Verdensmål og autisme

Verdens bedste nyheder er fantastiske, de giver os håb om en bedre fremtid. De viser os, at selv en lille forskel gør nytte. Verdensmålene gør mennesker handlingsorienterede og positive, derfor er det vigtigt, at udbrede kendskabet til dem.

Det hele startede i foråret 2018, hvor vores arbejde med FN, som organisation, førte os til de 17 bæredygtige verdensmål. Vi testede vores viden i den quiz, som er lavet til formålet. Svarene til quizzen gav os den idé, at lave 17 plancher, der fortæller vores skole, om de 17 verdensmål -men også at fortælle, at verden går i den rigtige retning. At give håb.

Vi lavede en udstilling med plancher, hvor FN´s 17 verdensmål stod øverst, sammen med det symbol, som kendetegner målene. Under målene skrev vi hvordan udviklingen er gået indtil nu. På hver planche afslutter vi med spørgsmålet, 2030? Her skal beskueren tænke, hvordan vil det mon gå i 2030…

Udstillingen er for alle på skolen og hænger i denne uge, uge 37, hvor vi har særlig fokus på verdensmålene. Eleverne kan enkelt- eller klassevis se udstillingen, og tale om de 17 verdensmål. De kan efterfølgende teste deres viden med en Kahoot, som vi også har lavet.

Min klasse består af 7 drenge med autisme. De er i alderen 13-16 år, og går i en særlig klasse for unge med autisme, på en helt almindelig folkeskole. Vi følger som alle andre folkeskoleloven og de mål, som den stiller. Eleverne er, som alle andre unge meget forskellige personligheder, samtidig med, at de har autisme på 7 forskellige måder. Derfor kræver det en særlig og tidskrævende forberedelse, at lave en undervisning, som træner eleverne i, at arbejde sammen som gruppe i et fælles projekt. Mange individuelle hensyn må tages og undervisningen skal differentieret, så alle kan være med.

Netop derfor er stoltheden ekstra stor, når vi kan præsentere et fælles projekt overfor hele skolen.

Nye situationer er altid usikre, når vi ikke har prøvet det før, så ved vi ikke hvilke forventningerne der er. Menneskers første følelse i en usikker situation er frygt. Sådan skal det være, vi skal jo kunne overleve, hvis vi møder en bjørn! Frygt skaber handlinger som frys, flygt eller kæmp. Derfor ser vi mange børn med autisme, der ikke vil være med, når vi finder på noget nyt. Nogle reagerer voldsomt med bandeord og aggression, og nogle vil ikke i skole. Det er en hel naturlig reaktion. Vores opgave som lærere og pædagoger er, at forberede eleverne med autisme på den nye situation gennem skemaer, piktogrammer, vejledninger, guidelines, sociale historier og mange andre autismepædagogiske redskaber. Når forarbejdet er gjort og eleverne har et overblik, så føler sig sikre og trygge. 

At skabe et projekt, hvor proces og præsentation går op i en højere enhed, kan også lade sig gøre for børn med autisme, når skolerne har de rette betingelser.

I 2018 gik 65% af alle børn med autisme i skole i Danmark*

2030?                 -Vi håber at svaret er 100%  

* Ifølge Landsforeningen Autismes pressemeddelelse den 03.03.2018.