Blog

Den rummelige folkeskole - Del 1

Man vil fra politisk side gerne definere den danske folkeskole som rummelig og inkluderende, hvor der er plads til alle. Det er en smuk og ideologisk tanke, men er det i virkeligheden et for stort brød at slå op med de ressourcer og den økonomiske ramme, som der pt. er sat for den danske folkeskole? Dette blogindlæg er del 1, hvor jeg vil forholde mig nysgerrig, undrende, spørgende og kritisk over for den såkaldte rummelige og inkluderende folkeskole.

Publiceret Senest opdateret

Det lyder så flot, når vi taler om den rummelige og inkluderende folkeskole, hvor der er plads til alle, men taber vi i virkeligheden nogle elever i vores iver for at leve op til det?

Det har en stor værdi, at den danske folkeskole er mangfoldig, at der er plads til forskellighed, og at der er en forståelse for og af hinanden. Når det lykkes, så skabes der et rigtig godt og stærkt fællesskab blandt eleverne. Sådan et fællesskab kan skabes både fagligt og socialt, og det er en forudsætning og grogrund for, at vores elever trives og udvikler sig i skolen.

Vi har elever, der har svært ved at indgå i fællesskaberne i klasserne, og de mistrives derfor ofte i folkeskolen. De kan have det svært socialt, have svært ved at koncentrere sig i undervisningen, have faglige udfordringer, have dårligt selvværd, og de kan derfor få skabt en uro omkring sig, da de har brug for en hjælp og støtte, som læreren ikke kan tilgodese samtidig med, at resten af klassen skal undervises.

Vi har i dag meget fokus på den enkelte elev. Det er den enkelte elev, der har udfordringen, det er den enkelte elev, som vi prøver at "fikse", men er det i virkeligheden ikke en udfordring, som vi skal løse i fællesskab? Det er jo også det, som inklusion går ud på. Vi skal ikke "fixe" den enkelte elev, men vi skal arbejde med det inkluderende fællesskab i klasserne, så alle elever aktivt kan deltage og udvikle sig fagligt og socialt.

Jeanette Kjærgaard Christiansen

Mit navn er Jeanette Kjærgaard Christiansen. Jeg er 47 år, har tre børn, er gift med Bo, og vi bor i Høng. Jeg arbejder som inklusionspædagog på Høng Skole, hvor jeg primært har mine timer i overbygningen. Mit arbejde går ud på at støtte eleverne i deres faglige, sociale, emotionelle udvikling. Min drivkraft er helt klart kontakten med de unge. Jeg føler mig privilegeret over, at jeg får lov til at følge dem i deres ups and downs, og at jeg har mulighed for at støtte, hjælpe og give dem redskaber til at komme videre i livet. Jeg har det bedste job i verden!

Alle børn har brug for at være en del af et fællesskab - et team. Alle børn har brug for at blive set, hørt og anerkendt. De skal opleve og mærke, at de har værdi for fællesskabet, da det er en forudsætning for, at de udvikler sig, og at de trives. Vi er meget sociale væsner, som er afhængige af at få vores sociale "hjul" smurt, og derfor er det vigtigt, at alle børn føler sig betydningsfulde i fællesskabet. Hvis vi ikke er en del af et fællesskab, så drejer "hjulet" ikke rundt, og så trives vi ikke. I vores iver for at inkludere alle, så "glemmer" vi nogle gange mellemgruppen og de stille elever, der kommer undervisningsparate i skole. De ønsker blot at lære, men der er ikke tid til at tilgodese dem. Vi skal have fokus på, hvordan vi får "tandhjulene" til at passe bedre sammen, vi skal have struktureret en hverdag, hvor der er tid til at se og tale med eleverne, så vi får alle med. Hvis vi ikke prioriterer tiden til det, vil der blive ved med at være problemer i "maskinrummet".

Kære politikere.
Hvis I ønsker det inkluderende fællesskab i vores mangfoldige folkeskole, så kræver det flere varme hænder og voksne på gulvet. Det kræver, at der bliver prioriteret anderledes inden for rammen, at ressourcerne bliver brugt fornuftigt, at folkeskolerne ikke bliver topstyret, og sidst men ikke mindst at der ikke udelukkende træffes beslutninger ud fra regneark, men ud fra hvad der er bedst for vores børn, deres trivsel og udvikling.

Powered by Labrador CMS