Læs mere fra bloggen: Skolens sociale dimension
Blog
Hvor er de musiske fag?
Regeringens oplæg til en ny folkeskole lægger op til en mere praktisk skole, men det er som om, de musiske fag forbliver ude i kulden.
Publiceret
Senest opdateret
Som bekendt sætter regeringens oplæg til en ny skole blandt andet fokus på det mistrøstige forhold, at det indtil nu ikke er lykkedes at gøre skolen mere praktisk–musisk.
Skolen skal, hedder det, ikke kun byde på succesoplevelser for de bogligt stærke elever, nej den skal appellere til både de kloge hoveder og de kloge hænder.
MEN, for der ér et MEN: hvor bliver de musiske fag henne i debatten?
Med risiko for at blive beskyldt for fejllæsning og misfortolkninger vil jeg vove den påstand, at skolen indtil nu ret ensidigt har prioriteret de boglige fag.
I den eksisterende fagplan for folkeskolen udgør de musiske fag i et 9årigt skoleforløb 870 timer, eller kun sølle 7 procent af den samlede undervisning! Så 'den store borte' har taget de musiske fag. At fag som f.eks. musik står svagt, forstærkes af det uafviselige faktum, at skolen er håbløst underforsynet med musiklærere. Derfor bliver det elendige resultat, at undervisningen ofte blot bliver rent rekreative aktiviteter eller mentalhygiejniske 'dampventiler', hvor eleverne kan få brændt noget energi af.
Vi véd jo fra utallige forsøg, at en undervisning baseret på musiske fag, bedrer elevernes præstationer på en lang række andre områder.
Alt dette er jo fint og godt, men det vidner om en snæver opfattelse af f.eks. musik, hvis berettigelsen i børnenes liv kun skal være, at den også udvikler evner for f.eks. det sproglige eller matematiske.
Det er som om, at det ikke må være oplevelsesfag, nej det skal helst være godt for noget andet.
Men når alt kommer til alt, kan det musiske godt selv: At dyrke musik, drama og design har i sig selv en værdi.
Børnene råber på, at skolen skal give dem oplevelser, og derfor skal de musiske fag have en betydning i egen ret. Det drejer sig, som Grundtvig udtrykte det om: ”følelse, fantasi og forstand”. Og netop i den rækkefølge.
Så hvor vil et egentligt børneperspektiv føre os hen?
Det vil føre os til at give plads til det musiske og dermed også de sociale relationer, det vil give rum og muligheder for, at børn udvikles i deres eget tempo og, hvor alle ikke skal presses ind i en standardiseret måling af færdigheder.
Det vil give plads til en varieret forståelse af talent, der ikke kun handler om høj IQ og selve præstationen, men også kreativitet og evne til musisk udfoldelse.
Det er her, vi skal prioritere, hvor vi skal have de modige politikere på banen, der tør træffe beslutninger om, hvilke fag der skal nedprioriteres for at give plads til det musiske, som vil betyde, at vi udenfor enhver tvivl får gladere børn som trives i deres skole.
