vi lærer eleven selvforståelse. Vi lærer eleven social forståelse, og giver strategier til at være et socialt menneske, der indgår i fællesskaber.

TEACCH i skolen er et system, der gennem et visuelt struktureret miljø, giver eleven et overblik over dagen, skoletiden, den enkelte undervisningstime og den enkelte opgave. Miljøet er indrettet, så pladserne angiver, hvad skolen forventer, af eleven. En fast plads ved fællesbordet angiver, at her arbejder eleven sammen med andre. En fast plads ved arbejdsbordet angiver, at her arbejder eleven alene og en plads ved pausebordet angiver, at her holder eleven pause. Undervisningen er struktureret ud fra de 10 Hér, så eleven altid har det fulde overblik over, hvad læreren forventer. Struktur giver overblik og ro.

Skolen er et fællesskab og eleverne lærer, at være en del af fællesskabet. At have en ven, eller at være noget for et, eller flere mennesker, er værdifuldt i sig selv. At være en del af et fællesskab giver livet mening. Vi arbejder med fælles undervisning og har fælles oplevelser. En fælles struktur er nødvendig, så eleverne gennem undervisningsdifferentiering kan deltage i fælles undervisning på hver deres niveau.

Alle mennesker er forskellige, derfor er elevernes pladser og skemaer også forskellige. Jo bedre vi kender eleven, jo bedre kan vi planlægge skoledagen, miljøet og undervisningen til den enkelte elev. Ved arbejdsbordet arbejder eleven i dybden med faglige opgaver. Her har eleven typisk tre opgaver indenfor fagene dansk, matematik og engelsk. Har eleven et favorit fag eller særlige interesser, så er opgaverne også indenfor dette. Her kan eleven godt arbejde i 2.klasse matematik, 7.klasse dansk og 9.klasse tysk.

På pausepladsen holder eleven pause, og her bestemmer de fleste elever selv, hvad der skal ske. Nogle elever spiller computer med hinanden, og andre går ud og spiller bold.

Et undervisningsmodul på 90 minutter, er typisk opdelt med10 minutters pause, 35 minutters undervisning, 25 minutters arbejdsopgaver og 20 minutters pause.

TEACCH ændrede pædagogikken overfor mennesker med autisme i Danmark. Husk at give jeres TEACCH et servicetjek, så er I sikre på, at systemet er genkendeligt for både elever og personale. Strukturen skal være tydelig for alle, og passe til jeres institution. Det giver ro, reducerer stress og er grundlaget for læring.

TEACCH = Treatment and education of autistic and other communication handicapped children.

Powered by Labrador CMS