Skolens sociale dimension

Skolens sociale dimension

Blog

Er alle fag i skolen lige vigtige - er matematik vigtig?

Enhver lærer kan argumentere for, hvorfor netop det fag han eller hun underviser i, skal stå centralt i skolens fagrække, ja måske have flere timer. Men glemmer vi at debattere hvilke fag der ér vigtige? Alle fag må tåle at blive udsat for et "kritisk eftersyn", for eksempel også matematik.

Publiceret Senest opdateret

Skolens sociale dimension

John Aasted Halse er autoriseret psykolog, privatpraktiserende. Foredragsholder og forfatter. Har i en årrække været ledende skolepsykolog og børne - og familiechef i primærkommune. Tidligere formand for Børns Vilkår og medlem af Børnerådet.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alle fag i skolens fagrække er vigtige, og jeg er sikker på, at enhver faglig lærerforening vil være i stand til at finde gode argumenter for, hvorfor netop deres fag skal styrkes med flere ugentlige timer. Spørgsmålet er så, hvor skal tiden til det komme fra? Hvad er det, eleverne ikke skal beskæftige sig med, når der skal flere timer ind i fagrækken, ja måske ligefrem flere fag? Er der så fag, de ikke længere skal have, eller som måske skal have færre timer? Den debat høres alt for sjældent, og søger nogen at rejse den, lyder der som oftest et ramaskrig. Tænk her blot på den hede debat, der fulgte i kølvandet på en blog her i Folkeskolen.dk for nogle uger siden, da en lærer foreslog helt at sløjfe tysk fra skolens fagrække. Ja der er sandelig meget man kan være uenige om, når det handler om skolen. Men én ting synes de fleste at være enige om: Skolens faglighed skal være i centrum, hvilket er et synspunkt, der lægger sig i sporet af de mange tiltag, der har været gjort i de seneste år og som sin tilforladelighed til trods, nok engang afslører, at vi mangler en grundlæggende debat om, hvad børn skal lære i skolen?

Manglen på en åben og fordomsfri debat om, hvilke fag og emner, børnene skal konfronteres med i deres samlede skoleforløb er katastrofal. Intet fagområde bør kunne undslå sig for en kritisk revision, for der ér tid at hente ved en skarpere prioritering indenfor visse fagområder. En prioritering der er voldsomt brug for. I betragtning af de seneste cirka 50 års videnseksplosion bør det nemlig være indlysende for enhver, at skolen ikke kan lære børnene alt.

Men det er som om, visse fag helt kan undslå sig et sådant ’kritisk eftersyn’. At dansk og herunder naturligvis læsning, stavning og skrivning er grundlaget for at børnene kan tilegne sig viden og i øvrigt kunne orientere sig i livet, er sikkert soleklart for enhver. Men for eksempel matematik? Hvorfor er dette fag så vigtigt? At kunne regne i dagligdagen er klart nok vigtigt. Man skal kunne lægge sammen, trække fra, gange og dividere, regne med brøker og procenter, ligesom finansmarkedets mekanismer bør være alment pensum. Men igen: Hvorfor skal man have matematik og kunne algebra og geometri? Skal man være ingeniør, arkitekt, fysiker eller lignende er det oplagt, at matematik er et vigtigt fag. Men som daværende undervisningsminister Kresten Helveg Petersen spurgte allerede tilbage i tresserne: Er det folkeskolens opgave at kvalificere direkte til videregående uddannelser? Er det ikke en opgave, der kan pålægges de gymnasiale matematiklinjer eller universiteterne. For hvor mange elever i skolen sidder ikke hver dag med mere eller mindre komplicerede matematiske opgaver uden nogensinde at få brug for det? For disse elever er der tale rent skolastisk terperi uden noget formål. Men med den triste bivirkning, at eleverne kommer til at synes mindre godt om skolen.

 ”Men børn lærer generelt at tænke logisk på mange andre områder, når de har matematik”, lyder et ofte anført argument. Man taler her om fagets ’overføringsværdi’. Imidlertid er der i indlæringspsykologien intet overbevisende bevis ført for en sådan overføring til andre fag og livsområder. Som salig Palle Lauring har skrevet i sine erindringer: ”I skolen lærte flere lærere mig, at i et retlinet trekant er vinklerne ved grundlinjen lige store – der var bare ingen der fortalte mig, hvad det ragede mig.”

Så tilbage står spørgsmålet: Hvorfor debatteres det ikke seriøst, om matematik kunne/burde nedgraderes i stedet for det omvendte?

Powered by Labrador CMS