Blog
Er skolebestyrelserne en "død sild"?
Valg til skolebestyrelserne står for døren. Får vi denne gang stor aktivitet omkring valgene, eller går det som tidligere?
Offentliggjort
Sidst opdateret
4 – 7 – 3 – 11 – 8 – 9 -22! Har vi har at tale om de udtrukne lottenumre forrige uge, eller er der tale om en kompliceret SUDOKU – talrække? Næh, der kunne være tale om det antal forældre, der møder op ved en række tilfældigt udvalgte skoler ved de opstillingsmøder, der netop nu afholdes som optakt til de forudstående valg til skolebestyrelserne her i foråret.
Så forskellige skolebestyrelser har indflydelse på en række vigtige forhold i skolen, så taler tallene deres eget tydelige sprog: De færreste forældre har lyst til at investere den fornødne tid til at indgå i bestyrelsesarbejdet. Måske vil forældrene gerne have en skolebestyrelse, men der er ingen der vil være i den og ingen, der gider vælge den! Og vi har ikke at gøre med et helt nyt mønster, for ved det forrige valg var der egentlige valghandlinger på ganske få skoler. Ved resten var der såkaldte 'fredsvalg'.
Den manglende interesse for skolebestyrelserne har naturligvis flere forklaringer: Man har for travlt i hverdagen og oplever måske skolebestyrelsen som et fjernt og bureaukratisk organ, hvor der aldrig er tid til at drøfte de vigtige principielle pædagogiske forhold på skolen. Forklaringer der sådan set kan være rigtige, men de bruges også som en (dårlig) undskyldning for ikke 'at gøre noget ved det'! Risikoen er under alle omstændigheder, at medlemmerne i bestyrelsen på ingen måde kan hævde at være repræsentative for skolens forældrekreds.
Man kan have sine meninger om skolebestyrelserne: at de bør nedlægges, tillægges mindre kompetence osv. Men det er et faktum, at bestyrelserne er her og det er en vigtig udfordring for skolens ledelse at tage op. For med den ringe forældreinteresse kommer bestyrelserne alt for ofte til at bestå af tilfældigt valgte forældre, der kom i bestyrelsen, fordi de tilfældigvis mødte op til et opstillingsmøde, fordi de sagde ja til at stå på listen, fordi man manglede et par personer, eller måske fordi man måske hørte til de højest - råbende.
I langt højere grad end tilfældet er det i andre lande, har danske forældre fået tillagt stor formel indflydelse på skolens liv, i så henseende er Den danske Folkeskole enestående! Hvis ikke der bliver stor aktivitet op til skolebestyrelsesvalgene ér skolebestyrelserne en 'død sild', som man lige så godt kunne nedlægge, fordi skoledemokratiet er i så store en krise, at det repræsentative demokrati ikke giver nogen mening. Demokrati på den nuværende baggrund med at få og ureflekterede vælgere ender med at blive et postulat. Man kunne sige, at forældrene ved fravær af interesse og deltagelse i skolebestyrelsernes arbejde dybest set selv har demonteret det repræsentative demokrati i folkeskolen.
