Skolens sociale dimension

Skolens sociale dimension

Blog

Bliver børn stressede i skolen

Der stilles så mange krav til tiden børn - ikke mindst i skolen. Måske er der en ubalance mellem det børn skal nå, og hvad de reelt kan klare?

Publiceret Senest opdateret

Skolens sociale dimension

John Aasted Halse er autoriseret psykolog, privatpraktiserende. Foredragsholder og forfatter. Har i en årrække været ledende skolepsykolog og børne - og familiechef i primærkommune. Tidligere formand for Børns Vilkår og medlem af Børnerådet.

Vi kender vel alle påstanden om, at alle børn er stressede i dag. Sådan er det nu ikke, men rigtig mange børn er i risikozonen, så stress hos børn er bestemt et fænomen, vi skal være opmærksomme på, både i skolen og hjemmet. Ellers kan det være, at den profeti som en del psykiatere har fremsat om, at stress er det altomfattende sundhedsproblem om ti - femten år, bliver sand. Og tendensen har været klar de senere år: Vi ser stress alle vegne, også i børneværelset og skolen.

Ligesom voksne bliver børn stressede, når der i længere tid har været en ubalance mellem, hvilke krav der bliver stillet til barnet, og hvad barnet reelt er i stand til. Man skal jo huske på, at børn billedligt talt har korte ben. Og pludselig skal de løbe hurtigt. Det er næsten et overgreb på børn, for de lever her og nu, og det er ikke deres behov for eksempel at nå i skole præcis kl. 8.00.

Børn er i skolen hele tiden sammen med andre børn. De skal kunne navigere i de mange grupper og finde svar på spørgsmål som: ”Hvad gør jeg her, hvad kan jeg ikke gøre, hvad vil de andre have mig til at gøre?” Og det hele tiden at skulle tage bestik af de andre, kan virke stressende. Dertil kommer, at man kan blive stresset af den støj, der jo er konstant i skolen. Skolen er i mange sammenhænge stadig opsplittet i lektioner på cirka 45 minutter varighed, med forskellige fag og til dels forskellige lærere. Når børnene så er i gang med noget spændende i tiden, så ringer det, de skal haste videre til en ny aktivitet, der ikke har noget at gøre med den, man netop har forladt.Når de så kommer op i fjerde - femte klasse, stiger timetallet gradvist og kravene stiger, bøgerne og websites bliver vanskeligere at læse, og for nogle børn bliver ubalancen mellem hvad de kan, og hvad de skal kunne for stor, og den ubalance medfører stress. hos barnet. Hertil kommer, at man i skolen i de seneste ca. femten år er blevet vidner til et sandt virvar af prøver og tests. Alene det at skulle til ”en prøve” kan stresse eleverne, men også selve prøvesituationen kan af børnene opleves stressende. Resultatet vil for nogle elevers vedkommende, at de oplever skolen som en lang række ”hækkevædde”, hvor de hele tiden skal konkurrere – om ikke andet så med sig selv.Og det kan medføre stressreaktioner hos en del børn, fordi de ikke kan holde tempoet, skabe sig overblik og forstå, hvad der foregår omkring dem i skolen. Og for de ældste elever er der så meget at forholde sig til ud over skolen og kravene: tøj, kærester, sex, kammerater og meget mere.

Er mine elever stressede, spørger du måske så? Desværre er der ingen entydige svar eller løsninger, når det gælder om at navigere uden om stress i barndommen og ungdommen. Problemet er, at det ikke altid er altid synligt, hvad der stresser. Men det er en god idé at holde øje med, om eleverne virker nervøse og har svært ved at holde sammen på alle de bolde, der er i luften. Et klart advarselssignal er også, hvis der er elever, der lukker sig ind i sig selv, melder sig ud af fællesskabet og for eksempel vælger at sidde for sig selv frem for sociale aktiviteter med andre børn. Det kan være tegn på, at netop de elever har behov for at være i et felt, hvor der ikke stilles krav. Som lærer er man også nødt til at være realistisk omkring, hvad eleverne kan kapere. Forventer du for meget? Eller sammenligner du for meget med andre?

Jeg ved jo godt, at det er en svær balancegang, for nogle gange skal man også skubbe lidt til eleverne med hensyn til at løse bestemte opgaver og til deres sociale samvær med andre. For børn og unge ligger der vækstpotentiale i at blive pushet lidt og opleve, at man selv kan. Det er der, hvor elleve ikke kan få armene ned igen: ”Se, hvad jeg kan klare!” Og den oplevelse giver styrke, fordi den giver selvværd.

Børn bliver konstant bombarderet med indtryk. Fra det øjeblik, de vågner om morgenen, til de går i seng om aftenen, så vi har efterhånden nået et punkt, hvor det er svært for børn at følge med. Selvom de bestemt er bedre rustet til at håndtere det hurtige tempo, fordi de er vokset op med det, kan de stadig have brug for en pause for at klare alle indtrykkene. De har også brugt for at komme ned i gear. Børn sætter ikke nødvendigvis ord på, at de har brug for fred, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke behøver. Mennesker, både voksne og børn, har brug for pauser. Og al forskning peger entydigt i retning af, at den måde, vi lever på, er et pænt stykke på den anden side af, hvad den menneskelige organisme er gearet til at skulle klare.

Powered by Labrador CMS