Børn med autisme

Blog

Velkommen i fællesskabet - i skolen

Jeg tror faktisk, at Anna glæder sig til at komme i skole, fortæller Annas mor begejstret. Det har hun aldrig gjort før!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Anna har autisme, og hun har ikke gået i skole de sidste to år. Hendes skolegang var på en almindelig folkeskole, hvor personalet manglende viden om autisme, og tid til at lære om det. Den manglende forståelse, havde skabt gentagne misforståelser, og forkerte tiltag over for Anna. Mange år med krav, som hun ikke kunne honorere, havde givet hende stress og angst. Hun oplevede at huden kløede, maven gjorde ondt, hun kunne ikke sove om natten, og spiste kun lidt mad. Da Anna nåede 5. klasse ville hun ikke i skole mere.

Anna skal gå i vores klasse. Klassen består af 8 elever med autisme fra 7.-9.klasse. Da klassen består af tre årgange, så oplever vi hvert år, at nogle elever går ud af 9.kl. og andre kommer ind i 7.kl. Hvert skoleår består af en ny gruppe elever. Vi arbejder ud fra succeskriteriet, alle elever skal opleve, at det er en succes, at gå i skole. Derfor starter alle eleverne ikke samtidig. 

I år har vi tre elever der går i 8. og 9.kl. og 5 elever, der starter i 7.klasse. For at give alle de nye elever en god skolestart, så starter de en ad gangen. Den første elev startede i juni, og sidste elev starter midt i september. 

Jeg er lærer i klassen, og sammen med mine to kolleger, så er den løbende skolestart afgørende for, om vi opnår succes. Vi kan planlægge, gennemføre, evaluere og rette skoledagen til, så eleven trives inden en ny elev starter.

Det er vigtigt for succesen, at vi lytter til forældrene og barnet. De er eksperter på deres liv, og deres barn. Vi er eksperter på skoledagen. Skoledagen bygges op omkring det, som eleven er god til. Vi tager særlige hensyn og tilpasser dagen, og timen til det enkelte barn, så det er rart, at komme i skole. 

De tre elever i 8- og 9. klasse, er kulturbærerne. De kender lokalerne, lærerne, pædagogerne, reglerne, rutinerne og strukturen. De er med til at hjælpe de nye elever ind i et fællesskab, hvor alle bliver set, og bidrager med noget. De 3 elever vokser med opgaven, fordi de husker, da de selv var nye, og fordi de grundlæggende holder af, at hjælpe andre.

Skolen er et fællesskab. Meningen med at komme i skolen er, at møde andre mennesker. Se forskellighederne, tage hensyn, vise respekt og dermed lære, at være en del af et fællesskab. Derfor har vi socialfag, øvelser i fælles opmærksomhed, fællesundervisning, fælleslege, fællesspisning og en helt masse andet fælles. Vi oplever, at vores arbejde med at styrke fællesskabet, betyder at eleverne danner venskaber, ses i fritiden og får skoleglæde. 

Det er vigtigt, at vi skaber en folkeskole der dyrker fællesskabet, fordi samfundet er et fællesskab. Vores roller i samfundet er forskellige, men vi skal alle bidrage, og føle den tilfredsstillelse, det er, ikke at være alene.

Børn med autisme

Jeg er folkeskolelærer og autismerådgiver på Nr. Vedby Skole og Børnehus. Mit udgangspunkt er ydmyghed og respekt overfor mennesker, der tænker og oplever verden på en anden måde end du og jeg. Jeg ønsker at skrive den gode historie, der hvor det lykkes i skolen for børn og unge med autisme. Jeg håber at mine indlæg, ideer og løsningsforslag kan anvendes på andre skoler, således at vi fremadrettet kan skabe en skolegang for børn og unge med autisme, så også de bliver så dygtige som de kan. Mine indlæg tager altid udgangspunkt i virkelige oplevelser fra mit job som lærer.

Er det egentlig ikke inklusion?