Min sidste kommentar

Dette er min sidste kommentar. Den kommentar, som jeg skrev til Tidsskriftet Specialpædagogiks sidste udgivelse i år.

     Jeg lukker min mailboks og fratræder som ansvarshavende redaktør, for nu skal der skal nye kræfter til for at bære vores tidsskrift videre. Tak fordi I læste med, og tak fordi I skrev. Jeg håber, at I vil blive ved med det.     Det har været 20 fantastiske år med tidsskriftet, de sidste 9 som ansvarshavende redaktør. Redaktionen har altid været et levende og inspirerende sted at være med skiftende redaktionsmedlemmer, som alle har bidraget til at lade det specialpædagogiske budskab folde sig ud i hundredvis af spændende artikler både praktisk og teoretisk funderede.

     Jeg har medvirket til tidsskriftets overgang til digitale udgivelser og et samarbejde med Folkeskolen.dk om blogvirksomhed inden for det faglige netværk specialpædagogik.dk. Jeg måtte også for nogle år siden, sammen med redaktionen erfare, at hvis vi fortsat ville understøtte de teoretisk funderede faglige budskaber inden for vores felt, så måtte vi kunne tilbyde fagfællebedømmelser af artikler ud over de faglige bedømmelser, vi selv kunne fortage i redaktionen. Det har været et virkelig spændende og lærerigt arbejde.

     Hvis I kan forestille jer et net med mange forskellige knuder og se Tidsskriftet Specialpædagogik placeret blandt andre knuder, og forbundet med dem, så kan I se:

Jer selv. Redaktionen. De to foreninger som er med til at udgive os: Danmarks Lærerforening og Danmarks Specialpædagogiske Forening (DSF), herunder også Samrådet, som er et paraply-forum for de specialpædagogiske foreninger Læsekonsulenterne m.fl. Vores forfattere; en gruppe som er praksisforbundet til specialpædagogikken og en gruppe som er forskningsorientere og forbundet til professionsskoler og universiteter. Andre tidsskifter som vi er i "familie med" Unge Pædagoger, Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift m.fl. Folkeskolens medier Specialpædagogik.dk. Og sikkert også nogle flere, som I kan komme på. Under dette net ligger der lag på lag af historiske forskellige specialpædagogiske perioder. Engang fandtes der asyler og ånssvageforsorg, engang fandtes der hjælpeklasser, engang var der noget der hed 20.1 og 20.2 undervisning, engang hed det DAMP, nu hedder det ADHD, engang var der en fagforening for voksenspecialundervisere S81, som var med til at udgive vores tidsskrift. Før vi kom til i 1981, var der noget, hed SÅ-pædagogen. Engang var der et projekt som hed KVIS (Kvalitet i specialundervisningen). Det var før kommunesammenlægningen og amtsskolernes overgang til kommunerne i 2007. Engang var der ikke noget som hed inklusion, men i Salamancaerklæringens danske slipstrøm talte vi om rummelighed. Nu er 9 timers støttebehov = specialundervisning, og inklusion en del af lovgivningen. I 40 år har vores tidsskrift fundet essens i de forskellige historiske perioder med forskellige lovgivninger omkring undervisning af børn og unge med særlige behov. Vores nuværende navn er et eksempel på essensen, for vi hedder Tidsskriftet Specialpædagogik, tidsskrift for specialpædagogik og inklusion.

     Spørgsmålet er om vores udgivere fortsat vil udgive os, og om I som læsere fortsat vil læse os. Vores forfattere vil forsat gerne skrive til os for min mailboks bugner stadig med henvendelser. Du, som læser med lige nu er enten studerende, voksenspecialunderviser, ansat ved et PPR- kontor el.lign. ansat på en specialskole eller du abonnerer enten selvstændigt eller via DSF på tidsskriftet. Gad vide hvad du har behov for i forhold til faglig formidling på dit felt?

     Jeg er ikke tidsskiftet, men nogen har nok tænkt lidt sådan, for jeg har i alle årene brændt for tidsskriftet. Det blev med sorg i sindet, at jeg for sidste gang deltog i DSF’s årskursus i Vejle først i november, hvor foreningen fejrede sit 100 års jubilæum uden taler og sange, med øl i den blå time og et kærligt oplæg mest om gamle dage. Jeg bliver fortid, men det gør tidsskiftets budskaber ikke, de vil fortsat leve, og jeg vil kraftigt opfordre begge vores udgivere til at tage vare på først og fremmest de medlemmer og kommende medlemmer, som er målgruppe for tidsskiftets budskaber men også til at medvirke til en understøttelse det specialpædagogiske faglige praktiske og teoretiske miljø, uden hvilket hverken special- eller inklusionspædagogik kan udvikle sig. Hvorfor? Fordi, der er nogle børn, unge og voksne med særlige behov, som er dybt afhængige af at møde kompetente fagpersoner i deres læringsmiljøer. Vi er et særligt medie forbundet til, og samtidig løsrevet fra det hurtige digitale flow. Jeg synes, at dette medvirker det til fordybelse og refleksion, og det er jeg stolt af. Jeg overgiver med glæde dette fundament til nye kræfter.

     Hver eneste at vores forfattere bringer sit faglige hjerteblod til os, og det har været en stor ære for mig at modtage og arbejde med alle de artikler, som er vokset ud af det special- og inklusionspædagogiske arbejde i daginstitutioner, på skoler, i voksenspecialundervisningen og i forskningsmiljøerne og sendt til mailadressen mefr@dlf.org.

     Nu lukker jeg min mail og videresender alle artikler og henvendelser til vores fantastiske redaktion: Ditte Dalum Kristoffersen pH.d., som på en fornøjelig måde kritisk og kompetent har været hovedansvarlig for vores fagfællebedømmelser, Anette Lind cand. pæd. som lige så kritisk og kompetent bidrager produktivt til tidsskiftet, og i det daglige er underviser. Anette er også vores designer og udarbejder vores forsider. Sannie Brostøm Jacobsen Co-teacher, som med ildhu byder ind med erfaringer fra Folkeskolens inklusionspraksis bl.a. via co-teaching. Sannie skriver vores referater og er vores korrekturlæser. Et hel særlig hilsen skal psykolog og mange årligt redaktionsmedlem Ulla Clausen have. Ulla har været med næsten fra begyndelsen og med sin psykologfaglige baggrund, tekstlige begavelse og overblik har hun til hvert eneste redaktionsmøde bragt vores indkomne artikler i perspektiv, trukket i “de røde tråde” og påpeget, når de ikke fandtes. Ulla har også haft ansvaret for vores anmeldelser. Ulla forlader redaktionen sammen med mig tusind tak til dig Ulla og alle gode ønsker fremover.

Det bliver Anette Lind, som overtager posten som ansvarshavende redaktør for tidsskriftet, held og lykke til dig Anette.

Og til dig kære tidsskrift: Rigtig god vind. Bestyrelsen har budgetteret med at udgive dig i 4 PDF-filer med tilhørende 3 papirudgaver i 2022.

Kærlig hilsen fra Mette