Hvad koster inklusion?

Videnskabens evidens, voksne mennesker med autisme, der fortæller om deres ofte skrækkelige skolegang og utallige møder med børn og unge, som har fået en autismediagnose, danner grundlag for skolegangen i autismeafdelingen på Nr. Vedby Skole og Børnehus. 

Det er den humanistiske tilgang, TEACCH, hvor vi indretter lokaler, undervisning og opgaver efter et overskueligt og genkendeligt system, der møder eleverne.

Vi får flest nye elever i 7.-8. klasse efter 1-2 års ufrivilligt skolefravær. Disse elever har efter mange år, ofte hele deres liv, levet med en psykisk overbelastning. De har forsøgt at leve op til de forventninger, som både familie, skole og samfund har stillet til dem. Eleverne har har maskeret sig og kopieret den adfærd, som de har set, at neurotypiske mennesker har. 

Typisk når de nærmer sig puberteten og reflekterer over deres eget liv, så krakelerer masken. De vil som alle andre mennesker respekteres for dem de er. Et maskeret liv fører ofte til stress, angst, depression og dermed ufrivilligt skolefravær. 

Når vi får visiteret en ny elev til skolen, så lytter vi til eleven. Hvilke ønsker har han/hun til sin skolegang? Nogle elever ønsker, at modtage undervisning med neurotypiske kammerater og andre ønsker at gå i klasse med kammerater, der har en autisme diagnose. 

Elever med samme diagnose spejler sig ofte i hinanden. Endelig møder de en kammerat, som tænker og oplever verden som de. Vi har en del elever, der for første gang i deres liv får en ven. Andre elever ønsker ikke, at skille sig ud. De ser sig selv som en del af de neurotypiske elever og får venskaber her. Det er ikke et enten eller, det er et både og. 

Vi skal tilpasse skoledagen til eleverne, så de er trygge og trives i skolen. Kun på det grundlag er faglig udvikling mulig.

Rammerne giver eleverne overskueligheden tilbage. De kan se hvad de skal, hvor, hvornår, hvordan og med hvem. Det giver tryghed og kontrol over skoledagen. Over tid, og det kan vare længe, forsvinder belastningsreaktionen stress, angst og depression.

Det er ikke let, men det er muligt. 

På vores skole går der 2/3 neurotypiske elever og 1/3 elever med autisme. Det er en helt almindelig forkeskole, som er underlagt folkeskoleloven. 

Vi synes, at vi er godt på vej til at skabe ægte inklusion. Det at elever med og uden autisme kan gå på den samme skole og modtage den samme undervisning i forskellige rammer, er vel en succes? 

Nu skal kommunen sparre og vores skole er for dyr. Derfor skal vores neurotypiske elever flyttes til naboskolen og vores skole skal laves om til en stor specialskole. 

Ved at lave en specialskole, så stigmatiserer vi vores elever med autisme. 

Ved at flytte de neurotypiske elever, så lærer vi dem, at mennesker med diagnoser er så specielle, at de skal ekskluderes.

Inklusion koster penge på den korte bane. 

På den lange bane, så lærer vi hinanden at kende i skolen, i fritiden og på arbejdspladsen. Vi lærer, at være sammen trods forskellene og respekterer, at rammerne for vores liv er forskellige.

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om de vælger den dyre løsning. 

Det er ikke let, men det er muligt.