Skolens sociale dimension

Blog

Er det kun lærene, der skal opdrage?

Mange børn er urolige i skolen. Det kan der være mange grunde til, men én af dem er, at en del børn mangler forståelse for almindelige spilleregler. så hvem skal opdrage børnene: forældrene eller lærerne? svaret er: begge parter.

Publiceret Senest opdateret

Skolens sociale dimension

John Aasted Halse er autoriseret psykolog, privatpraktiserende. Foredragsholder og forfatter. Har i en årrække været ledende skolepsykolog og børne - og familiechef i primærkommune. Tidligere formand for Børns Vilkår og medlem af Børnerådet.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Enhver opmærksom voksen kan se det: Der er uro og støj i skoleklassen. Og her kommer så debatten om, hvem der har ansvaret for opdragelsen af børnene. Det simple og umiddelbare svar er naturligvis, at det har forældrene, men helt så enkelt er det ikke, for da børn i deres første femten leveår er op mod 25.000 timer i dagtilbud og skole, er det helt absurd at forestille sig, at de slet ikke skulle opdrages i de mange timer. Der er ikke tale om, at forældrene alene skal opdrage børnene. Omvendt heller ikke, at forældrene skal gøre det alene, for der er tale om et fælles ansvar og en delt opdragelse. Derfor er det også vigtigt, at de to parter – forældrene og medarbejderne – samarbejder om opgaven: at opdrage børnene. Og hér halter det!

Mange af skolens medarbejdere synes nemlig, at det er enormt hårdt at møde og samarbejde med de forældre, som er af den opfattelse, at det er lærerne og pædagogerne, der skal opdrage deres barn, fordi forældrene ikke selv har tid, eller som mener, det er de pædagogiske medarbejdere, der har eneansvar for at skaffe den gode arbejdsro i klassen og sørge for, at eleverne kan fungere socialt. I værste fald rømmer forældrene ”kommandobroen” og håber, at andre vil tage hovedansvaret for omsorgen, opdragelsen og undervisningen af deres barn. Nogle gange kan man også få det indtryk, at de på én gang synes, at deres børn er det vigtigste i deres liv – og samtidig er lidt skræmte for at være for tæt og for ofte sammen med dem. Disse andre, som forældrene overlader hovedansvaret til, er typisk skolens medarbejdere. Set med deres – altså medarbejdernes øjne - er dette bagvendt, fordi de mener, at forældrene selv burde tage hovedansvaret og, at det både er fejlagtigt opdragelsesmæssigt samt tidsmæssigt umuligt at lade skolen stå alene med opdragelsesansvaret.

Vi har faktisk en ganske bred og dyb viden om, hvad der skal til: Tydelige voksne såvel i skole som hjem, der stiller krav og som er sikre på at børnene har forstået kravene, en kompromisløs forældreopbakning til de normer og værdier som skolen repræsenterer og endelig et konstruktivt samarbejde mellem forældre og skolens medarbejdere.