Skolens sociale dimension

Blog

Børn, unge og porno - skolens opgave?

Porno fylder meget i de store børn og unges liv. Derfor er det vigtigt, at de nære voksne er parate til at tage den nødvendige dialog med de unge... også om denne del af sexlivet. Spørgsmålet er så, om læreren er rustet til den opgave?

Publiceret Senest opdateret

Skolens sociale dimension

John Aasted Halse er autoriseret psykolog, privatpraktiserende. Foredragsholder og forfatter. Har i en årrække været ledende skolepsykolog og børne - og familiechef i primærkommune. Tidligere formand for Børns Vilkår og medlem af Børnerådet.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Porno som et pædagogisk – psykologisk tema har i mange år ligget godt gemt væk, både i den brede samfundsmæssige debat og indsatsen i skolen. Først i dette efterår ser vi gryende politisk interesse for emnet, idet der afholdes såvel høring som konference på Chr. Borg om pornoens indvirkning på børns og unges trivsel, baseret på helt ny viden.

Men porno, er det et tema, som skolen skal beskæftige sig med… er det ikke forældrenes opgave? Jo det er ganske givet også forældrenes opgave, men her som på mange andre områder må man jo erkende, at mange forældre ikke får taget den helt nødvendige dialog med deres store børn og unge. Derfor må skolen så at sige tage over, når forældrenes indsats i forhold til deres børn ikke rækker til.

For vi ved det jo godt: Børn og unge har via nettet adgang til sex i en helt anden grad end for bare 30 år siden. Sex sælger, og det kan i den grad ses i reklamer, på tv og de sociale medier. Der bliver knaldet for rullende kameraer i Paradise Hotel, de unge deler sexvideoer med hinanden på nettet, og er man nysgerrig, kan man finde det på diverse let tilgængelige pornosider. Kontakten er endda blevet meget lettere nu, hvor så godt som alle har smartphones lige ved hånden 24 timer i døgnet og alverdens måder at sende beskeder, for eksempel via apps som Tinder. Selv hvis man ikke er så interesseret i den slags, bliver man nærmest bombarderet med sex, ja medierne invaderer reelt store børns og unges mest intime liv.

Spørgsmålet er, hvad det gør ved de unge, når de på daglig basis kan se vild og pågående sex udført af veltrænede og veludstyrede mennesker? Selvom vi ikke endnu har en dyb og bred viden om det, er der god grund til at tro, at drengene får tanken om, at man skal have en stor tissemand for, at pigen synes det føles godt. At pigerne bliver usikre på egen krop og føler sig tvunget til at gøre noget, som de egentlig ikke har lyst til, fordi de måske tror, det er normalt. Om ikke tidligere er det i hvert fald nu med den ny samtykkelov blevet vigtigt for de unge at kunne snakke med partneren om sex og om, hvilke grænser man har. Men det kan, især for unge være svært at tale med partneren om sex. For hvilke ord skal man anvende, og hvordan kan man uden at gøre sig selv sårbar, fortælle om sine lyster og ulyster? Hvis man ikke kan det, risikerer man både at få sine egne seksuelle grænser overskredet, men også at komme til at overskride andres. Men evnen til at kommunikere seksuelt, aflæse signalerne om andres grænser, genkende egen lyst og ulyst er ganske enkelt sociale kompetencer, mange unge ikke har lært hverken i skolen eller hjemmet.

Det er her både forældrene, men bestemt også lærerne kommer ind i billedet som de voksne, der hjælper de unge med at sætte ord på seksualitet. Mange lærere vil sikkert opleve det ganske svært at snakke med unge om porno. Derfor skal der gøres en indsats for at opkvalificere lærere og studerende og i denne proces udvikle nye undervisningsmaterialer, der understøtter den digitale udvikling og som medtænker, at hård porno er så at sige overalt.

Som voksen kan man vælge at spille en mindre eller større rolle i udformningen af normer for åbenhed, grænser og alle de andre aspekter af seksualitet, som de unge ikke nødvendigvis finder på internettet eller hos deres venner. Skolens medarbejdere er her centrale aktører i udviklingen af, hvad man kan kalde en "seksuel dannelse" hos børn og unge, hvor man arbejder med at forebygge krænkelser, men bestemt også med alt det positive, der er ved sex.