Skolen er mere end fag

Nogen resultater af undervisningen, viser sig først langt senere i livet.

Anton har indtil 6. Klasse gået i en almindelig folkeskole. Igennem hele sit liv har han følt sig anderledes, dog uden at kunne sætte ord på, hvordan. Mobning, nederlag og mødet med en uforståelig skoleverden, betød at Anton til sidst, ikke kunne gå i skole. Efter et halvt år med skolevægring, og en udredning for autisme og ADHD, startede han i 7.klasse hos os. 

Vi anerkender, at Anton ser verden på en anden måde end neurotypiske elever gør, og derfor tilpasser vi vores skoledag til ham.

I vores klasse går der otte elever med forskellige autismediagnoser. Deres skoledag er forudsigelig. Alle elever er forskellige, og derfor er deres skemaer også forskellige. Skemaerne er differentierede i forhold til alder, fagligt og socialt niveau, særlige interesser og personlige forhold. Hver elev har et skema, der netop udfordrer dem i nærmeste zone for udvikling. Et skema som er overskueligt, og giver mening.

Når alle de individuelle hensyn er taget, så lærer vores elever, at skolen såvel som arbejdet, er inddelt i tre dele: 

• Fællesskabet
• Det individuelle arbejde
• Pausen 

Fællesskabet

Eleverne lærer, at være en del af et fællesskab. De lærer, at være sammen med andre, på trods af de forskelligheder, som de hver især har.

Vi holder samling, og vi spiser madpakker sammen. Vi lærer, at tale uformelt med hinanden. Her er flere samtaler i gang samtidig, og emnerne er vidt forskellige. 

Vi underviser i fag, hvor de faglige niveauer er meget forskellige f.eks. i matematik. Her har hver elev deres egne opgaver, men de sidder ved fællesbordet, sammen med de andre elever i klassen. Her lærer de, at vente på tur, bede om hjælp og de lærer, at holde fast i en opgave, som er for svært til, de kan løse den på egen hånd. 

Vi underviser i fag, hvor mundtligheden er i fokus f.eks. historie. Her er oplægget fælles og vi lærer, at have en fælles opmærksomhed. Her træner vi den formelle samtale. At lytte, tænke og tale i samspil med andre, om et emne, der ikke har alles interesse. 

Vi underviser i ekspresive fag f.eks. i idræt, hvor eleverne lærer, at samarbejde ud fra nogle fælles regler.

Det individuelle arbejde

Eleverne lærer, at arbejde selvstændigt. Her er opgaverne tilpasset til den enkelte elev, således at han/hun selvstændigt kan læse, forstå og løse opgaverne. Opgaverne skal hele tiden tilpasses, således at eleverne oplever en udvikling og en succes, i det,  at kunne selv. 

Pausen

Eleverne lærer at holde pause. Vi neurotypiske mennesker holder helt automatisk pauser, gennem vores arbejdsdag. Nogle pauser er fastlagte, hvor vi et øjeblik sidder sammen med en kollega og drikker en kop kaffe. Andre pauser er mindre og ubevidste, vi falder ud af vores koncentration, og hviler hjernen et øjeblik. 

Vores elever med autisme, har ikke den automatiske selvregulering. De er usikre på, hvornår de skal være fokuserede, og hvornår hjernen kan hvile. Deres hjerner er hele tiden på arbejde, og de bruger en masse energi. De skal lære, at holde pause, og lade hjernen op.

Vi pakker ikke Anton ind i vat, vi forbereder ham til et arbejdsliv, hvor han både er en teamspiller, og en individualist. Vigtigst af alt, så lærer vi ham, at tilpasse sit energi niveau, så han kan klare, at være på en arbejdsplads, uden at brænde ud.