Alt for mange børn med ADHD får en dårlig skolegang

Børn i folkeskolen der ikke kan sidde stille, række hånden op, vente på tur og holde fokus på opgaven, forstyrrer undervisningen i sådan en grad, at det hæmmer de øvrige elevers indlæring. Derfor har Børne- og socialminister Mai Mercado (K) lagt op til en debat om opdragelse.

Når børn ikke kan følge undervisningen, taber fokus og mister opmærksomheden, så kan der være flere årsager. Asger har ADHD og undervises i naturfag.

“Klimaforandringerne skyldes at ozonlaget bla bla…”Asger mærker et ryk i bukselommen, en notifikation. Han lemper forsigtigt telefonen ud af lommen, tjekker, to snaps, efter få sekunder sidder han og kigger på en youtube video. “Og så arbejder i videre i grupperne” Asger har ikke hørt lærerens anvisninger. Skal han spørge, og virke dum? Nej, ikke igen. Læreren bliver irriteret, og måske skælder han ud. Asger tager chancen, han lader som ingenting, og spiller doven.

Børn med ADHD har store vanskeligheder med netop koncentration og opmærksomhed. De er impulsstyrede og ofte hyperaktive. De hyperaktive børn ser vi først, men det er svært at se de børn, der ligger i gråzonen. Er det et almindeligt uopmærksomt og aktivt barn, der skal opdrages? Eller er det et barn med opmærksomheds problematikker, der skal udredes?

Kathrine Bang Madsen fra Institut for Folkesundhed har i sin P.hd-afhandling vist, at der er en stor skævhed i antallet af børn,  der får diagnosen ADHD i Danmark (Politiken 23.10.2017). I Vestjylland er der færrest børn og i Nordvestsjælland er der flest. Børn med ADHD har altså en ulige tilgang til psykiatrien, og dermed udredningen. Børn der ikke er udredt dømmes ofte, som uopdragne.

Mange børn med ADHD får først diagnosen i 12- årsalderen. Her skærpes kravene i folkeskolen til fokus, opmærksomhed, planlægning og ansvar for egen læring. Når disse børn går ud af folkeskolen, har de ofte haft en forfærdelig skolegang, med utallige nederlag og skæld ud. De forstår ikke hvad de skal gøre, for at være som andre børn. Det kræver et stort selvværd, at komme igennem sådan en skolegang. Mange børn oplever sig selv, som en fiasko. Resultatet er desværre, at mange unge med ADHD, opgiver at tage en ungdomsuddannelse. Kun 19% af de unge med ADHD, starter på en ungdomsuddannelse i Danmark ifølge ADHD foreningen.

Det kræver et klart syn, at se forskellen på et barn der kan, men ikke vil, og et barn der vil, men ikke kan. Indtil nu har vi dømt mange børn med ADHD, som børn der kan, men ikke vil. Det er forkert. De vil gerne, med kan ikke. Børn med ADHD er ikke uopdragne.

Jeg byder debatten om opdragelse velkommen. Debatten kan åbne vores øjne, så vi kan se de børn, der gerne vil, men ikke kan. De skal ikke skældes ud. De skal ikke have at vide, at de bare kan tage sig sammen. De skal forstås. Når vi forstår hvorfor disse børn handler, som de gør, så kan vi hjælpe dem.

Lad os ikke dømme børn, som uopdragne uden at vi ved, hvad vi dømmer ud fra.

(Mit indlæg har været bragt i Politiken den 08.01.2018.)