Velkommen i fællesskabet - i skolen

Anna har autisme, og hun har ikke gået i skole de sidste to år. Hendes skolegang var på en almindelig folkeskole, hvor personalet manglende viden om autisme, og tid til at lære om det. Den manglende forståelse, havde skabt gentagne misforståelser, og forkerte tiltag over for Anna. Mange år med krav, som hun ikke kunne honorere, havde givet hende stress og angst. Hun oplevede at huden kløede, maven gjorde ondt, hun kunne ikke sove om natten, og spiste kun lidt mad. Da Anna nåede 5. klasse ville hun ikke i skole mere.

Anna skal gå i vores klasse. Klassen består af 8 elever med autisme fra 7.-9.klasse. Da klassen består af tre årgange, så oplever vi hvert år, at nogle elever går ud af 9.kl. og andre kommer ind i 7.kl. Hvert skoleår består af en ny gruppe elever. Vi arbejder ud fra succeskriteriet, alle elever skal opleve, at det er en succes, at gå i skole. Derfor starter alle eleverne ikke samtidig. 

I år har vi tre elever der går i 8. og 9.kl. og 5 elever, der starter i 7.klasse. For at give alle de nye elever en god skolestart, så starter de en ad gangen. Den første elev startede i juni, og sidste elev starter midt i september. 

Jeg er lærer i klassen, og sammen med mine to kolleger, så er den løbende skolestart afgørende for, om vi opnår succes. Vi kan planlægge, gennemføre, evaluere og rette skoledagen til, så eleven trives inden en ny elev starter.

Det er vigtigt for succesen, at vi lytter til forældrene og barnet. De er eksperter på deres liv, og deres barn. Vi er eksperter på skoledagen. Skoledagen bygges op omkring det, som eleven er god til. Vi tager særlige hensyn og tilpasser dagen, og timen til det enkelte barn, så det er rart, at komme i skole. 

De tre elever i 8- og 9. klasse, er kulturbærerne. De kender lokalerne, lærerne, pædagogerne, reglerne, rutinerne og strukturen. De er med til at hjælpe de nye elever ind i et fællesskab, hvor alle bliver set, og bidrager med noget. De 3 elever vokser med opgaven, fordi de husker, da de selv var nye, og fordi de grundlæggende holder af, at hjælpe andre.

Skolen er et fællesskab. Meningen med at komme i skolen er, at møde andre mennesker. Se forskellighederne, tage hensyn, vise respekt og dermed lære, at være en del af et fællesskab. Derfor har vi socialfag, øvelser i fælles opmærksomhed, fællesundervisning, fælleslege, fællesspisning og en helt masse andet fælles. Vi oplever, at vores arbejde med at styrke fællesskabet, betyder at eleverne danner venskaber, ses i fritiden og får skoleglæde. 

Det er vigtigt, at vi skaber en folkeskole der dyrker fællesskabet, fordi samfundet er et fællesskab. Vores roller i samfundet er forskellige, men vi skal alle bidrage, og føle den tilfredsstillelse, det er, ikke at være alene.

Er det egentlig ikke inklusion?