Det er skolens ansvar

En lettelse melder sig, nu er der en forklaring. En sorg melder sig. Hvorfor skulle det lige ramme os? En fornemmelse af, at livet fremover bliver mere udfordrende, end hvis Anna ikke havde autisme, viser sig, at være falsk.

Anna føler sig som en del af klassefællesskabet. Hun ved, at kammeraterne også forstår verden på en særlig måde. Hun ser ind i et fællesskab, som hun kender til. Hun ved hvad hun skal gøre. Dagen er velstruktureret, hun ved hele tiden hvad hun skal, med hvem, hvornår, hvor længe osv. Er hun i tvivl, så tjekker hun sit skoleskema ved en af hendes faste pladser i klassen. Strukturen giver hende et overblik, og en forudsigelighed, der betyder, at hun kan bruge sin energi til at lære, hvordan vandetskredsløb indgår i en opgave om biodiversitet.

Læs også: Det er Annas skyld

Hun er tryg og snakker meget, mest i spisepausen, hvor hun holder af, at læreren spiser med og snakker om livet og de udfordringer, det kan have.

I skolen er hun er sig selv, hun fortæller gerne, at hun har autisme og er nysgerrig på, at finde ud af, hvordan hun kommer videre i livet, som autist. Hun får ros og anerkendelse, når hun er sig selv, og tør stå ved den hun er.

Anna kan godt lide at lave noget sammen med andre. Hun er, som andre unge, ofte forvirret, fordi hun er teenager, og prøver at finde sin identitet, men hun er tryg og deler sine tanker og følelser med andre.

Opgaverne i skolen ændrer karakter og det er svært, at se helheder og sammenhænge. Hun lærer at mestre to læseteknikker, skimning og nærlæsning, det giver mening. Hun lærer at gange på en måde, og lærer, at anvende den metode til alle de opgaver, som kræver gangefærdigheder, det er til, at forstå. I opgaven om biodiversitet har læreren udvalgt to hjemmesider, som er relevante. Anna må gerne finde andre oplysninger og hjemmesider, men det er ikke et krav.

Læreren ved, at hun er nysgerrig på historiske perioder, og planlægger ofte opgaver, hvor hendes interesse kan indgå.

Hun lærer hvordan hun præsenterer sin opgave, og hun bruger den samme metode flere gange, så hun bliver bedre og bedre til at anvende den.

Meget kan diskuteres og det er svært for Anna, når der ikke findes en løsning. Heldigvis, så er de kun otte elever i klassen, så hun har overskud til at høre de andre elevers perspektiv uden, at hun mister koncentrationen.

Skoledagen en tydelig blanding af otte forskellige elever, to forskellige lærere, en pædagog og to buschauffører.

Hun holder sig sjældent inde i klassen. Hun har en god ven i parallelklassen, som hun besøger.

Autismepædagogen er dygtig. Hun har netop været på et kursus i neuropædagogik og psykologi og lært, hvordan Annas hjerne tænker. Nu ved hun, hvordan Hun kan støtte Anna i sin udvikling i respekt for den person, som Anna er.

Anna går nu i 9.kl.og er sjældent fraværende. Om fire måneder er der eksamen. Anna vil gerne tage den eksamen og vise, at hun kan det samme, som alle andre unge.

Afgangsprøven består af 9 fag fordelt over tre år. Ingen udtræks-fag, men god tid til fordybelse. Ingen overraskelser, det giver ro. Hun har allerede afsluttet tre fag i 8.klasse og dem klarede hun flot.

Anna glæder sig til næste år, hvor hun skal afslutte kulturfagsprøven. Hun har valgt, at have fokus på historiefaget. Hun tænker og taler helst på engelsk, og derfor skal opgaven skrives på engelsk.

Anna får sin afgangsprøve næste år.

Det er skolens skyld.

Anna og hendes forældre har ikke valgt, at Anna skulle få en autismediagnose.

2-3% af befolkningen har autisme. Autismen er en gennemgribende og livslang tilstand. Anna sanser, føler, tænker og handler på en anden måde end andre elever.

Det er skolens ansvar, at tilpasse sig til Anna.