Blog

Demokrati i skolen, hvad er det?

Publiceret Senest opdateret

Man har i den forløbne uge kunnet læse af referater af debatter fra Folkemødet på Bornholm, at NU skal der være fokus på ”Den demokratiske skole”.

Og ja vi skal lægge vægt på at børn dannes til demokrati. Men det kan synes lidt ejendommeligt, at man anvender ordet demokrati i forbindelse med børn. 

For en skole kan per definition ikke være helt og fuldt demokratisk alene af den grund, at eleverne jo ikke selv kan vælge deres skole. Og det fører heller ingen vegne, hvis man på god demokratisk vis lader eleverne være med til at bestemme hvad som helst. Hvad nu hvis de siger, at de kun vil lege i skolen eller ikke gider have engelsk? 

Det er indlysende, at man ikke kan stemme om det, for læreren ved, hvad der skal arbejdes med i skolen. Et demokrati er også defineret ved, at alle aktører har et ansvar. Hvis man for eksempel overfører det på skolen, kan man se, at den ikke går. Her er det nemlig lærerne, der har ansvaret for eleverne, deres læring og trivsel.

Men hvis man med demokrati i skolen mener, at man vil tage eleverne med på råd, er det en helt anden sag. Tidligere skulle skoleelever jo blot holde deres mund og gøre, hvad der blev sagt. 

Nu hører vi på dem, lægger mærke til dem og deres meninger, og jo ældre eleverne bliver, desto mere indflydelse får de.

Skolens sociale dimension

John Aasted Halse er autoriseret psykolog, privatpraktiserende. Foredragsholder og forfatter. Har i en årrække været ledende skolepsykolog og børne - og familiechef i primærkommune. Tidligere formand for Børns Vilkår og medlem af Børnerådet.

Jeg synes bestemt, at eleverne har en ret til at blive hørt, at man skal tage hensyn til deres ønsker og meninger, men samtidig må man ikke glemme, at ansvaret og dermed den endelige afgørelse ligger hos de voksne. Af og til må læreren jo sige fra, træffe beslutninger på sine elevers vegne. 

Man vil jo gerne have sine elever til at respektere de regler, der er i skolen og klasserummet. Det må man så forklare dem. Men samtidig skal man naturligvis lytte til eleverne børn og måske tage hensyn til dem.

Og her er jo indlysende en pædagogisk udfordring for mange børn tror, at når de har sagt deres mening og udtrykt deres mening, så er det sådan det bliver. 

Børn skal lære: Du bliver altid hørt, nogle gange får du indflydelse, og en sjælden gang går det hele ”din vej”.